Fynsk kandidat til Familielandbrugets formandspost

Når Dansk Familielandbrug - eller som det korrekte navn er i dag: Dansk Landbrugs Familielandbrugssektion - på næste mandag, den 27. september, afholder årsmøde på Nyborg Strand, er det med størst spænding imødesete punkt på dagsordenen: Valg af formand for Familielandbrugssektionen.

Den nuværende mangeårige formand, Peder Thomsen, Sir ved Holstebro, bekendtgjorde allerede tidligt på året, at han ikke modtager genvalg. Siden har fire meldt sig som kandidater til formandsposten.

De fire kandidater er Svend-Aage Steenholdt (52), der er formand for Vejle Amts Familielandbrug og næstformand i Familielandbrugssektionen, Ib W. Jensen (54), der er formand for Fyns Familielandbrug og Henrik Bertelsen (38), der er formand for Ribe Amts Familielandbrug. Alle tre repræsenterer Familielandbrugssektionen i Dansk Landbrugs bestyrelse. Senest har Ole Andersen (57), formand for Nim Herreds Familielandbrug, også meldt sig som kandidat.

- Det er godt, at vi får mulighed for at prøve kredsen af kandidater af og se, hvem der er mest opbakning til, siger Ib W. Jensen, der er den eneste af de fire kandidater, der er bosiddende øst for Lillebælt.

- Jeg tror på, at jeg har en chance for at blive valgt, og jeg er indstillet på at køre linen ud, understreger Ib Jensen. Jeg er ikke den, der trækker mig i sidste øjeblik, fordi jeg ikke tror, jeg kan blive valgt. Jeg har valgt at kæmpe, og det gør jeg! Jeg mener, det er at snyde medlemmerne, hvis man kaster håndklædet i ringen.

Selv om de fire kandidater har forskellige holdninger og har gjort sig forskellige tanker om, hvordan Familielandbruget skal fungere fremover, så er der ifølge Ib Jensen i hvert fald én overordnet ting, de er enige om, nemlig at fusionen til Dansk Landbrug var det rigtige at gøre.

- Det, der generelt efterspørges på de mange kandidatmøder, vi har været til rundt omkring i landet, er en profilering, så man kan se, at vi - Familielandbruget - er der. Det har vi ikke været dygtige nok til, og man skyder på os seks, der er med i Dansk Landbrugs bestyrelse.

- Vi har været med i kampene i Dansk Landbrug - og vi har været med i kompromiserne. Men, betoner Ib Jensen, den almindelige landmand oplever ikke den kraftige meningsudveksling, der har været forud for beslutningerne.

- Den nye formand skal være bedre til at melde ud, at vi vil have det sådan og sådan. Og det skal meldes ud inden, vi laver kompromiset.

- Da Peder Thomsen i vinter meddelte, at han ville gå af, holdt han i praksis op med at være formand, konstaterer Ib Jensen. Det var for tidligt, og det var ikke godt for familielandbruget. En formand, der gør sådan, taber indflydelse alle de steder, hvor han er med. Han taber kraft over for dem, han skal forhandle med

- Jeg stiller op til formandsvalget, fordi jeg synes, det er spændende at få lov at påvirke udviklingen. Men også fordi der skal ske noget. Med hensyn til medlemstal er vi sakket bagud i procentandel, - og det skal der rettes op på.

- Samarbejdet har ikke været godt nok mellem Familielandbrugssektionens bestyrelse og de seks, der er med i Dansk Landbrugs bestyrelse. Det er formanden, der skal sørge for at få inddraget sektionsbestyrelsen.

- Har du nogen mærkesager, som du særligt vil arbejde for, hvis du bliver formand?

- Først og fremmest vil jeg gøre en indsats for at profilere Familielandbrugssektionen, lyder svaret. Og så er jeg meget opmærksom på landbrugsloven, fordi den giver mulighed for, at almindelige landbrug kan få fortrinsstilling til noget jord. Det er lettet på den måde, at harmonibestemmelserne er pillet ud, så nu kan man ikke »bygge« sig til jord.

- Desuden er den hvilende fortrinsstilling er taget væk, så den ikke mere kan bruges til at omgå bestemmelserne. Det har jeg været med til at få ændret, men det var meget svære forhandlinger.

- Jeg vil også meget gerne kæmpe for et skatte-bundfradrag for alle landmænd. Alle landbrug har en masse udgifter til skemaer og kontroller, som det offentlige forlanger. Disse ting er relativt dyrere for de mindre landbrug. Et bundfradrag på for eksempel 20.000 kroner ville betyde, at »startomkostningerne« ikke blev så hårde for et almindeligt landbrug.

