Termometeret er så småt begyndt at snige sig mod »sprøjtevejr«. Det varer ikke længe, før vintersæden skal have en overhaling. - De fleste har sprøjtet i efteråret, men der kan være behov for en opfølgende »reparationssprøjtning«. Der er også enkelte – men det er få – som først sprøjter om foråret, siger landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen. Under alle omstændigheder er det ikke ligegyldigt, hvornår man kommer i marken med sprøjten. Rettidig omhu gælder også her. Kommer man for sent med sin sprøjtning, kan det få økonomiske konsekvenser. - Hvis man ikke kommer rettidigt i marken med sprøjten, så bliver ukrudtet bare større, og så skal doseringen hæves for at opnå det samme resultat som på det optimale tidspunkt, siger Ghita Cordsen Nielsen.

Ifølge Landscentret Planteavl er det i de fleste tilfælde muligt at få sprøjtet sin afgrøder på det optimale tidspunkt, hvis man har en sprøjtekapacitet, der svarer til, at arealet kan sprøjtes i løbet af otte til ti dage. Inden for denne periode skal der være plads til dage med dårligt vejr. Det betyder i praksis, at en given afgrøde skal kunne færdigsprøjtes inden for fem dage, hvis der skal sprøjtes. Når det gælder ukrudtssprøjtning hører roer og majs til de mest sårbare afgrøder med hensyn til rettidig omhu. Når det gælder svampebekæmpelse er vinterhvede og kartofler de mest udsatte afgrøder. De skal holdes under konstant observation, så man kan iværksætte rettidig bekæmpelse af svampeangreb. - Når det gælder kartoffelskimmel, er det uhyre vigtigt at komme til tiden. Ukrudt kan man slå ned. Det er kun et spørgsmål om at sætte dosis op. Men kartoffelskimmel har en latenstid på to dage. Så hvis man kommer for sent her, kan man virkelig få »en over nakken«, siger Ghita Cordsen Nielsen.

Hvor meget det koster at komme for sent med sprøjten, kan man se på Planteværn Online. Her kan man »fodre« programmet med et givent ukrudtsproblem og få svar på, hvor stor doseringen skal være. På Seminar om Planteværn 2004 viste landskonsulent Poul Henning Petersen et eksempel med bekæmpelse af ukrudt i vårbyg med og uden enårig rapgræs. På det optimale tidspunkt ved 0-2 kimblade og med enårig rapgræs kan ukrudtet bekæmpes med et behandlingsindeks (BI) på 0,53 og en pris pr. hektar på 85 kroner. Når ukrudtet har fået 2-4 kimblade stiger BI til 0,81 og prisen til 124 kroner pr. hektar. Der er med andre ord 39 kroner - eller 45 procent - at spare pr. hektar ved at komme rettidigt ud med sprøjten. I vårbyg uden enårig rapgræs kan ukrudtet på stadiet med 0-2 kimblade bekæmpes med et BI på 0,34 og en pris på 50 kroner pr. hektar. Ved 2-4 kimblade stiger BI til 0,47 og prisen til 68 kroner pr. hektar.

En høj effekt af sprøjtemidlerne kan opnås gennem: 1) Rettidig anvendelse 2) En stor afsætning på planterne 3) Stor optagelse i planterne 4) Minimal afdrift

Gårdspladser hører til risikoområderne, når det gælder kemisk ukrudtsbekæmpelse, fordi der ikke er noget humuslag til at optage sprøjtemidlerne. Det giver risiko for nedsivning og punktkilder, som er den store synder, når det gælder forurening med pesticider. Derfor kan alternative bekæmpelsesmetoder være værd at overveje, når ukrudtet på gårdspladsen skal fjernes. Her er gasbrænding en af de metoder, som kan bruges. Til anvendelse på gårdspladser og udyrkede arealer omkring bygninger, vil en håndbræder ifølge Landscentret, Planteavl normalt have tilstrækkelig kapacitet. En sådan brænder koster omkring 1.500 kroner eksklusiv gasflaske. Brænding er især effektivt over for nyfremspiret ukrudt, som kun har udviklet kimblade. Det bedste resultat, både med hensyn til økonomi og effektivitet, opnås ved »blanchering«, hvor cellevæggene sprænges, og planten »fordamper« sig ihjel. - Den udbredte praksis, hvor ukrudtet bogstaveligt talt brændes af, er unødvendig og spild af energi, noterer Landscentret, som anbefaler flammehandling hver anden til tredje uge om foråret, således at ukrudtet holdes helt i bund. Senere på sæsonen kan behandlingerne udføres med større mellemrum.