(Effektivt Landbrug) Naturklagenævnet har taget principiel stilling til den erhvervsmæssige nødvendighed af en fritliggende lade. I praksis betyder afgørelsen, at opkøbt halm skal opbevares i lader tæt på eksisterende bygninger.
Maskinstationer og andre som specialiserer sig i opkøb af halm - for eksempel med henblik på senere levering til et halmvarmeværk - kan godt belave sig på at alle nye lader skal opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelsesarealer.
Naturklagenævnet har for nylig truffet en afgørelse, der tager stilling til spørgsmålet om »erhvervsmæssig nødvendighed«. Og her har myndigheden fulgt det princip at størrelsen på en fritliggende halmlade skal stå i forhold til ejendommens ejede og langvarigt forpagtede arealer.
I en konkret sag fra Voldby i Nørre Djurs Kommune har Naturklagenævnet afgjort, at en ejendom med 120 hektar højst kan berettige en fritliggende halmhal på 1.000 m², og ikke de 1.400 m², som ejerne havde søgt byggetilladelse til.
Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom. Der kræves dog efter planlovens § 36, stk. 2 tilladelse, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af byggeriet, hvis byggeriet opføres uden tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelsesarealer.
- Spørgsmålet, om hvad der anses for »erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift« efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, skal vurderes konkret i forhold til den ejendom, som ansøgningen vedrører, oplyser naturklagenævnet i afgørelsen.
Den konkrete sag drejer sig om opførelse af en cirka 1.400 m² stor halmhal. Den skulle opføres i en afstand af cirka 900 m fra landbrugsejendommens øvrige bygninger, hvor der kun er plads til en lade på højst 3-400 m², fordi der er tale om en ejendom med stuehuset i byzone og de øvrige bygninger i landzone, umiddelbart uden for byzonen. Afstanden fra en tilknyttet lade og et villakvarter ville blive på 40 meter, hvilket både ansøgeren og kommunen fandt, var uhensigtsmæssigt – også med hensyn til mængden af trafik.
På landbruget er der i dag et dyrehold på 300 slagtesvin pr. år og otte heste, svarende til 10-12 dyreenheder. Ansøgerne producerer halm på ejede og forpagtede arealer. Desuden bliver der opkøbt yderligere halm. Halmen bliver solgt videre til et halmvarmeværk.
»Det må lægges til grund, at halmladen er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift for så vidt angår halmproduktionen fra de ejede og forpagtede (langvarige aftaler) arealer. Ansøgerne har oplyst, at der er behov for 1.000 m² til opbevaring af ejendommens egen halmproduktion,« udtalte Naturklagenævnet.
Dansk Landbrugsrådgivning har oplyst overfor nævnet, at ifølge Håndbog for Driftsplanlægning er der behov for cirka 35 m³ opbevaringsplads pr. hektar halm.
Omregnet til kvadratmeter, og med indregnet plads til at køre med landbrugsmaskiner, kan der maksimalt være tale om 1.000 m², som er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom. Det er herved lagt til grund, at ejede arealer samt længerevarende forpagtede arealer udgør cirka 120 hektar.
Nævnet traf herefter afgørelse om, at der af landskabelige grunde ikke burde gives tilladelse til den del af halmladen, der oversteg 1.000 m², og som ikke kunne anses for erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.
Et flertal på seks medlemmer fandt, at der af landskabelige grunde ikke bør gives tilladelse til den del af halmladen, der overstiger 1000 m2, og som ikke kan anses for erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.
Et mindretal bestående af Anders Stenild (K) og Jens Vibjerg (V) finder, at der bør meddeles tilladelse til halmladen som helhed.