Claudi kræver proportioner i svinedebatten

Der skal proportioner i den danske svinedebat.

Det krævede Danske Slagteriers formand, Bent Claudi Lassen, da han i fredags aflagde beretning på slagteriernes delegeretmøde i København.

Gentagne gange pointerede Claudi Lassen, at ikke mindst politikerne og presse tager fejl, når man bliver ved med at signalere, at den danske svineproduktion er vokset til en uacceptabel størrelse.

- Det er rigtigt, at strukturudviklingen fortsætter. Men ser vi på produktionsændringerne på de bedrifter, som har haft svineproduktion i 2001 og 2002, kan vi se at 80 procent – svarende til 9.257 bedrifter – har haft en stort set uændret produktion, når 2001 og 2002 sammenlignes. Ud af de 20 procent, der ændrer bedriftsstørrelse, reducerer 6,8 procent deres produktion med mellem 10 og 50 dyreenheder, mens 10,5 procent udvider deres produktion med 10-50 dyreenheder.

- Det betyder, at kun 0,1 procent – eller 7 bedrifter - har udvidet med over 250 dyreenheder. Udviklingen er altså meget harmonisk – og politikernes udsagn er forkert, lød det fra slagteriformanden, som ligeledes fremlagde tal, der viser, at antallet af dyreenheder i den danske husdyrproduktion - set over et - stort set er uændret i de sidste små 20 år.

I sin beretning understregede Claudi Lassen samtidig, at det ikke passer, når nogle amter påpeger, at der vil komme en voldsom miljøbelastning på baggrund af mange ansøgninger om miljøgodkendelser.

- Der er, fastslog Bent Claudi, i 2002 nedlagt betydeligt flere bedrifter, end der er etableret. I 2002 er der etableret i alt 644 bedrifter – men der er nedlagt i alt 1.562 bedrifter. Heraf er 10 af de nedlagte bedrifter med over 250 dyreenheder. Antallet af nedlagte bedrifter hører vi aldrig amterne omtale. Det bør amterne og politikerne huske, når de taler om miljøbelastning, og når de kommunikerer om dyreenheder og etablering.

- Fakta er, understregede formanden, at nettoudvidelsen af dyreenheder er så beskeden som 2 procent fra 2001 til 2002.

- Det er på tide at indse, at stordriften har haft konsekvenser for de danske husdyr. Konsekvenser, som vi ikke har været gode nok til at fange og rette op.

Så klart var budskabet til Danmarks svineproducenter fra fødevareminister Mariann Fischer Boel på slagteriernes delegeretmøde.

- Det er bestemt ikke, fordi jeg mener, at man skal kaste sig på knæ for en hvilket som helst kortvarig strømning eller kritisk røst. Men hvis man mister evnen til at lytte og forstå kritik, så får man problemer i det lange løb, sagde ministeren og understregede, at man ikke må glemme, at det er levende væsener, man har med at gøre i dansk svineproduktion.

- Vi ser skuldersår. Vi ser knoglebrud og vi ser horrible dyretransporter. Men værst af alt virker det som om for mange i erhvervet trækker på skuldrene af problemerne. Det handler jo ikke bare om dårlig omtale. I sidste ende er det et spørgsmål om ansvarlighed. Først og fremmest over for dyrene – men så sandelig også over for kollegerne, fastslog Mariann Fischer Boel.

Samme toner lød fra slagteriernes magtfulde formand, som i sin beretning understregede, at han er parat til at give de brodne kar blandt kollegerne kniven.

Han slog dog også over for ministeren fast, at man ikke skal rette kritikken mod stordriften. Eksempelvis er problemerne med skuldersår således ikke et specielt problem på de største bedrifter, understregede han.

- Det er vores eget ansvar at sikre et ordentligt omdømme. Lad os ikke glemme det, fastslog Bent Claudi Lassen, der samtidig pointerede, at landbrugserhvervet skal kunne tåle det skarpe projektørlys, der rettes mod det gang på gang.

- Vi skal kunne tåle, at der sættes spørgsmålstegn ved vore produktionsmetoder, dyrevelfærd, miljø osv. Og vi er parat til en dialog med vore kritikere. Men når vi ser på den kritiske del af omtalen, må vi også erkende, at noget af den skyldes selvskabte plager, sagde han og henviste til sager, hvor landmænd har brugt ulovligt foder, medicin, og aktuelt hvor der er sat fokus på overproduktion af svin hos nogle producenter.

- Men, understregede Claudi Lassen, politikerne har også et ansvar for at fastholde proportionerne i alt det her. Alt, alt for ofte ser vi politikerne hoppe med på den første og bedste overskrift i morgenaviserne eller de elektroniske medier. Lysten til at mene noget – før tingene er belyst – er stor. Alt for sjældent hører vi nu til dags politikere sige, at de ønsker en sag undersøgt til bunds, før de udtaler sig.