Fusionen til Dansk Landbrug var rigtig
(LANDBRUG FYN) Samarbejdet fungerer godt, men det er stadig vigtigt, at også mange nye landmænd melder sig ind under familielandbruget, sagde Ib Jensen i sin første beretning som Fyns Familielandbrugs formand.
- Nu, hvor Dansk Landbrug har fungeret i mere end et år, ved vi, at det var det rigtige vi gjorde, da Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne blev fusioneret.
- Samarbejdet i den nye bestyrelse fungerer godt, og der er god respekt for den enkeltes synspunkter. Vi får i den nye bestyrelse for Dansk Landbrug ikke noget foræret, men med gode argumenter og en solid arbejdsindsats kan vi bestemt få god indflydelse på den politik, vi gerne vil slås for.
- Ja, sagde Fyns Familielandbrugs formand, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, i sin beretning på foreningens generalforsamling fredag på Hotel Nyborg Strand, vi kan med et gammelt citat næsten sige, at »vi har sejret ad helvede til«. Forstået på den måde, at det i dag næsten kan være svært at høre forskel på, om det er Peter Gæmelke, Henrik Høegh eller Peder Thomsen, der har sagt et eller andet.
- Nu er det blevet mere legalt for de »gamle landboforeningsfolk«, også at komme med »husmandssynspunkter«, fortsatte Ib Jensen. Det er selvfølgelig meget godt, men det kan også gøre det svært for den enkelte landmand at kende forskel på familielandbruget og landboforeningerne.
- Skal der stadig føres en afbalanceret politik, så er det uhyre vigtigt, at også mange nye landmænd melder sig ind under familielandbruget til erstatning for dem, der holder op. Den dag, vi ikke var der mere, ville politikken jo igen kun være til gavn for de største.
Ib Jensen erkendte, at han havde frygtet et dyk i medlemstallet efter fusionen, idet han forinden var blevet kontaktet af en del medlemmer, der havde sagt, at de ville melde sig ud. Han glædede sig over, at det siden viste sig, at næsten alle havde accepteret den demokratiske afgørelse, som fusionsafstemningen var.
- Min begejstring for fusionen var også til at overse, sagde Ib Jensen, men rationelt set måtte det styrke alle landmænd politisk, ligesom der måtte være mange penge at spare. Begge dele kom til at holde stik.
- 2003 blev også starten på et tættere samarbejde inden for rådgivningen på landsplan - under navnet Dansk Landbrugsrådgivning, som Fyns Familielandbrug også er en del af, påpegede Ib Jensen.
- Omkring økologirådgivning er der på Fyn lavet et helt særligt samarbejde, så al økologisk rådgivning, uanset hvilken forening man kommer fra, varetages af en og samme person, nemlig Richardt De Visser, som sidder på Agrogården i Ringe.
- Desværre må vi konstatere, at al den snak om økologi og miljø i medierne ikke har den samme interesse, når de selv samme mennesker står ude i butikkerne ved køledisken og frugt/grønt-afdelingen. Det er trist. Mange landmænd ville gerne producere økologisk, men prisen for varerne er jo nødt til at være højere, når der skal gøres en større indsats for et lavere udbytte. Ellers hænger tingene ikke sammen.
Fyns Familielandbrugs formand konstaterede, at ikke alle produktioner gik så godt som ønsket i det forgangne år. Især har det været hårdt for svineproduktionen, og mange medlemmer vil komme ud med et underskud for 2003 på dette område.
- På kvægområdet holdt spådommene om yderligere tilbagegang heldigvis ikke stik. Tværtimod har der for mange kvægbrugere været en forbedring af resultatet i forhold til forrige år. Det er glædeligt og viser, at danske landmænd ofte er verdensmestre i at tilpasse sig og rationalisere driften.
- I planteavlen har der også for de fleste været en god fremgang. Det skyldes ikke rekordavl i Danmark, men tørke og misvækst i store dele af Europa. Sammen med stigende fragtpriser over Atlanterhavet har det betydet store prisstigninger fra høst og hen over efteråret.
I forbindelse med den nye landbrugslov, som skal træde i kraft 1. september, ærgrede Ib Jensen sig over, at det ikke lykkedes at få regeringen trukket hen til det forlig, som efter voldsom diskussion blev vedtaget i Dansk Landbrug.
- Uden familielandbruget tør jeg slet ikke tænke på, hvor ringe den nye landbrugslov kunne være blevet. For den nuværende regering tænker desværre kun på industrilandbruget frem for også at levne plads og muligheder for alle de mange andre landbrug, og det er jo da stadig langt de fleste.
- I den nye landbrugslov er der fortrinsstilling ved 125 ha inden for to km luftlinie fra hovedejendommen og 100 ha uden for de to km. Det sidste er ringere end de 70 ha, der var i forliget i Dansk Landbrug.
- Det er en stor fordel, at udformningen af fortrinsstillingen i loven bliver så klar, at jordbrugskommissionerne ikke kan mistolke loven således, at frugt- og grøntproducenter ikke ligestilles med andre landbrug. Der har nemlig her på Fyn været flere eksempler på dette - bare inden for det sidste år.
- Et nyt ord »Vandrammedirektiv« lyder ikke umiddelbart særligt farligt, og rammeloven blev allerede vedtaget i folketinget sidste år. Men tag endelig ikke fejl af det, advarede Ib Jensen. I værste fald vil vandrammedirektivet tage livet af de fleste husdyrproducenter, hvis Fyns Amt får gennemført de målsætninger, som de har sat ind i den foreløbige basisanalyse.