- Har Familielandbruget en fremtid som organisation?

- Det mener jeg helt afgjort. Familielandbruget kan sikre en afbalanceret politik. Før fusionen meldte Landboforeningerne: »Vi har valgt industrilandbruget. Vi skal have flere aktielandbrug. Strukturudviklingen kan ikke gå stærkt nok.«

- De udmeldinger har du ikke hørt efter fusionen, fastslår Ib Jensen. Men hvis vi ikke var der, ville de komme igen. Naturligt nok, for i Landboforeningerne har man altid valgt de største producenter til bestyrelser og udvalg.

- De sidste to år har familielandbruget haft en medlemstilbagegang på 18 procent, mens Landboforeningerne har haft det halve. Det er naturligt på grund af fusionen og strukturudviklingen.

- Hvad kan der gøres for at vende billedet?

- Vi kan gøre det ved at vise, at vi er dem, der reelt vil gøre noget for de 80 procent af landmændene, der ejer og driver de almindelige landbrug. Hvis vi skal fortsætte med det, er det en forudsætning, at der også er nogle, der vælger medlemskort hos os.

- Jeg mener, det er sundt for dansk landbrug, at der forsat er forskellige organisationer at vælge imellem. Valget af organisation hænger sammen med holdninger. Over for Folketinget er jeg ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at Familielandbruget stadig er en væsentlig faktor.

- Vi er nødt til at kunne sælge vores politiske budskab. Landmændene må tro på, at vi gør en forskel på fremtiden. I øvrigt mener jeg, vi er kommet langt de sidste to år. Også landboforeningerne siger nu, at det er driftsledelse, det kommer an på - ikke størrelse. Der er mange eksempler på mindre ejendomme, hvor man har en sund økonomi og et godt liv.

- En anden vigtig ting er, at vi stadig skal kunne stille al den nødvendige rådgivning til rådighed, understreger Ib Jensen, der som eksempel nævner, at Familielandbruget og Landboforeningerne på Fyn i dag har fælles rådgivning omkring økologi.

- Vi skal ikke gå på kompromis med at have toprådgivning. Hvis ikke vi kan finde den andre steder, har jeg ingen problemer med at have den i samarbejde med landboforeningerne.

- På Fyn har vi dog ingen planer om at indgå yderligere samarbejde omkring rådgivning. Men det er svært at vide, hvad tiden vil bringe.

- Hvad kan du som formand tilføre Familielandbruget?

- Jeg kan profilere Familielandbruget, så vi kan få vendt den relative medlemstilbagegang og få skabt en tro på, at det nytter noget at have nogle familielandbrug af en overskuelig størrelse, der kan løbe rundt.

- Jeg erkender, at fremtiden for dansk landbrug lige her og nu ser lidt sort ud. For eksempel kan Vandrammedirektivet komme til at kvæle en stor del af landbruget - især husdyrproduktionen.

- Derfor er det vigtigt, at vi kan overbevise politikerne om, at de måltal, de satser på, vil kvæle det danske landbrug. Vi kan ikke få vandløb og søer som i broncealderen, hvis der skal være nogen form for landbrug, slutter Ib W. Jensen, der som nævnt stiller op som kandidat til formandsposten, når Dansk Landbrugs Familielandbrugssektion næste mandag har årsmøde i Nyborg.

Ib W. Jensen, der bor i Bukkerup ved Glamsbjerg, hvor han driver i alt 66 ha, for en stor dels vedkommende med specialafgrøder, er - ud over at være formand for Fyns Familielandbrug og for Fyns Familielandbrugs Planteavlsudvalg - blandt andet medlem af Familielandbrugssektionens bestyrelse, af Landbrugsraadet og af bestyrelsen for Danmarks JordbrugsForskning. Han er næstformand i bestyrelsen for Landscentret og næstformand i Landsudvalget for Planteavl.

Alt i alt varetager Ib W. Jensen hverv i cirka 30 bestyrelser og udvalg, inklusive formandsposten i pastoratrådet for Ørsted, Søllested og Vedtofte sogne, som han ikke genopstiller til.

Hvis han bliver valgt til formand for Dansk Landbrugs Familielandbrugssektion, vil han »sanere« med hensyn til bestyrelser, så han ikke får flere mødedage, end han har nu.