Kølig modtagelse af vandmiljøplan

Den nye vandmiljøplan bliver ikke modtaget med kyshånd af det fynske landbrug. Modtagelsen kan bedst betegnes som kølig.

- Planen er ingen sejr for landbruget, konstaterer formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Hansen, der betegner planen som en stor udfordring for landmændene, både fagligt og økonomisk.

- Men, tilføjer han, vi erkender vilkårene. Der er fokus på miljøet, og i landbruget vil vi kun miljøet det bedste. Vi bor jo midt i det.

Formanden for Fyns Familielandbrug er hårdere i sin vurdering.

- Vandmiljøplan III er en ny møllesten omkring halsen på landbruget. Og jeg er meget uenig med den del af landbrugstoppen, der mener, at den er til at leve med. Det mener jeg bestemt ikke, for planen vil skubbe yderligere til strukturudviklingen, siger Ib Jensen.

De to foreningsformænd er enige om, at jagten på en yderligere reduktion af kvælstofudvaskningen stiller landbruget overfor store udfordringer. Der er dog forskel i deres tilgang til sagen.

- Jeg er rystet over, at man igen vil regulere på kvælstoffet. Vi har lige opfyldt Vandmiljøplan II. Det har været omkostningstungt og ført til lavere proteinindhold i vores afgrøder. Det betyder faktisk, at vi udpiner jorden, og det blev betragtet som dårligt landmandskab, da jeg var ung, siger Ib Jensen, som havde håbet på en lille lempelse på kvælstofområdet.

Niels Hansen peger på, at grænserne altid bliver rykket i takt med ny viden og ny formåen.

- Det skal vi ikke gå i knæ over, mener han. Men kravene om yderligere reduktion kommer i en tid, hvor vi samtidig skal tilpasse os markedsvilkårene på verdensplan. Det betyder yderligere pres på priserne, og dermed en endnu større udfordring for landbruget.

Planens målsætning om en halvering af fosforoverskuddet inden 2015 finder både Niels Hansen og Ib Jensen til gengæld i orden.

- Når vi generelt tilfører meget mere fosfor, end der bliver bortført, så har vi et problem. Så på sigt skulle der under alle omstændigheder gøres et eller andet ved fosforproblematikken, siger Ib Jensen.

Niels Hansen peger på, at fosfordelen er et af de punkter i vandmiljøplanen, hvor der er kommet en smule faglighed ind i billedet. Derfor kan han også godt acceptere den afgift på 4 kroner per kilo fosfor, som er en del af planens virkemidler.

- Afgiften lægges på foderfosfor, og det ansporer til, at man bruger fytasen, så man undgår udslip til miljøet. Fagligheden er med andre ord med i billedet, påpeger Niels Hansen, som til gengæld beklager, at tilbagebetalingen af midlerne til erhvervet ikke sker via produktionsafgiftsfondene, men via lavere jordskatter.

Det støder også Ib Jensen.

- Afgiften kan godt være en måde at regulere forbruget af fosfor på, men det er urimeligt, at de, der har husdyr, skal være med til at betale, at planteavlerne får lidt lavere jordskatter, siger han.

Vandmiljøplanen indebærer også, at der i perioden 2005-2009 afsættes 40 millioner kroner om året til nye forskningsprojekter indenfor økologisk jordbrugsproduktion og til fremme af afsætningen af økologiske produkter.

- Det er godt, at man fortsat forsker i økologiske dyrkningssystemer, men jeg vil advare imod, at man opfordrer til en større produktion af økologiske varer, end der er salgsbaggrund for. Det vil efter min mening være at gøre økologien en bjørnetjeneste, mener Niels Hansen.

Ib Jensen synes næsten, det er synd for økologerne.

- Hvis man presser mere økologisk produktion igennem, end der er afsætning på, så fører det til lavere priser og en urentabel produktion. Vi må konstatere, at forbrugerne ikke tænker så meget på økologi og miljø, som dem der nu vil slå plat på økologien, siger Ib Jensen, som samlet vender tommelfingeren nedad til vandmiljøplanen.