På det europæiske kornmarked har vi, i ugen der er gået, oplevet en mere fast tone i markedet. Fokus er naturligvis rettet imod høstvejret i Danmark, Nordtyskland, Nordvestfrankrig og måske især Storbritannien. Men markedet finder også støtte i markant stigende priser i Ukraine samt stigninger på US-hvede i kombination med en højere dollar i forhold til euro.

Jeg skal ikke sidde her og fortælle jer, hvordan vejret genere høstarbejdet i Danmark. Det er jeg overbevist om, at Effektivt Landbrugs læsere allerede har erfaret.

Det våde vejr er imidlertid ikke enestående for Danmark. I Nordtyskland, Nordvestfrankrig og Storbritannien oplever man et tilsvarende vejrbillede. Især i Storbritannien har man store problemer, simpelthen fordi man ikke fik høstet ret meget, inden regnen satte ind.

På nuværende tidspunkt er man cirka halvvejs gennem høsten i syd, mens kun cirka en femtedel er høstet i midt og nord. Englænderne er normalt selvforsynende med mølle- og brødhvede og har dertil et overskud på cirka 3 millioner tons foderhvede til eksport. Men det våde vejr kan meget vel ændre på dét billede.

Prøvehøstninger foretaget af det britiske kornhandelsfirma Grainfarmers viser, at faldtallene i den hvede, der endnu ikke er høstet, nu er nede på et niveau, hvor det er højst tvivlsomt, om det kan bruges til andet end foder.

Dermed er briterne på vej ind i en situation, hvor de kan få et importbehov for mølle- og brødhvede og samtidig få en tilsvarende større mængde foderkorn, som skal sælges på eksportmarkederne i konkurrence med billig hvede fra Østeuropa.

I Frankrig og Tyskland er situationen mindre kritisk for markedet. Begge lande er meget langt henne i høsten overordnet set og har derfor sikret tilstrækkelige mængder kvalitets mølle- og brødhvede.

Med en fortsættelse af det våde vejr kan vi komme i en situation, hvor markedet i Danmark og Storbritannien bliver underforsynet med kvalitetskorn og samtidig har en tilsvarende større mængde foderkorn til rådighed. Det kan betyde, at kvalitet kan gå hen og blive et tema i prisdannelsen i markedet.

Grainfarmers forventer, at briterne vil få et importbehov på mere end 1,2 millioner tons kvalitetshvede i den kommende sæson og siger, at der på nuværende tidspunkt betales en præmie på 20 pund pr. tons for kvalitetshvede i forhold til foderhvede.

Et sådant præmieniveau skal man dog ikke sætte næsen op efter i Danmark. Vi har jo Tyskland inden for en overkommelig transportafstand. Faktisk har vi i forvejen en betydelig import af højkvalitet brødhvede med et højt proteinindhold fra Tyskland.

I Tyskland er vandmiljøplaner jo et ukendt begreb, også selvom vandafledning fra mange tyske marker har samme adresse, som vandafledningen fra de danske marker, nemlig Østersøen og Vadehavet. Faktisk kan man undre sig over, at fosfor- og kvælstofudledningen til Østersøen fra lande som Tyskland, Polen, Estland, Letland, Litauen, Finland og Sverige aldrig har været en del af debatten om vandkvaliteten i de danske farvande.

Men det kan måske hænge sammen med, at målet ikke kun er at sikre rent havvand, men også er at ramme de produktionsliderlige, danske landmænd, der som regel har den hæslige vane, at de stemmer på et borgerligt parti.

I Sydeuropa har markedet også været mere fast de sidste 8 til 10 dage. Problemet her er, at man tidligere har købt store mængder billig hvede i Ukraine til levering i august og september, men den hvede er endnu ikke dukket op.

Markedet frygter, at ukrainerne er på vej til at springe i målet. Foderhvedepriserne stiger ret markant i Ukraine. F.eks. blev der betalt 85 dollar pr. tons basis leveret i en Sortehavs-havn direkte ud af høst i juli. I dag betales der cirka 110 dollar pr. tons (cirka 67,50 kr. pr 100 kg).

Møllehvede betales der cirka 20 dollar mere for pr. tons. Dermed er prisniveauet i Ukraine nået op i et niveau, hvor det ligger meget tæt ved prisniveauet internt i EU. Og når der så samtidig skal betales en importafgift til EU på 12 euro pr. tons, ja så er der altså ikke længere økonomi i at sejle hvede fra Ukraine til EU.

Et faktum der har åbnet den efterhånden berømte kattelem for de øvrige lande i Østeuropa. Flere lande - f.eks. Bulgarien og Rumænien - har også bjerget en høst, der åbner mulighed for eksport. Samtidig har disse lande en afgiftsfri kvote ind i EU, i en form for tilpasningsordning op til de tilbydes optagelse i unionen engang i fremtiden.

Endelig åbner de manglende forsyninger fra Ukraine en afsætningsmulighed for foderhvede fra Storbritannien og Danmark. Problemet er blot, at den foderhvede jo stadig står på markerne, og derfor er lidt svær at sejle til Spanien og Italien.