Politikerne kigger den forkerte vej, når de i den nye pesticidplan fortsætter jagten på en lavere behandlingshyppighed. Det mener Dansk Planteværn, som peger på, at man vil få meget mere miljø for pengene, hvis man i stedet bruger kræfterne på at reducere risiciene i forbindelse med opbevaring, håndtering og anvendelse af pesticider.

- Behandlingshyppigheden er en indekseret mængdeangivelse, som tillader sammenligning mellem behandlinger med forskellige standarddoseringer, men som er upåvirket af midlernes individuelle miljø- og sundhedsmæssige egenskaber, sagde Dansk Planteværns formand, Freddy Kjøng Pedersen, på foreningens årsmøde i tirsdags, hvor han kaldte behandlingshyppigheden for »en politisk bekvem størrelse som moniteringsværktøj«.

- Om behandlingshyppigheden er 2,0 eller 1,7 i 2009, når pesticidplanen skal revurderes, giver ikke den enkelte en ændring i beskyttelse af sundhed og miljø. Det, der vil være afgørende, er landmandens brugeradfærd og valg af dyrkningsforanstaltninger, understregede Freddy Kjøng Pedersen.

Han pegede samtidig på, at der mangler en opgørelse af, hvilke konkrete miljøforbedringer, den allerede gennemførte reduktion af behandlingshyppigheden har medført. Desuden efterlyste han en klar beskrivelse af de forventede miljøforbedringer ved en yderligere reduktion i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.

- Vi kan godt leve med en restriktiv politik, når den er velbegrundet og faglig funderet. Den danske pesticidpolitik, udmøntet i handlingsplaner med fokus på kvantitative mål for reduktion i forbruget af planteværn, er dog både enestående og meget ambitiøs set i forhold til andre lande, vi sammenligner os med, sagde Freddy Kjøng Pedersen, som henviste til, at man i det øvrige EU fokuserer meget mere på reduktion af reelle risici ved anvendelse af planteværn frem for en snæversynet jagt på 2,0 eller 1,7 i behandlingsindeks.

- Det er grundlæggende forkert at betragte behandlingshyppigheden, som et direkte mål for miljøbelastningen, fastslog Dansk Planteværns formand.

Salget af plantebeskyttelsesmidler steg sidste år. Det viser Dansk Planteværns statistik over medlemmernes salg. Målt i aktivstof steg mængden med i alt ni procent, mens værdien af de solgte midler steg med 13 procent i forhold til 2002.

Den samlede stigningen på ni procent sker på basis af en stigning i salget af ukrudtsmidler på ni procent, mens salget af svampemidler steg med 16 procent. Skadedyrsmidler gik op med to procent, mens midler til vækstregulering faldt med 26 procent.

Tallene udtrykker dog ikke den reelle stigning i markedet, idet Dansk Planteværn gennem 2003 har fået flere nye medlemmer. Desuden repræsenterer foreningen kun godt 90 procent af markedet.

- Den reelle stigning i solgt mængde ligger forsigtigt vurderet i størrelsesordenen fire til seks procent, vurderede Freddy Kjøng Pedersen, som tilføjede, at der på nuværende tidspunkt heller ikke er informationer om, hvor stor en del af mængdestigningen, der reelt er anvendt af slutbrugerne.

Synet på den agrokemiske industri ser ud til at være blevet mere nuanceret end i 1990’erne, hvor miljødebatten rasede i det høje gear, og hvor kemifirmaerne ikke blev betragtet som »stuerene«.

Det tyder en lille undersøgelse, som Dansk Planteværn lavede i forbindelse med sit årsmøde, i hvert fald på. Her fik deltagerne udleveret et spørgeskema, som 65 udfyldte og afleverede ved mødets afslutning.

Resultatet af undersøgelsen skal dog ses i lyset af, at 46 procent - eller næsten halvdelen - af besvarelserne kom fra folk, der arbejder i planteværnsindustrien, 22 procent af svarene kom fra diverse styrelser og forskningssektorer, 14 procent kom fra gruppen »andre«, 10 procent kom fra landbrugsorganisationer, 6 procent fra pressen og 5 procent fra andre brancheforeninger.

Blandt deltagerne i undersøgelsen er der stor enighed om, at Dansk Planteværn er en åben og troværdig dialogpartner, der dog kan blive endnu mere åben og lydhør i debatten om brugen af bekæmpelsesmidler.

Der er generelt også en stor accept af brugen af planteværnsmidler – også blandt de deltagere i undersøgelsen, der ikke kommer fra industrien. 83 procent er således enige i, at bæredygtigheden i landbrugsproduktionen ikke kan opretholdes uden brug af pesticider. 67 procent af deltagerne uden for industrien er samtidig enige om, at de fordele plantebeskyttelsesmidler giver forbrugerne er langt større, end den eventuelle risiko forekomster af pesticidrester kan udgøre.

Der er også stor enighed om, at dansk landbrug kun kan opretholde konkurrenceevnen ved effektiv brug af bekæmpelsesmidler. Kun 5 procent tror, at dansk landbrug i vid udstrækning er omlagt til økologisk drift om 10 år, og kun 20 procent tror, at brugen af bekæmpelsesmidler om 10 år vil være reduceret betragteligt eller helt forsvundet.

Genteknologien ser også ud til at gå lysere tider i møde. 71 procent i undersøgelsen tror, at genteknologien vil slå igennem i forbindelse med produktion af fødevarer. 17 procent er både enige og uenige, mens kun 8 procent er uenige om den påstand.