Uheldig udvikling i sammensætningen af mælkens fedtindhold

(Effektivt Landbrug) - Vi bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at lade hovedparten af foderfedtet til malkekøerne være palmitinsyre med den konsekvens, at mælken fremmer kolesterolindholdet i blodet hos mælkedrikkerne, mener foderspecialist.

»Mælk er sundt!«

Som med én stemme udråber mejeribranchen og mælkeproducenterne udsagnet til enhver, børn og voksne, unge og gamle, piger og drenge, kvinder og mænd. Alle tilbydes de masser af energi, røde kinder og et langt liv, når blot de drikker rigelige mængder med mælk.

Højaktuelt er også danskernes fedme og fedtet i den mad, vi spiser. Imidlertid er menneskene ikke de eneste, der har øget fedtindtaget. Det har køerne også, og nu er en af foderstofindustriens underleverandører af fedtprodukter til malkekøernes stadig federe menuer blevet urolig for konsekvenserne.

- Det er ikke så meget, fordi vi over de senere år har fordoblet dagsrationen af vombeskyttet fedt til malkekøerne til 400-500 gram. Mine betænkeligheder er mere, at vi i Danmark over ganske få år massivt har kastet os over en bestemt fedttype - nemlig palmitinsyre – også kendt som C16, siger produktudviklingschef Carsten Brogaard Jensen, NLM Combineering Aps i Vantinge på Fyn.

Ved i så høj grad at erstatte C18-blandinger (stearinsyre) med C16 øges mængden af mættede fedtsyrer i mælken, hvilket får den uheldige virkning for mælkedrikkerne, at deres kolesterolindhold i blodet øges mere end det tidligere var tilfældet.

- Dermed er mælken i princippet mindre sundt i dag end for nogle år siden, hvor andelen af malkekøernes fedtindtag i højere grad bestod af stearinsyre (C18) og dermed virkede kolesterolsænkende hos de mennesker, der drak mælken, forklarer Carsten Brogaard Jensen.

- Vi bør derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt at lade hovedparten af foderfedtet til malkekøerne være palmitinsyre med den konsekvens, at mælken fremmer kolesterolindholdet i blodet hos mælkedrikkerne.

- Det er jo en højst uheldig historie for mejerierne og mælkeproducenterne, hvis forbrugerne får det indtryk, at mælken i dag er mindre sund end tidligere.

Forsøg, som NLM Combineering har medvirket til at gennemføre, viser, at den anvendte foderfedt øver indflydelse på fedtsammensætningen i mælken.

Hos to hold køer i samme besætning kunne man ved hjælp af transponderstyret kraftfodertildeling og robotmalkning holde præcist styr på fedttildelingen og analysere mælken.

Kontrolholdet fik 6 kilo Kombina BF med 6 procent palmitinsyrerig mættet fedt, hvilket giver en fedttildeling på 360 gram pr. ko pr. dag. Det andet hold køer fik samme fedtmængde, blot blev fedtet erstattet af Lipitec Bovi LM, som har et væsentligt højere indhold af C18 stearinsyre og tilsvarende mindre C16 palmitinsyre. Dertil kommer, at Lipitec er tilsat emulgatorer, der sikrer en højere fedtfordøjelighed i tyndtarmen.

- Resultatet af forsøget viste, at reduktionen af palmitinsyre i foderet gav en nedgang i indholdet af kolesterolhævende fedt i mælken på 48 procent, ligesom der var tale om en ydelsesstigning på 0,5 kilo mælk pr. ko pr. dag. Mælken blev altså sundere for mennesker, og koen øgede tilmed sin ydelse en smule, viser Carsten Brogaard Jensen.

Årsagerne til, at hovedparten af fedttildelingen til danske malkekøer i løbet af ganske få år er kommet til at bestå af palmitinsyre, er ifølge Carsten Brogaard Jensen flere ting.

- BSE-kravet om totalt ophør med brugen af animalsk fedt har naturligvis spillet ind. Ligeledes betyder den lavere afregningspris for oksekødet jo, at kødproduktionen ikke har nogen videre betydning for malkekvægsbesætningerne i dag. Derfor skal både kvoten og besætningsøkonomien alene opfyldes ved hjælp af mælkesalg, hvorfor der er sket en markant stigning i ydelserne i de senere år. Og det kræver naturligvis, at energiindholdet i foderet må være stort.

