Flexjob i landbruget

(LANDBRUG FYN) LandboFyn og de højfynske kommuner appellerer i fællesskab til fynske landmænd om at være mere imødekommende over for det rummelige arbejdsmarked - og få øjnene op for de muligheder der er for at ansætte medarbejdere i flexjob.

- Nogle steder i landbruget har man haft tradition for, at alle ansatte var under uddannelse. Ikke mindst i de meget store landbrugsproduktioner oplever man, at eleverne rejser, lige når de er lært op. Her kan vi fortælle, at de også kan få noget stabil arbejdskraft, som de kan regne med at have i længere tid.

Det siger Mads Birk, der er project manager hos LandboFyn. Anledningen er, at LandboFyn er gået ind i et samarbejde med de højfynske kommuner med det formål at få flere ansat i flexjob i landbruget.

Både til gavn for de personer, som har et problem med at finde arbejde på grund af nedsat arbejdsevne. Men i lige så høj grad til gavn for de mange landmænd, som egentlig har brug for en »halv« medarbejder til at udføre nogle af de opgaver, som der ellers ofte ikke er tid til i en moderne, højeffektiv landbrugsbedrift.

- Ideen er at gøre landmændene mere bevidste om, hvad det er for arbejdskraft, de rekrutterer til deres bedrift, påpeger Mads Birk. Målet på kort sigt er at få nedbrudt nogle af de »filtre«, der er. Og få øjnene op for de muligheder der er for at få folk i arbejde. Vi kan som landboforening prøve at fortælle om de konkrete muligheder, så de enkelte arbejdsgivere og mulige medarbejdere kan møde hinanden med åbent sind.

- I Danmark er der rigtig mange på passiv forsørgelse. Det vil vi gerne have vendt til noget positivt, siger Dan Gørtz (V), der er formand for voksenudvalget i Aarup Kommune.

- Alene i Aarup Kommune er der 50 personer, som har mulighed for at blive ansat i flexjob - for eksempel i landbruget. Og da Aarup i mange sammenhænge udgør en procent af Danmark, vil det sige, at potentialet på landsplan nok er nogle tusinde, anslår Dan Gørtz, der peger på landbruget som en oplagt målgruppe for beskæftigelse i flexjob.

- Det skal selvfølgelig helst ikke kollidere med landbrugselevernes mulighed for at få en læreplads. Flexjobbere er ikke en erstatning for elever eller anden arbejdskraft - men et supplement, understreger Dan Gørtz.

Et godt eksempel på, hvordan en ansættelse i flexjob kan være til gavn og glæde for både arbejdsgiver og medarbejder, finder man hos gårdejer Terese Hansen i Magtenbølle, som i snart to år (21. maj) har haft Tina Svendsen ansat i flexjob i sit landbrug, der omfatter driften af 200 ha plus lidt maskinstationsarbejde samt en besætning på 200 årssøer og produktion af 5000 slagtesvin om året.

Tina Svendsen, der er 33 år, har tidligere arbejdet på fabrik men kan ikke tåle tunge arbejdsfunktioner. Hos Terese Hansen udfører hun en lang række ikke fysisk krævende opgaver i stalden og har for længst vist sig at være uundværlig i det daglige arbejde. Foruden ejeren selv beskæftiger bedriften p.t. i alt tre fuldtidsansatte medarbejdere.

- Det startede med, at jeg skulle have en medhjælp, der kunne udføre 15-20 timers arbejde hver uge, fortæller Terese Hansen. Der var blevet udsendt en meddelelse om, at man kunne få hjælp af flexjobbere, og Gyda Otzen, der er virksomhedskonsulent på Højfyn (tlf.: 2069 1828), kom og fortalte, at hun havde en ung pige, der gerne ville prøve.

- Det var nyt både for Tina og mig, men vi fik snakket stille og roligt, og jeg fornemmede, at Tina var indstillet på at få jobbet. Nu har hun snart været her i to år, og det går rigtig fint. Det eneste problem kan være, at når jeg ansætter en ny medarbejder eller elev, kan det nogle gange være svært at forklare dem, at Tina skal have lette job.

- Tina har blandt andet nogle bestemte opgaver i stalden, som hun udfører godt og stabilt, og hun lærer hele tiden noget nyt. Hun er ansat på fuld tid men med begrænset arbejdsområde (flexjob).

- Vi er begge to tilfredse. Og når tingene bliver gjort godt, så gør det ikke noget, at det tager lidt længere tid. Faktisk har jeg ytret ønske om at få en flexjobber til - i stedet for at få en elev mere. Jeg vil gerne have en arbejdskraft, der ikke lige rejser igen efter et halvt år. Tina når mange forskellige opgaver. Blot må hun ikke bevæge sig ud, hvor arbejdet bliver tungt.

Jytte Pedersen, der er socialfaglig koordinator i Aarup Kommune, oplyser, at Tina Svendsen er ansat med 37 timer om ugen, og at hun aflønnes efter SiD’s overenskomst. Til personer i flexjob yder kommunen et tilskud på halvdelen eller to trediedele af lønnen - i forhold til den enkeltes arbejdsevne.

- Ofte, når vi på LandboFyn sidder og optimerer en bedrift, kan der være nogle landmænd, som har brug for »en halv« medarbejder, siger Mads Birk. Derfor er det vigtigt, at landmændene får øjnene op for de muligheder, der er. Min opfordring skal være: - Bare kom i gang!

Læs også