Landbrugsreformen skaber usikkerhed

(Effektivt Landbrug) Endnu er der spørgsmål af administrativ art omkring tolkningen af rådighedsperioder i det bekendtgørelsesforslag om de nye EU-støtteordninger, der er til høring.

Når den kommende landbrugsreform træder i kraft fra næste år, vil netop året 2005 blive skelsættende for det, der i den foreløbige bekendtgørelse er benævnt »enkeltbetalingsordningen«.

Året 2005 danner nemlig grundlaget for hvem, der kommer til at råde over støtterettighederne, ligesom der også sættes navn på støtterettighederne.

Den nuværende hektarstøtte afkobles og erstattes af en cirka 2.300 kroner stor betalingsrettighed, der tildeles de, der har råderet over jorden i 2005. En råderet, der skal udmåles i mindst 10 måneder og tidligst fra 1. september 2004.

Netop råderetten over jorden er allerede genstand for en del frustrationer.

- Det ligger dog klart, at de 10 måneder skal forstås som en periode på 10 måneder omkring ansøgningstidspunktet, som vil blive den 21. april 2005. Og perioden har altså ikke nødvendigvis sin start den 1. september året før, siger afdelingsleder hos Dansk Landbrugsrådgivning, Planteavl, Jon Birger Pedersen.

- Men vi ved endnu ikke, hvordan administrationen af rådighedsperioden kan administreres. Eksempelvis kan en forpagtningsaftale udløbe 1. september uden at forudgående afgrøde er høstet, eller som vi jo alle ved, vil såningen af vinterafgrøderne for længst være startet i august måned.

- Vi ved heller ikke, hvornår og hvordan rådighedsperioden udmåles for forpagtninger og ejerskifte af arealer på alle de tænkelige tidspunkter hen over efteråret, spørger afdelingslederen, der dog medgiver, at sagerne står noget enklere for arealer med vårafgrøder.

Jon Birger Pedersen fortæller, at man naturligvis arbejder på højtryk for at finde gode løsninger, der kan bruges af rådgiverne. Umiddelbart mener han dog ikke, at reformen flytter ret meget rundt på afgrødevalget og balancen mellem de forskellige afgrøder hos den enkelte landmand.

- Men det bliver jo markedspriserne, der nu kommer til at afgøre dette, siger han.

- Grundlæggende ville vi da hellere have prisen for varen end al for meget bureaukrati, siger formanden for Dansk Kartoffelproducentforening, Kristian Kristensen, Ansager.

Hans medlemmer er blandt de, der nu som noget nyt bliver berettiget til et arealtilskud til kartoffelmarkerne.

- Penge som vi naturligvis tager imod. Sådan er systemet jo indrettet. Men der kommer nu meget papir ind i arbejdet, når vi for eksempel også i vores produktion af stivelseskartofler har et regelsæt at følge.

- Desuden er der usikkerheden om støtterettighederne ved forpagtninger. Som kartoffelavlere benytter vi os meget af forpagtninger, og her kan vi mærke, at de landmænd, vi forpagter af, er blevet noget usikre på, om de kan beholde støtterettighederne. Det finder vi jo naturligvis ud af, men usikkerhed har det skabt, siger Kristian Kristensen.

Udover kartoflerne er også frilandsgrønsager, jordbær, frugt og bær blandt de cirka 30.000 hektar forskellige specialafgrøder, der ikke tidligere har været støtteberettigede.

Hertil siger formanden for Dansk Erhvervsfrugtavl, Peter Petersen, Nordborg:

- Vi har haft et godt fodslag i erhvervet og sammen med landbruget omkring det nye reformforslag.

- Der er jo sket det, at støtterettighederne til vore afgrøder bliver begrænsede af en kvote ud fra det areal, der blev dyrket i 2001 og 2002. Det var nødvendigt for at få reformforslaget igennem i sin tid, fordi man i andre lande opfattede det som konkurrenceforvridende, at vi fik støtte til disse produkter. Nu bliver støtten så begrænset til et bestemt areal, og udvidelser derover vil altså ikke kunne ske med arealtilskud.

- Nu betyder 2.300 kroner pr. hektar naturligvis heller ikke så meget for en højværdiafgrøde. Men lad os nu se, hvordan det kommer til at fungere med den børs, hvor man kommer til at kunne handle med støtterettighederne, siger Peter Petersen.

Et meget væsentligt område bliver ændringerne i støtteordningerne i forbindelse med den nuværende mælkepræmie, ammekopræmier og handyrpræmier, ligesom enkelte andre ordninger ændres.

Her indtræder i stedet dyretillæg som foreløbig kompensation for afkobling af den hidtidige støtte. Det sker i forbindelse med de reformer, der over de kommende tre år skal reducere EU’s mindstepriser for eksempelvis mælk med 15-25 procent.

Ligeledes halveres de hidtidige månedlige mindstepriser for korn, ligesom ordningerne for tørret foder og kartoffelstivelse omlægges.

Sammenlagt kommer reformen til at berøre 60.000 jordbrugere og bringer ved den lejlighed 13.000 nye støttemodtagere ind i Plantedirektoratets databaser.

En stor del af de nye støttemodtagere skal sikkert findes blandt jordbrugere med permanente græsarealer. Her er der fastsat et beløb på omkring 500 kroner pr. hektar i støtte.

Reformen omfatter cirka syv milliarder støttekroner, der hermed skal finde nye veje ud til de danske jordbrugere.

Læs også