Forudser frøareal på 120.000 hektar
(Effektivt Landbrug) - Frøfirmaerne må tilpasse sig et nyt prissystem med landbrugsreformen, og faktum er at halvdelen af frøavlerne ikke går ned i støtte. Frøavl vil altid være bedre end korn, fastslår frøavlerformand Thor Gunnar Kofoed.
- Da jeg tiltrådte som formand for Danske Frøavlere for ni år siden sagde jeg, at vi ville nå 100.000 hektar inden 10 år, husker Thor Gunnar Kofoed som heller ikke har glemt kritikken af sin forudsigelse.
Aldrig i livet! Måske kan vi komme over 75.000 hektar i Danmark, lød kritikken overfor tankerne bag foreningens stilskifte fra produktionsstyring på maksimalt 50.000 hektar til en mere fri tilpasning af produktionsomfanget.
- Kritikerne havde naturligvis lidt ret, for vi når næppe 100.000 hektar, inden jeg skal aflægge min 10. beretning. Men vi har altså 92.000 hektar nu, og selv under de nye vilkår tror jeg på, at vi i løbet af 5-7 år vil komme op på 120.000 hektar, spår frøformanden.
De mange ytringer om alvorlige tab for frøavlerne, når EU’s landbrugsreform træder i kraft fra næste år, får ikke frøavlerformandens optimisme til at blegne.
- I den almindelige snak frøavlere imellem lyder det, som om samtlige frøavlere taber penge.
- Faktum er, at over halvdelen af alle frøavlere ikke vil opleve tab i forhold til tidligere. Enhver kan blot gå sine afregninger igennem over en periode og der se, om deres gennemsnitlige støtte overstiger de 2.300 kroner pr. hektar, vi vil få i hektarstøtte. Det gør den altså ikke for halvdelen af os, og eksempelvis lå det gennemsnitlige støtteniveau for rajgræs lige under 2.300 kroner pr. hektar med kilostøtteordningen.
- Men selvfølgelig har nogle frøavlere med specielle frøarter store tab, men de fleste vil stadig tjene mere på de samme frøarter i fremtiden også. Og omkring de store tab på enkeltbedrifter, der også har været nævnt, kan jeg kun sige, at der ifølge Plantedirektoratets udbetalinger er meget få enkeltejendomme, der har meget store tab. En fortsættelse af kilostøtten havde bare gjort dette tab endnu større for mange flere, understreger frøavlerformanden.
Thor Gunnar Kofoed fastslår videre, at det altid har været bedre at dyrke frø end at dyrke korn.
- Og sådan vil det blive ved med at være. Men med reformen vil vi se et andet prissystem udvikle sig. Derfor skal vi hurtigst muligt have lavet grundlaget for frøavlskontrakterne om.
- Vi må have en større ligestilling mellem frøavlere og frøfirmaer omkring kontraktbetingelserne, hvor frøfirmaerne i dag dominerer med tre fjerdedele, pointerer frøformanden.
De nye kontrakter skal være enkle og nemme at forstå, og frøavlerne skal ikke stå med ansvar for noget, som han ingen indflydelse har på.
For frøavlerformanden er det utopi at tro, man kan lukke sig inde og ad den vej styre udviklingen.
- Frøfirmaernes mål er at tjene penge, og derfor holder de naturligvis hver især deres strategier skjulte for hinanden. Derfor kan firmaerne heller ikke lide, når frøavlerorganisationer på tværs af landegrænser udveksler informationer. Kun i Sverige og Frankrig ser vi stadig de sidste rester af produktionsaftaler, og deres tid er for altid forbi.
- I praksis betyder det, at vi danske frøavlere skal hjælpe franske frøavlere med at bekæmpe useriøse frøfirmaer, der ikke kan betale deres avlere ordentligt. Derved bliver der mere plads til de gode firmaer i EU, og her vil jeg gerne pointere, at vi i Danmark er begunstiget af at have verdens bedste frøfirmaer.
Med en fast tro på danske frøavleres placering helt i top, også når det gælder sammenligninger på globalt plan, vurderer Thor Gunnar Kofoed tilmed, at vi stort set vil se samme frøarter som hidtil dyrket herhjemme.
- Også strandsvingel, hundegræs og timothe og andre med en høj kilostøtte. For de fleste avlere vil det på de jordtyper, hvor de dyrker de pågældende frøarter, være tale om et bedre dækningsbidrag end ved alternativet, som er korndyrkning. Man kan lidt skælmsk sige, at det måske ikke mere vil være så godt.
- Blot skal vi som frøavlere sørge for at holde os orienterede om de reelle produktionstal hos vore kollegaorganisationer over hele kloden. Disse oplysninger kan vi naturligvis ikke få gennem frøfirmaerne, der naturligvis har deres motiver til at holde kortene tættere til kroppen.
Thor Gunnar Kofoed er udover sine hjemlige poster formand for COPA’s arbejdsgruppe for markfrø, medlem af Det rådgivende udvalg for markfrø under EU-Kommissionen og formand for European Seed Growers Group (ESGG).
