Fordelagtig fælles foderforsyning

»Sammenhold gør stærk«.

Rigtigheden af dette gamle ord er seks vestfynske landmænd på Gelsted-egnen parate til at skrive under på. Men de understreger samtidig vigtigheden af, at et samarbejde som det, de siden 1997 har haft i Gelsted Foderforsyning I/S, bygger på sammenfaldende interesser, på et sæt faste regler og vedtægter samt - ikke mindst - respekt for hinanden og for hinandens meninger.

Gelsted Foderforsyning I/S, som et stort antal fynske landmænd havde lejlighed til at stifte bekendtskab med, da fællesskabet forleden var vært for den fynske Majsdag 2004, står i dag for driften af medlemmernes jord, i alt cirka 580 ha.

Desuden fodrer fællesskabet hver dag cirka 475 køer plus et tilsvarende antal ungkreaturer (400 køer hos fem af I/S’ets medlemmer plus 75 køer hos en nabo, som ikke er med i I/S’et). Endvidere sørger I/S’et for fælles indkøb af fodermidler, gødning og hjælpestoffer samt afsætning af korn, sukkerroer m.v.

De seks medlemmer af Gelsted Foderforsyning I/S er:

Brødrene Torben Jensen og Carsten Jensen, der sammen driver Vesterballe I/S i Ejby med 160 ha, 160 årskøer plus opdræt samt 260 søer plus slagtesvin.

Niels Eriksen og Anders Nielsen, begge Gelsted, der ejer henholdsvis 107 ha og 85 ha, og som er sammen om Kvægholdet I/S ANNE med 132 årskøer plus opdræt.

John Trædholm, Gelsted, der har 103 ha og 135 årskøer plus opdræt.

Kaj Madsen, Gremmeløkke, Ejby, der kom med i 2002. Han har 110 ha og 400 søer plus slagtesvin - men ingen køer. Han har sin jord med i fællesskabet og køber korn af I/S’et.

Der ud over leverer Gelsted Foderforsyning foder til Jacob Eriksen, Fjeldsted, der har 75 årskøer plus opdræt, men som ikke er medlem af I/S’et.

- Ideen til samarbejdet opstod, da vi i 1997 i forbindelse med et kursus i den daværende Vestfyns Landboforening besøgte nogle jyske landmænd, der arbejdede sammen om foderforsyning og markbrug, fortæller John Trædholm, Gelsted, som talsmand for Gelsted Foderforsyning.

- På det tidspunkt var det tidligere Vestgrønt i Gelsted til salg. Det var vi interesseret i at købe som basis for en fælles foderforsyning. Men vi skulle først finde ud af, hvem der ville være med. Og i mellemtiden var Vestgrønt blevet solgt.

- Vi besluttede så at starte ud fra det eksisterende. I/S’et blev lavet i vinteren 1997-98, og der blev bygget et silohus med plads til 4500 m³ ensilage hos Niels Eriksen, Gelstedgaard. Han ejer siloanlægget, som foderforsyningen lejer sig ind i.

- Det første år var vi kun sammen om foderet, mens vi drev vores egen jord hver for sig. Men det var for besværligt, så i 1999 blev maskinparken og jorden lagt ind i I/S’et, der forpagter jorden af medlemmerne og driver jorden.

- Overskuddet udbetales efter fradrag af maskinomkostninger, afskrivninger, lønudgifter m.v. Desuden køber medlemmerne foder og andre driftsmidler af I/S’et, der fungerer som et fællesindkøb, og som også betaler for det arbejde, de enkelte medlemmer udfører for fællesskabet.

Opgaverne er fordelt, så hvert medlem har et eller flere bestemte ansvarsområder.

Således har Torben Jensen ansvar for markbruget, mens Carsten Jensen varetager regnskab og budgetter.

Niels Eriksen står for klargøring af maskinerne samt referatskrivning, og Kaj Madsen sørger for den bedst mulige finansiering af det hele.

Anders Nielsen står for foderet, blanding og udfodring - og for markplanen i samarbejde med Torben Jensen. Endelig varetager John Trædholm køb og salg af foderstoffer, og han laver dagsorden til møderne i I/S’et.

- En væsentlig forudsætning, for at et samarbejde som vores kan fungere, er, at vi har respekt for hinanden og for hinandens områder, understreger John Trædholm. Det, den ansvarlige mener og gør på hans område, går vi andre ikke ud og blander os i. Det bevirker, at den pågældende vil gøre det så godt som overhovedet muligt. Og det har vist sig at fungere godt i praksis.

- Vi er også villige til at prøve nye ting af, for eksempel reduceret jordbehandling. I øvrigt foregår al vores kommunikation på email. Det tvinger os alle til at holde os opdateret.

- Det er vigtigt, at vi accepterer andres meninger - kort sagt går i lidt store sko. Og at vi sommetider minder hinanden på, hvorfor vi er sammen, og at vi hver for sig har fordel af at være sammen.

