Mørke skyer over mælkevejen

EU-reformen stiller kvægbrugerne overfor store udfordringer i form af faldende mælkepriser og skærpede markedsvilkår.

Jan Matzen i Snave ved Hårby betegner situationen som »usikker og frustrerende«. Den sydvestfynske landmand kan med temmelig stor sikkerhed forudse et markant dyk i indtjeningen.

- Hvis reformen slår helt igennem på mælkeprisen, som forudset, betyder det for mit vedkommende et prisfald på omkring 50 øre pr. kilo mælk. Med kompensationen på de godt 19 øre bliver det til et minus på 30 øre, og hvis jeg fortsætter uændret, taber jeg 200.000 kroner på årsbasis, siger Jan Matzen, der driver slægtsgården »Ørbæk« med 100 jerseykøer og 100 hektar, hvoraf halvdelen er forpagtninger.

Når det gælder konkurrencesituationen på mælkemarkedet, ser fremtiden heller ikke for lys ud.

- Vi har været vant til en nogenlunde konstant mælkepris, men fremover bliver den meget svingende, tror jeg. Vi får benhård konkurrence udefra, og mælk bliver en slagvare i butikkerne. Udviklingen er allerede i gang, siger Jan Matzen med den aktuelle priskrig på mælk in mente. Den betyder, at en liter minimælk nu kan købes for 4,50 kroner.

- Det er 17 år siden, mælken har været så billig, påpeger den fynske mælkeproducent.

Med udsigten til en indtægtsnedgang på 200.000 kroner har Jan Matzen fået lavet nogle økonomiske beregninger, som viser, at han kan reducere tabet til 90.000 kroner, hvis han de kommende fire år kan hæve ydelsen med tre procent om året svarende til 200 kg EKM.

- Vi lægger vægt på at have en ens foderplan året rundt, og det har foreløbig givet gode resultater, siger gårdejeren, som indenfor de seneste tre år har hævet ydelsen fra 7600 kg EKM til 8800 kg EKM. Han tvivler dog på, at det kan lade sig gøre at hæve ydelsen til 9600 kg EKM over de næste fire år.

- Det er meget på en jerseybesætning, og jeg er ikke sikker på, vi kan blive ved med at hæve ydelsen. Men man skal aldrig sige aldrig. For tre år siden troede jeg heller ikke, at vi kunne komme op på 8800 kg, indrømmer Jan Matzen, som vil udnytte reformen til at lave noget mere græs, der fremover - modsat nu - vil få 2300 kr. i støtte pr. hektar.

- Mere græs betyder, at vi kan skære ned på det dyre kraftfoder og på den måde producere et billigere foder. Det er en af måderne, vi kan hæve dækningsbidraget på, påpeger han.

For at være på forkant med udviklingen har Jan Matzen søgt amtet om tilladelse til at udvide produktionen. Og den har han fået. Han kan således udvide til 160 køer, når det passer ham. Men det er ikke sikkert, at han vil benytte sig af muligheden.

- Der er regnet på det, og tallene giver ikke umiddelbart blod på tanden. Der er for lidt forskel på nudriften og så udvidelsen med al det ekstra arbejde, det vil føre med sig. Det ser for deprimerende ud, så længe vi ikke får mere for mælken, siger landmanden, som vil afvente prisen på kvotebørsen til december, før han tager endelig stilling til en udvidelse.

- Hvis byggeriet bliver til noget, skal den nuværende stald og udvidelsen laves om til sengebåde. Dybstrøelsen fungerer sådan set udmærket, men det er for dyrt og arbejdskrævende. Det kan bedre betale sig at investere i senge end i halm hvert år, siger Jan Matzen, der også har fået regnet på, om det bedre kan betale sig for ham at stoppe helt med mælkeproduktion, sælge kvoten, opsige forpagtningsaftalerne og så bare dyrke de resterende 50 hektar på fritidsbasis.

- Men det kan slet ikke hænge sammen. Det ville betyde, at jeg skal ud og hente en halv million kroner udenfor landbruget. Og det er urealistisk.

Under alle omstændigheder tegner fremtiden sig ikke særlig lys for mælkeproducenterne, mener Snave-landmanden.

- Fremtiden afhænger af prisen på vores varer, så den aktuelle priskrig er ikke noget, der gavner mælkeproducenterne. Strukturudviklingen stopper heller ikke. Den kommer til at gå stærkt og vil måske åbne op for flere små gårdmejerier, vurderer Jan Matzen, som henviser til de efterhånden mange, som er utilfredse med det store system.

- Hvis landmændene selv kan gå ud og sælge noget konsummælk, der ikke kræver den store forædling, så vil det hjælpe gevaldigt på indtjeningen. Men der er også nogen, der vil gå ned med det. Der er grænser for, hvor mange gårdmejerier, der er plads til, tilføjer han.

- Uanset hvordan jeg selv vender og drejer tingene, slutter Jan Matzen, så vil min indtjening falde. Det står fast, medmindre mejerierne finder ud af at tjene en hel masse penge. Og det tror jeg ikke på.

Mælketillægget (kompensation) beregnes ud fra mælkekvoten pr. 31.3.2005. I 2006 og fremad cirka 19,3 øre pr. kg kvote.

Man skal være aktiv landmand ved ansøgningen pr. 23.4.2005. Ved fuldt gennemslag af reformen i 2008 forventes mælkeprisen at være faldet cirka 20 procent.

Slagte- og ammekopræmier samt fast og ekstensiveringspræmie opnået til handyr afkobles. Afkoblingen medfører 36 procent nedsættelse af præmierne. 25 procent af handyrspræmien afkobles. 75 procent kobles (1170 kr. pr. stk.) ved slagtning fremadrettet. Referenceperiode: Gennemsnit af år 2000-2001 og 2002.

Nedsættelsen af mælke- og oksekødspræmierne overføres til arealer, der ikke tidligere har fået hektarstøtte, f.eks. græs og roer.

Mælke- og oksekødstillægget fordeles på landmandens betalingsrettigheder, også på tilforpagtede arealer, undtagen udtagningsrettigheder (cirka 8 procent).

Kilde: økonomikonsulent Keld Christensen og kvægbrugskonsulent Mogens Andresen, Agrogården.