- Det, der er stridens kerne, er fortolkningen af EU´s betegnelse »god økologisk standard«. Som Fyns Amt fortolker det, betyder det for eksempel, at der ikke må være mere fosfor i vandløbene om ti år, end der var i bronzealderen, og kvælstofindholdet skal være 5-10 gange lavere end kravet til rent drikkevand. Hvis det skal føres ud i livet, er det slut med dansk landbrugsproduktion, som vi kender den i dag.
- Det vil også betyde lukning af mange tusinde jobs i fødevareindustrien og håndværksfagene, ligesom det danske samfund vil lide store milliardtab derved. Jeg er meget utilfreds med, at hverken amt eller stat vil betale for beregninger over, hvad det vil koste at opfylde alle de urealistiske målsætninger.
- Jeg er spændt på, om den regering, der sidder, når det skal endeligt vedtages, virkelig vil være ansvarlig for så store tab for det danske samfund. I denne alvorlige sag har vi i tæt samarbejde med De Fynske Landboforeninger hentet den bedste ekspertise fra Landscentret i Skejby og Axelborg for at hjælpe med faglig argumentation mod disse helt vanvittige tiltag.
- Allerede nu er man i amtet ved at implementere de nye målsætninger, når der søges VVM, ligesom de bliver indføjet i den nye regionplan, som er ved at blive strikket sammen. På den måde kører amterne deres helt eget spil og helt forskelligt fra amt til amt.
- Jeg håber, at når man nu vil nedlægge amterne, så bliver al miljøregulering foretaget efter tydelige og ensartede regler uanset, hvor man bor i landet. Lad kommunerne klare alle de små hverdagssager og staten de lidt større opgaver - og alt efter samme klare og faglige retningslinier.
- For cirka et halvt år siden fik vi den glædelige nyhed fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning, at nu havde vi opfyldt vandmiljøplan II. Vi kunne som landmænd med rette være stolte over, at det endelig var lykkedes.
- Men at vi havde nået målet, var bestemt ikke noget, naturfredningsforeningen og amtet brød sig om. En fra Fyns Amt var da også straks i TV med, at det ikke passede, for det havde de selv målt i Odense Å. Der var skam langt igen! Det fik så DMU og DJF til i en pressemeddelelse at sige, at det fra Fyns Amt ikke var fagligt meningsfuldt.
- At vi havde opfyldt vandmiljøplan II, var bestemt heller ingen hindring for at Folketinget straks gik i gang med vandmiljøplan III. Oppositionens forslag var så vidtgående, at det ville koste cirka 27.000 arbejdspladser og det danske samfund cirka seks milliarder kroner om året.
- 700.000 ha landbrugsjord - næsten en trediedel af landbrugsarealet - skulle lægges ud til natur. Heldigvis kunne forslaget ikke vinde flertal i Folketinget. Men det er jo aldrig til at vide, hvad der kan ske efter næste valg.
Med hensyn til miljøet fandt Ib Jensen det trist, at flere landmænd blæser på alle love og regler. Selv om det kun er få såkaldte brodne kar, der med jævne mellemrum sørger for de helt store negative overskrifter, så smitter det alligevel af på resten af erhvervets image hos befolkningen.
- Jeg tror, understregede Ib Jensen, at vi alle skal blive bedre til at tage en »kammeratlig« samtale med en kollega, når vi bliver opmærksomme på noget, der ligger uden for love og regler. I en del tilfælde kan det godt være simpel uvidenhed eller uopmærksomhed. For eksempel kan man godt hen af vejen få flere dyreenheder ved at blive bedre til at passe sine grise, og uden at man ellers udvider. Det må man så se at få lovliggjort.
- Helt anderledes er det med dem, vi har hørt skulle have produceret både 10 og 20 tusinde svin mere end tilladt. Det er ikke bare noget, man kommer til! Det er grov omgåelse af reglerne og skal straffes hårdt - uanset at det måske ikke har miljømæssige konsekvenser, idet al gødningen er indregnet i gødningsplanerne.
- Den nye EU-reform træder i kraft 1. januar 2005. Det betyder, at næsten al landbrugsstøtte bliver afkoblet og vil blive udbetalt som præmierettigheder for hver hektar, man har i brug i sin bedrift - stort set uanset hvad man dyrker eller ikke dyrker.
- At afkoble støtten er udmærket, da produktionen derved bliver mere på markedsvilkår. Det, der kan give store overgangsproblemer, er, at støtterettighederne ikke følger jorden, men personen. Det betyder at alle forpagtningskontrakter bør påføres, at støtten følger med jorden tilbage til udforpagter, når kontrakten udløber. Ellers står udforpagter tilbage uden præmierettigheder, når jorden igen skal forpagtes ud eller sælges.
- Vi har virkelig i Dansk Landbrug forsøgt at få støtten til at følge jorden, men har i EU ikke kunnet få accept af dette. Med afkoblingen sker der også en begyndende aftrapning af støttebeløbene. Dog vil der ikke blive toldet i de første 5.000 euro eller cirka 37.000 kroner. Det giver da en lille fordel for de mindre brug.
- Jeg er overbevist om, at Fyns Familielandbrug også fremover vil være et stærkt alternativ for alle de landmænd, der mener, at der også skal gøres noget for alle de almindelige landbrug, og at der stadig skal være mangfoldighed i dansk landbrug. Vi vil også gøre alt for at være bedst i en stærk rådgivning til en konkurrencedygtig pris, sluttede Ib Jensen sin beretning.