- Et stort 8-tal.

Sådan lød karakteren fra den unge lærer Nicolai Rau, Odense, da Landbrug Fyn på dyrskuet bad ham og andre fra samme faggruppe om at tage svineproduktionen op til eksamen i faget »image«.

Det udskældte erhverv klarede sig bedre end ventet.

- Jeg har overhovedet ikke et negativt syn på svineproduktionen. Danmark er et gammelt landbrugsland, og den tradition skal vi holde i hævd. Men man gør sig da nogle tanker om, hvor de store svinefarme skal ligge, og hvordan dyrene skal have det, siger Nicolai Rau og peger på de lange dyretransporter.

- Jeg synes, det er ærgerligt, når vi nu har et organ som EU, at man så ikke kan blive enige om, at dyrene skal have nogle ordentlige forhold, når de skal transporteres over lange afstande. Det er helt forrykt, og det falder også tilbage på landmændene, selv om det ikke er deres skyld.

Allan Rask, ligeledes lærer i Odense, har med interesse fulgt svinedebatten. Men det har ikke givet ham en negativ holdning til erhvervet.

- Jeg tror ikke, svineproducenternes image er specielt dårligt, men alle er enige om, at hvis der bliver svinet for meget, så skal der naturligvis gøres noget ved det, siger Allan Rask, som ikke bryder sig så meget om de store svinefarme.

- Holdningen er: Jo større, des bedre. Det lille hyggelige landbrug er efterhånden forhistorie. Desværre. Jeg ville godt bevare det lille hyggelige landbrug, men erkender også, at det er romantik, siger skolelæreren, som til gengæld ikke forstår, at de store svinefarme bliver ved med at svine med gylle, når der findes teknologiske løsninger på problemet.

Han peger på, at odensefirmaet Bioscan har udviklet et gyllebehandlingsanlæg.

- Hvorfor investerer svineproducenterne ikke i gyllebehandlingsanlæg? Gyllen er jo et problem. Det lugter og forurener grundvandet, siger Allan Rask, som faktisk selv har investeret penge i Bioscan.

- Jeg troede ikke, det kunne gå galt. Men det er bestemt ikke den bedste investering, jeg har foretaget, erkender han.

Frode Mortensen, som er pædagog og arbejder på en heldagsskole i Fangel, peger på, at de store svinefarme, som opføres tæt på anden bebyggelse, stort set er det eneste negative, han har at sige om svineproduktionen.

- Svineproduktionen er en del af dansk landbrug, så den skal der også være plads til. Der er jo regler for svineproduktion, ligesom der er regler for alt andet. Det regner jeg i hvert fald med, siger Frode Mortensen, der selv er nabo til en landmand, som har et nybyggeri i støbeskeen. Problemet er, at det i uheldigste fald kan komme til at ligge 150 meter fra hans baghave. Det har landmanden fået tilladelse til.

- Det bekymrer os, der bor tæt på, og vi har både snakket sammen og med landmanden, som har søgt om tilladelse til at lægge stalden ude i det åbne land. Det hensyn er vi glade for, og vi håber naturligvis, han kommer igennem med det, siger Frode Mortensen.

Tove Voss Kristensen, lærer på Centralskolen Fyn i Ejby, men bosiddende i Fredericia, hører til dem, som absolut ikke mener, svineproducenterne behandler deres dyr ordentligt.

- Grisene bliver behandlet rigtig, rigtig skidt. Der er for mange af dem, og de bliver fyldt med medikamenter. Det er simpelthen noget svineri, mener hun.

- Der skal selvfølgelig være plads til nogle svinestalde, men det er forkert at opføre dem i nærheden af mennesker, som ikke bryder sig om det. Hvor de så skal være, har jeg ikke lige et bud på her og nu. Men det er bestemt bedre, at svinefarmene flyttes ud i det åbne land.

Selv om Tove Voss Kristensen mener, landmændene er nogle svin med deres dyr, mener hun også, forbrugerne har et ansvar:

- I Danmark er vi kendt for at købe tilbudsvarer. Vi køber hellere billigt, end vi køber kvalitet. Vi kunne godt være lidt mere vågne omkring, hvad vi putter i munden, og hvordan dyrene har det. Og hvis folk ville købe nogle flere økologiske varer, så ville der også blive produceret flere af dem.

Judith Jacobsen, som er lærer på Tved skole i Svendborg, går også ind for økologi, men indrømmer, at hun ind imellem lader sig friste af tilbud. Grundlæggende ser hun positivt på landbruget.

- Jeg kender en landmand, så jeg ser positivt på erhvervet. Selvfølgelig skal dyrene have det godt, men jeg betragter også dyr som mad, siger Judith Jacobsen. Hun bryder sig ikke om billeder af svin med store bylder, men hun ville give landbruget karakteren middel, hvis hun havde svineproduktionen oppe til eksamen.

Susanne Agerbech, lærer fra Morud, mener, at landbruget producerer for meget affald i form af gylle fra de store svinefarme. Produktionen skal spredes mere ud og gøres mere økologisk, mener hun.

Hun er heller ikke så begejstret for det almindelige svinekød. Derfor har hun sammen med beboere i sit området taget sagen i egnen hånd.

- Vi producerer selv vores svinekød. Det er en reaktion på den måde, grisene bliver produceret på i dag. Når jeg køber svinekød i supermarkedet, synes jeg næsten ikke, det smager af noget. Der er meget mere saft og kraft i vores eget kød, siger Susanne Agerbech, som alligevel giver svineproducenterne karakteren: Middel.