Radikale klar til at skrotte VMPIII

- Den samlet set mest ambitiøse vandmiljøaftale, Danmark nogensinde har haft.

Så kildevandsklare var ordene, da miljøminister Hans Chr. Schmidt for nyligt kunne meddele, at regeringen sammen med Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har aftalt vilkårene for en ny, dansk vandmiljøplan.

Forliget er imidlertid vedtaget med noget nær det smallest mulige flertal. Ingen af de oppositionspartier, som ifølge diverse meningsmålinger står til at vippe regeringen af den politiske trone ved et kommende valg, er således med i vandmiljøforliget.

Og hvis oppositionen får regeringsmagten, er den da også parat til omgående at skrotte Vandmiljøplan III.

- Den nye plan er slet, slet ikke ambitiøs nok. Og vi vil meget hurtigt komme med en ny plan, hvis vi igen kommer til at danne regering, fastslår De Radikales miljøordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, over for Effektivt Landbrug, og fortsætter:

- Det er meget beklageligt, at der ikke kunne blive et bredt forlig om planen. Dels for miljøets skyld, men også for de landmænd, der nu skal leve med nogle rammevilkår, som er usikre. Oveni kommer, at det vil blive meget dyrt at lave en helt ny vandmiljøplan senere. Men der er ingen anden udvej, for jo længere vi skyder miljøproblemerne foran os, jo dyrere bliver det for samfundet, konstaterer Elsebeth Gerner Nielsen.

Miljøministeren ser imidlertid ikke de store problemer i det smalle forlig, og kalder vandmiljøplanen langsigtet. Han hæfter sig samtidig ved, at vandmiljøplanen rummer tiltag, der skal gennemføres over de næste 10 år, og at virkningerne skal evalueres i både 2008 og 2011.

- Vandmiljøplan III bygger på forslag i det faglige udredningsarbejde fra december 2003. Derfor tager vi med aftalen for første gang fat på at reducere landbrugets fosforoverskud. Vi gennemfører en målrettet indsats for at reducere landbrugets udledning af fosfor. Og så prioriterer vi virkemidler, der kan anvendes målrettet, f.eks. vådområder og beskyttelseszoner omkring sårbare naturområder.

- Med andre ord sætter vi ind, hvor naturen og miljøet har behov for det. Både på nationalt og lokalt niveau. Og helt i tråd med EU’s vandrammedirektiv, pointerer miljøministeren i en pressemeddelelse, der fulgte i kølvandet på vandmiljøforliget.

Også fødevareminister Mariann Fischer Boel er begejstret:

- Med det rette miks af effektive virkemidler sikrer planen et rent vandmiljø, en rig natur og danske arbejdspladser. Vi sætter nye mål for reduktion af kvælstofudvaskningen, og vi får den første vandmiljøplan med en systematisk forskningsindsats på 155 millioner kroner mod miljøudfordringerne fra gylle og fosfor.

- Jeg er også meget tilfreds med, at partierne bag planen er enige om at styrke økologien med et massivt forskningsprogram på 200 millioner kroner. Sammen med en styrket indsats for innovation og afsætning lægger vi rammerne for fremtidens økologiske produktion.

- Vandmiljøplan III er samlet set et solidt grundlag for et bæredygtigt landbrug i balance med både natur og naboer, vurderer fødevareministeren, som bakkes op af Kristendemokraternes Mogens Nørgård Pedersen, der betegner de fire partiers forlig som både ambitiøst og realistisk – ikke mindst når det gælder målet om en reduktion af kvælstof.

- Det har været afgørende, at vi er enige om en midtvejsevaluering i 2008, så man kan vurdere, om der er behov for evt. at skærpe indsatsen. Det er også vigtigt at understrege, at der vil blive gjort en særlig indsats for sårbare naturområder, understreger han.

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann stiller sig ikke mindst tilfreds med, at forskning har fået en central rolle i aftalen.

- Det er et ambitiøst forskningsprogram på 155 millioner kroner, hvor der lægges særligt vægt på at udvikle mulighederne for at begrænse lugtgener. Og jeg glæder mig over, at vi har fået en vandmiljøplan, som ikke koster danske arbejdspladser, siger han blandt andet.

Den nye vandmiljøplan er til at leve med for de danske landmænd, selvom kravene til erhvervet ikke bliver nemme at indfri, vurderes det i Dansk Landbrug

- Planen pålægger landbruget en række nye byrder, men sikrer samtidig en bred målrettet indsats til gavn for miljøet og naturen, konkluderer Dansk Landbrugs formandskab således i en kommentar til forliget om en ny vandmiljøplan.

Grundlæggende er det rigtigt at lave en langsigtet vandmiljøplanlægning, der spiller sammen med både EU’s vandrammedirektiv og habitatdirektiv, fastslår formandskabet og henviser til, at det, der gør mest ondt, er forligets krav om helt op til 14 procent efterafgrøder.

- Efterafgrøderne skal binde jordens kvælstof, men dels er de meget vanskelige at indpasse i sædskiftet, dels koster det ekstra arbejdstimer og udgifter til bl.a. såning. Samtidig er der lagt op til en skærpelse af udnyttelsen af kvælstoffet i husdyrgødningen. Det bliver utrolig svært, men hvis forskning og faglig udvikling gør det muligt, er landbruget indstillet på at opfylde kravet.

Ifølge Dansk Landbrug har forligspartierne skønnet, at de to ting tilsammen vil koste landbruget op mod 150 millioner kroner ekstra om året.

Den nye vandmiljøplan lægger der samtidig op til, at der etableres flere våde enge ligesom der inddrages mere jord til naturformål, bl.a. med udlægning af 10 meter brede randzoner langs vandløb og søer.

- Det er rigtigt at rette fokus mod de sårbare områder ud fra en klar sondring mellem natur og landbrugsjord, siger landbrugstoppen i den forbindelse og pointerer samtidig, at både de nemme og de noget sværere løsninger for længst er taget i brug for at nå den halvering af kvælstofudledningen, som blev opnået i de tidligere vandmiljøplaner.

- Derfor er der behov for ny viden. På den baggrund glæder vi os over, at forligspartierne igangsætter et forskningsprogram til 155 millioner kroner, - et program som landbruget vil finansiere for halvdelens vedkommende netop for at få løst nogle af de påtrængende problemer, som f. eks. lugt, lyder det blandt andet fra toppen i Dansk Landbrug.