Blandt fordelene nævner John Trædholm, at medlemmerne i kraft af samarbejdet har foder, der i forhold til gennemsnittet på Vestfyn er 1.000 kroner billigere pr. årsko. Blandt andet fordi den fælles foderforsyning udnytter nogle biprodukter, for eksempel mask, rugbrød m.m. Der er kun et lille svind i ensilagen, og i kraft af store indkøb kan der opnås mængderabatter.

- Vi holder 10 årlige møder. Det betyder, at alle er med i beslutningerne hele tiden og ved, hvad der foregår, og hvad der skal foregå. Møderne afholdes hovedsageligt som dagmøder fra klokken 10 til 15. Desuden holder vi en årlig høstfest.

- Vi har ikke nogen egentlig formand, der tegner det hele udadtil. Med vores størrelse er det en fordel, vurderer John Trædholm. Et selskab som vores har en indre dynamik. Der er altid nogen, der stiller spørgsmål. Og vi læner os ikke bare tilbage, men prøver at løse problemerne.

- For eksempel er vi i år startet med reduceret jordbehandling. I den forbindelse har vi den fordel, at maskinerne er forholdsvis hurtigt afskrevet, qua at de kører over et stort areal. Det betyder, at hvis det ikke går med reduceret jordbehandling, så kan vi hurtigt skifte om igen.

Ud over en 22 m³ Seko fuldfodervogn, som blander og udfodrer foder til godt 900 dyr hver dag, råder Gelsted Foderforsyning også over en strømaskine, som bruges til at strø halm i alle staldene.

Anders Nielsen har ansvaret for fodringen. Han blander foderet - efter hvert enkelt medlems ønske til fodersammensætning - og sørger for, at det bliver udfodret i medlemmernes kvægstalde. Samtidig er halmstrøeren i gang, og det daglige arbejde med at strø og fodre er som regel færdigt hver formiddag ved 10-tiden.

Alt i fællesskabet har en pris - både produkter, maskiner, arbejdstimer og andet. Således er omkostningerne ved blanding og udfodring opgjort til - inklusive ungdyr - ca. 1.100 kroner pr. årsko. Dertil kommer omkostninger til siloen på ca. 400 kroner pr. årsko.

- Det er godt, at vi får tingene op til overfladen og ved, hvad tingene koster, fastslår John Trædholm. For eksempel sætter vi pris på majs, græs m.m., og her siger vi gerne, at majs skal koste det samme pr. foderenhed som korn i høst.

- Men alt det administrative omkring markbruget - markplan, hektarstøtteansøgning, gødningsplan m.v. - det er der to, der tager sig af. Det skal alle vi andre slet ikke tænke på.

- Det er vigtigt, at vi kan koncentrere os om vore bedrifter. Det betyder blandt andet, at folk er gode til at få noget ud af deres køer. Der er også nogle af os, som ikke er så meget i marken. Når det sker, så ved vi, at maskineriet er i orden, men det er ikke vores ansvar.

- En væsentlig ting, når vi har et godt samarbejde, er, at vi alle sammen har noget derhjemme, der er vores eget. Det er ingen skade til. Det er vi meget glade ved.

Med hensyn til fremtiden oplyser John Trædholm, at det ikke er tanken at udvide Gelsted Foderforsyning med flere medlemmer. Derimod vil man gerne udføre flere opgaver for naboer på maskinstationsbasis.

- Ved at arbejde i et fællesskab som vores lærer vi meget om strategi. Vi er ikke bange for at få nogle eksterne folk til at hjælpe os. Vi får stillet nogle mere kvalificerede spørgsmål, når vi er flere om det.

- Vort næste projekt handler om, at vi ikke har nok kvælstof. Vi har store mængder husdyrgødning, men den skal udnyttes bedst muligt. Vi får en ekspert fra Landskontoret til at fortælle os, hvor vi kan finde noget af det kvælstoftab, der sker fra dyrene ud til marken. Han skal komme før jul og fortælle os, hvor vi med fordel kan sætte ind.

- Har du nogle råd til andre, som tænker på at etablere fællesskaber - for eksempel omkring foderforsyning. Hvad skal man især være opmærksom på?

- Jeg mener, understreger John Trædholm, at det vigtigste er, at dem, man vælger at arbejde sammen med, skal man have respekt for. Og så bør man nok starte i det små og lade tingene udvikle sig. Man kan for eksempel starte med at have maskiner sammen.

- Det er vigtigt, når man laver et I/S, at man får et ordentligt aftalegrundlag. Og regler for, hvordan man opløser det igen. I den forbindelse har vi brugt landboforeningen og Landskontoret meget. De har nogle standarder omkring vedtægter m.v., og dem kan man rette til, så de bliver, som man synes, de skal være. Så får man også stillet alle disse spørgsmål om for eksempel død, fallit, udtræden m.m.

- Man skal selvfølgelig have sammenfaldende interesser, men det er ikke nogen fordel, at man er alt for ens, menneskeligt set. Man skal kunne udnytte hinandens styrker og svagheder

- Hvis jeg skal sige det kort, er respekten for hinanden det vigtigste. Og det er vigtigt, at man ikke får blandet privatliv og bedrift for meget sammen.

03-41-fy