Kildegaarden går selv

Kød er kød, er der mange, som mener.

Det er absolut ikke en opfattelse, som deles af Gitte og Erik Skovsgaard fra Kildegaarden ved Mariager Fjord. Tværtimod har de ønsket at banke et nyt mærkevare ind i forbrugernes bevidsthed, men har måttet sande, at der er dukket forhindringer og modstand op gennem årene. I dag er man dog så langt, at Kildegaarden ligefrem har brug for flere leverandører i det nord- og midtjyske.

- Man skal brænde for det, man tror på, erkender Erik Skovsgaard efter et forløb over flere år, der i dag har ført til en eksklusiv kæde af slagtermestre og kokke med et lidt mere ambitiøst kødudvalg end normalt. Det sker med fransk kødkvæg, fortrinsvis Limousine og Blonde d´Aquitaine under navnet »Kildegaarden - Dansk Kødkvæg«.

- Jeg har altid syntes, det var tåbeligt, at danske kødkvægavlere var nødt til at kødkvæg til Italien og Spanien. Men indtil BSE-krisen kom i 1996 var der intet marked for kødkvæg herhjemme, fortæller Erik Skovsgaard.

- Vi havde længe overvejet at forsøge os med kødkvæg herhjemme og BSE-problemerne gjorde udslaget. Vi mente, at nu måtte forbrugerne begynde at fokusere mere på dansk kødkvæg, men det gjorde de ikke. Det var dette, vi ville kæmpe for.

I første omgang viste Dreisler Storkøb interesse, og vi solgte kødet i Nordjylland via Dreisler.

- Vi havde et udmærket samarbejde, også siden hen med en landsdækkende kæde, men i dag, hvor vi leverer direkte til den enkelte slagtermester eller kok, uden aftaler med større kæder, har vi erfaret, at dette for vores koncept, fungerer allerbedst. Vi har hele tiden ønsket at få flere aftagere, så vi kunne splitte risikoen. Vi var meget opmærksom på faren ved kun at have en aftager, forklarer Erik Skovsgaard.

Også på forarbejdningssiden har det tage nogle år at finde de rette samarbejdspartnere.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er populære hos landets større slagterier. Vi skærer et led over, og gør vejen mellem landmand og forbruger kortere, siger initiativtageren til den ny mærkevare.

Derfor har Gitte og Erik Skovsgaard i mellemtiden arbejdet på højtryk med at få en helt ny afsætningskanal på plads.

- Der er få kreaturslagterier herhjemme. Vi har ønsket at finde et slagteri, som er godkendt og stemplet til eksport, fordi det betyder et højt stade på den veterinære kontrol, siger Erik Skovsgaard.

Kildegaarden har fået en aftale med Århus offentlige Slagtehus, som ligger ned mod havnen lige ved siden af den legendariske restaurant »Kohalen« fra 1907, hvor landmænd, kreaturhandlere, slagtere og dyrlæger tidligere mødtes på de to ugentlige markedsdage.

Århus offentlige Slagtehus skal tage sig af slagtningen af de cirka 2.000 kødkvæg årligt, som slagtermestrene rundt i landet aftager. Nogle slagtermestre foretrækker vacuumpakket kød i 25 kg’s kartoner. Den opgave tager Inco Svendborg sig af. Virksomheden, der har cirka 20 ansatte opskærer for Kildegaarden to dage om ugen. For de mindre slagtermestre giver det den fordel, at kødet kan ligge i vacuumpakkerne i de typisk 16 dage, det tager at modne.

- Når man får lønslagtet ude i byen, kræver det et gensidigt tillidsforhold. Den tillid har vi oparbejdet ved Inco Svendborg gennem en årrække, og tilliden til Århus Slagtehus er også præget af gensidig forståelse og respekt, forklarer Erik Skovsgaard.

Straks efter aftalerne om afsætningsleddet var på plads, gik Kildegaarden til et bureau for at få lavet noget professionelt markedsføringsmateriale.

- Tidligere har de kæder, vi leverede til, solgt kødet under deres eget kvalitetsmærke. Vores produkt har ikke ændret sig, men for første gang står vi helt fri til at markedsføre vores eget mærke, forklarer Erik Skovsgaard.

Slagtermestrene har modtaget en plakat til at montere i gadestanderen og en plakat i A3 format, som de kan hænge op i butikken, ligesom slagtermestrene kan tilbyde kunderne et hæfte med opskrifter og stegetips, hvor forbrugerne kan læse mere om historien bag det kvalitetskød, de serverer for familie og gæster.

- Det er nødvendigt at tilbyde vore kunder markedsføring for at servicere dem ordentligt. Vi udsendte materialet omkring nytår, og det har allerede givet et stort løft i efterspørgslen, konstaterer Erik Skovsgaard.

* Kvæget skal gå på marker, der ikke bruges til andet end kvægopdræt

* Markerne må kun gødes minimalt, da kvæget påtager sig en form for naturpleje

* Der måtte ikke være stressfaktorer ved eller omkring køerne

* Kvæget skal kunne gå ude mindst ni måneder om året

* Køerne skal selv kunne tage sig af deres kalve længst muligt.

* Kvæget må ikke være bundet, og skal have rigeligt med græs altid