Normal høst et vidt begreb i bæravlen

- Bær og frugtavl er sjovest med de høje priser, og skuffende, når det kun er kostprisen, men vi ved, at det kan dykke en gang imellem. Også under kostprisen, siger Jens Jørgen Hansen, Vester Hæsinge.

På ejendommen Ejlsø fortsatte han for år tilbage faderens produktion af solbær og kirsebær samt lidt ribs. Undervejs er der udvidet lidt, så halvdelen af de 90 hektar er med bær og frugt, mens det resterende areal er med korn og ganske lidt sukkerroer.

- Med bær og frugt er det ikke nemt at sadle om i forhold til priserne, Vi vil gerne se et resultat før rydningen, så de relevante horisonter er 20 år for kirsebær, 15 år for ribs og 12 for solbær, forklarer Jens Jørgen Hansen.

- Som meget andet vokser produktionen fra buske og træer ikke ind i himlen, så der skal ikke plantes, fordi der er høje priser. Chancerytteri duer ikke. Enten holder man ved eller bliver væk, konstaterer den fynske bæravler.

En del af de 18 hektar med ribskultur på Ejlsø er nyplantet, men i bæring. Det er primært sorten Rondom, som fabrikkerne siger er bedst, men efter bæravlerens opfattelse er den lidt vanskelig til at slå an. Der er også en beplantning med sorten Roset.

Ribsarealet er udvidet med årene, da der ikke skal plantes solbær efter solbær, hvis der er forekomst af knopgalmider.

I ribsbuskenes blomstringstid er der foretaget en vigtig sprøjtning mod gråskimmel, men ellers har der bortset fra lidt lus ikke været sundhedsproblemer i vækstsæsonen.

Blomstringsperioden var lang, men også med en del regn, så sætningen er, efter avlerens opfattelse, blevet under middel, hvor han antager en almindelig god høst til at yde 10-12 tons pr. hektar.

Efter snak med kolleger andre steder er det Jens Jørgen Hansens opfattelse, at solbærhøsten generelt vil være under middel.

Han forklarer, at der blev udskiftet en ellers god sort på grund af vanskeligheder med at have midler til bekæmpelse af meldug. Sorterne Ben Conan og Ben Alder, som er de aktuelle på Ejlsø, udgør sammen med andre sorter en god variation af rimeligt sunde sorter.

Til gengæld er det ikke sorten alene, der afgør efterspørgslen, men også hvorvidt aftagerne finder bærrene egnet til deres produktion.

Aktuelt er arealet på 28 hektar fordelt ligeligt mellem Stevnsbær og Kelleris. Ganske lidt med den gamle sort Fanal, som på lerjord er mindre følsom over for problemer med kræft og er enormt stabilt bærende.

- Kelleris nåede at gå fri af regnen i blomstringsperioden, og det har ikke været ekstremt koldt, så her forventer jeg en høst omkring middel, mens sætningen i Stevnsbærrene er under middel, vurderer Jens Jørgen Hansen.

Som normaludbytter betegner han udbytter på 8-10 tons pr. hektar i Stevnsbær og lidt højere for Kelleris - op mod 15 tons pr. hektar.

Gennem vækstsæsonen har blæsevejret voldt problemer med sprøjtningen, så der har været stand by mange gange - og mere udpræget i år end normalt, mener Jens Jørgen Hansen.

- I Stenfrugtklubben, som jeg er medlem af, drøfter vi afprøvning af nyt materiale, og med den usikre produktion gennem flere år, vil fabrikkerne være indstillet på, at ellers gode sorter må finde deres afløsere, siger Jens Jørgen Hansen.

Jens Jørgen Hansen kan fremvise fine bede med stiklinger af ribs og solbær, og han demonstrerer, hvor forskelligartet udviklingen er for planterne. Kirsebærtræer er også til dels egenproduktion.

- Når det gælder høsten, så er der foretaget en opdeling. Gennem 21 år høstede jeg selv plus mandskab kirsebærrene, men for et par år siden overgik det til en kollega med selvkørende høster, og jeg er godt tilpas med kun at køre bærrene hjem, fastslår Jens Jørgen Hansen.

Modsat er det bærhøsteren til buskene, der kommer i anvendelse hos kollegaen foruden på hjemmebanen.

- Det giver arbejdsmæssigt med en fast medarbejder en fortrinlig sammenhæng på bedriften, men det giver også et gunstigt bidrag på gødningsfronten, konstaterer Jens Jørgen Hansen.

Det skyldes, at gødningen fra slagtekyllingerne er rig på kali, og det er godt for buske og træer. Fra egen gødning kan der tildeles 80 kg N, og så passer behovet for P og K.

- Det kræver til gengæld nogen tid at gøde mellem buske og træer, for man kan ikke uden videre bare sprede på 18 meter, erkender bær- og frugtavleren.

Når det med frugtavlen kan nævnes, så skyldes det tre hektar med Clara Frijs pærer.

- Jeg kan så godt lide dem selv, og så det er blevet til lidt mere end det. Små tre hektar, som står med fuld bæring. Frugtavlen kræver forholdsvis meget mere tid end bæravlen, men er tillige inspiration og udfordring for bedriftens samlede forløb, slutter Jens Jørgen Hansen.