- Jeg har dog indtryk af, at et bestemt forsøg gennemført på ganske få dyr i Foulum i starten af 1990’erne fik mange rådgivere til at interessere sig for palmitinsyrerig fedt, der typisk kommer fra Malaysia, siger Carsten Brogaard Jensen.

Udover det ene forsøg på Foulum, har der ikke afgørende været forsket i de forskellige fedttyper til malkekvæg.

- Forsøget viste en lille fordel ved C16 fremfor C18, og pludselig talte alle om palmitinsyrens fortræffeligheder. Imidlertid blev forsøget gennemført på en måde, hvor C16-fedtet tildeltes flydende, mens C18-fedtet blev tilsat som såkaldte »flakes«.

- Jeg påstår ikke, at rådgivere og foderstoffolk har reageret mod bedrevidende, men vil blot tillade mig at undre mig over det forhold, at 85 procent af det mættede foderfedt skyldes en bestemt fedtsyre. Jeg kan da tilføje, at når vi mødes med udenlandske foderfolk, undrer de sig også over den særlige praksis, vi har i Danmark, slutter Carsten Brogaard Jensen.

En af de foderstofvirksomheder, der har taget et klart standpunkt i spørgsmålet om fordelingen af de forskellige fedttyper i kvægfoderblandingerne, er Nordjysk Andel.

- Vi fremlagde problematikken om foderfedtets sammensætning og de konsekvenser, der har for mælkefedtets sammensætning ved en kundemøde i efteråret, fortæller produktchef Jens Sproegel hos Nordjysk Andel.

- Mit indtryk var nærmest, at landmændene var fortørnede over, at konsekvenserne ved brugen af så store mængder palmitinsyre (C16) i fedtrationen fik en ernæringsmæssig negativ virkning på mælkekvaliteten.

Landmændene behøver ikke være bange for de produktionsmæssige aspekter ved at reducere indholdet af C16, som er en såkaldt mættet fedttype, i foderrationen.

- Det viser sig, med de undersøgelser vi har lavet hos en landmand i vores område, at mælkeydelsen kan bibeholdes ved vores skift til et lavere C16 indhold, siger produktchefen.

- Et højt indhold af C16-rig fedt gør også mælken mere sårbar og gør smørfedtet hårdene, som det for eksempel kan ske ved robotmalkning.

- Til gengæld ser det ud til at foderet giver en bedre ædelyst ligesom pillekvaliteten fornemmes bedre.

Med et ydelsesniveau på 10.800 kilo energikorrigeret mælk fra sine 100 SDM malkekøer har Leif Sørensen, Lindvedgaard ved Ringe på Fyn, noget at miste, hvis en ændring i fodertildelingen forstyrrer mælkeydelsen.

Leif Sørensen blander selv foderet fra de rene råvarer til sin besætning. Grovfoderet er majsensilage, grønhø og HP Pulp mens kraftfoderet består af sojaskrå, rapskager, mineralblanding og foderfedt. Foderfedtet er Lipitec Bove LM fra NLM Combineerings anlæg i Vantinge, hvor han får det på pulverform i storsække.

- Når jeg skiftede fra en almindelig Bergafedt (C-16 palmitinsyre) til Lipitec var det ikke på grund af fedtsammensætningen i mælken, fortæller Leif Sørensen.

- Fordi jeg på et tidspunkt købte en jerseykvote, har jeg en høj basisfedtprocent på 4,55 procent. Derfor kan jeg udnytte en høj fedtprocent i den mælk, jeg leverer, forklarer Leif Sørensen.

- Vi har jo brug for at tilføre især de unge køer meget energi, når vi malker så hårdt, som vi gør. Den daglige fedtration er derfor oppe på 400 gram, og det er nødvendigt for både at sikre ydelsen og en god reproduktion.

- Med Bergafedtet, som jeg tidligere brugte, syntes jeg, der var en mere glinsende overflade på gødningen, og blev derfor i tvivl om køerne udnyttede fedtet godt nok. Derfor prøvede jeg at skifte.

Virkningen af skiftet fra en fedtkilde til en anden kom prompte hos Leif Sørensens SDM-køer.

- Nu har vi kørt et år med den nye fedttype, og vi har fået øget både mælkeydelsen og fedtprocenten, siger han.

- Det ser ud til, at foderfedtet er mere tilgængelig for de unge køer, og vi har samtidig fået en bedre udnyttelse af mælkekvoten.

Leif Sørensen tilføjer, at man ikke må glemme, at en generel god energitilførsel og en god genetik også er vigtige forudsætninger for en høj mælkeydelse.

Læs også