Økologien skal styrkes i landbruget

(LANDBRUG SYD) Tilbagegangen i antallet af økologiske bedrifter skal stoppes og vendes. Samtidig viser erfaringerne, at økologerne godt kan matche det konventionelle landbrug på indtjeningen. Landboforeningernes Økologiudvalg i Ribe Amt sætter nu fokus på fremtidens økologiske producenter.

Økologi er godt både for miljøet, dyrevelfærden, men også for pengepungen – det kan godt lade sig gøre at matche de konventionelle landmænd på indtjeningen. Sådan lyder budskabet fra Landboforeningernes Økologiudvalg i Ribe Amt (RAØ) der har sat fokus på fremtidens økologiske producenter. Baggrunden er, at antallet af økologiske bedrifter falder, og at det økologiske areal på blot et år er faldet fra 178.000 hektar til 168.000 hektar. Og det handler ikke mindst om økonomi:

- For at de nuværende økologer skal fortsætte og nye komme til, er det vigtigt, at der er økonomi i økologisk drift, siger formand for Landboforeningernes Økologiudvalg i Ribe Amt, Gert Holst Hansen.

RAØ har indledt en temarække, hvor de forskellige økologiske producentgrupper og forbrugere skal diskutere den fremtidige økologiske udvikling. Her har man allerede indledt temarækken blandt de økologiske mælkeproducenter.

12 lokale mælkeproducenter fra området deltog, og i grupper diskuterede de spørgsmål, som optager alle med økologisk mælkeproduktion.

Blandt de vigtigste spørgsmål omkring økologisk mælkeproduktion er besætningsstørrelse i forhold til produktionsøkonomi og forbrugerforventninger. Holdningerne går i retning af, at større besætninger (100–300 køer) er nødvendige for at give større frihed og fleksibilitet i det daglige og udnytte ny viden og teknologi i den fortsatte udvikling af en kvægejendom.

- I forbindelse med at en kvægejendom udvides, ser vi ofte som, at dyrevelfærden øges, siger Gert Holst Hansen. For eksempel bliver der taget flere hensyn til dyrenes adfærd, så de får bedre plads, gode liggeforhold i sengene og etablering af separationsafdelinger.

Forbrugerne forbinder økologi med, at der ikke anvendes kemi, kunstgødning og at dyrene er ude i sommerhalvåret.

I dag har alle økologiske mælkeproducenter deres køer på græs, men det er meget forskelligt, hvor stor en del af foderbehovet, der dækkes via afgræsning. Blandt temamødets deltagere var der som det ene yderpunkt, at det i fremtiden er tilstrækkeligt med en motionsfold, og som det andet yderpunkt, at køerne skal mest muligt på græs i sommerhalvåret. Alle er meget opmærksomme på, at det forhold, at dyrene er ude i sommerhalvåret, fremover kommer til at stå som en væsentlig forskel i forhold til konventionel mælkeproduktion

Skal man tro erfaringerne fra RAØ, ønsker langt de fleste økologer at fortsætte produktionen. Men hos mælkeproducenterne lægges der ikke skjul på, at det kræver, at indtjeningen kan holdes og matche de traditionelle mælkeproducenters.

Det er dels et spørgsmål om mælkepris, tilskud og produktionsomkostninger, siger Gert Holst Hansen. Generelt har økologerne større arealer med græs så med en EU-reform, hvor arealtilskuddet er afkoblet, vil græsmarkerne blive mere konkurrencedygtige og billiggøre foderrationen.

Fortsat økologisk mælkeproduktion indebærer også, at man anvender ny teknologi. I dag er det almindeligt, at økologer også anvender malkerobotter, men for blot få år siden vakte det en del diskussion, om det overhovedet skulle være tilladt.

- Jeg tror godt, at forbrugerne kan skelne mellem tingene. De ved godt, at landbrug i dag også handler om indtjening, og de forventer ikke Morten Korch lignende landbrug, siger Gert Holst Hansen, der håber, at temarækken i Ribe Amt kan være med til at synliggøre landboforeningernes indsats omkring økologien og få det sat i endnu højere grad på politiske og landbrugsfaglige dagsorden – lokalt såvel som nationalt.

I løbet af efteråret fortsætter temarækken med tilsvarende møder for planteavlerne og svineproducenterne.

Læs også