Da 20 tønder korn kunne betale en forkarls årsløn

»Det klarer du aldrig!«

- Sådan sagde min bedstefar til min far, Rasmus Peter Nielsen, da han i 1909 købte gården »Hjallese Hestehave«. Men han klarede det nu alligevel, og da han solgte gården igen i 1912 fik han 1000 kroner pr. tønde land for gårdens 62 tønder land - en del mere, end han havde givet for den tre år tidligere.

Det fortæller den 85-årige forhenværende gårdejer, landbrugsmaskinsælger, forsikringsmand m.m., Ingemann Nielsen i Stegsted ved Odense. Han har bevaret en slægtsbog, som hans far i 1905 begyndte at skrive forskellige optegnelser og iagttagelser i, og som han selv senere har ført videre.

I bogen er blandt andet noteret priser og lønninger fra faderens regnskabsbøger samt oplysninger om gårdhandeler og mange andre ting fra de fleste af de snart 100 år, der er gået, siden bogen blev påbegyndt. Ingemann Nielsen har givet Landbrug Fyn lov til at kigge lidt i bogen og referere nogle af tallene, som adskiller sig markant fra de tal og forhold, der er gældende i dag.

I 1914 købte Rasmus Peter Nielsen Gyrup Møllegaard, hvor Ingemann Nielsen i øvrigt blev født i 1918. Gården var på 46 tønder land, og prisen var 1200 kroner pr. tønde land.

I 1930 købte han Skovlund i Lumby-Tårup. Gården, der blev betegnet som en af Fyns bedste gårde - med takst 22-jord - havde 76 tønder land, og prisen var 1650 kroner pr. tønde land. Da Skovlund blev solgt i 1943 - midt under 2. verdenskrig - var prisen pr. tønde land så høj som 2750 kroner.

Og priserne blev ved med at stige. For eksempel har Rasmus Peter Nielsen i 1951 noteret, at gården Fluebjerg i Søndersø - med delvis ældre bygninger - er blevet solgt for 3800 kroner pr. tønde land.

Gennem optegnelser om varepriser, lønninger med mere kan man følge vilkårene i landbruget gennem en lang årrække. Blandt andet kan man se, hvordan landbrugskrisen i 1930’erne og de to verdenskrige har påvirket priser og lønninger - og forholdet mellem disse.

I 1905, det første år i slægtsbogen, er det noteret, at en tønde sædehvede (100 kg) koster 14 kr., en tønde Glænø ærter koster 10 kr., og 100 kg solsikker koster 13 kr. En tønde kul koster 3,60 kr., en slagterigris 52 kr. og en pattegris 10 kr.

Samme år koster en Fraugde plov 40 kr. - altså mindre end en slagterigris! Og et par træsko koster 1,50 kr.

I 1912 er prisen på en tønde korn steget til 15,45 kr. Til sammenligning er årslønnen til en forkarl 300 kr. Man kunne med andre ord have en forkarl et helt år for ca. 20 tønder korn. I dag rækker 20 tønder ikke engang til en uge! Dette år koster en kælveko 220 kr., og en slagtegris 64 kr.

Mens kornprisen de næste år kun stiger ubetydeligt op til 16-17 kr., sætter 1. verdenskrig sit præg på lønniveauet. Således er en forkarleløn i 1917 tredoblet til 900 kr. I 1918 skal forkarlen have 960 kr., en kælveko koster 950 kr., en slagtegris 180 kr. og en pattegris 20-30 kr.

Pudsigt nok er der ikke noteret meget om priser på landbrugets vigtigste trækkraft, hestene. Men Ingemann Nielsen fortæller, at hans far ofte sagde, at så længe en forkarleløn og prisen på en god arbejdshest følges ad, så er tiderne nogenlunde!

De første år efter 1. verdenskrig stiger priserne jævnt. Således koster en kælveko i 1919 1000 kr. og i 1920 1125 kr. Men så begynder krisen at kradse. I 1923 er prisen på en kælveko faldet til 500 kr., og en slagtegris koster samme år 130 kr.

Men det bliver værre endnu. 1926 koster en kælveko kun 450 kr., en slagtegris 80 kr. og en pattegris 25 kr. I 1930 er prisen for en kælveko nået ned på 300 kr. En slagteko koster alt efter race og kvalitet fra 45 til 125 kr., og en slagtegris indbringer 73 kr.

Og det strammer endnu mere til. I 1932 har Rasmus Peter Nielsen noteret, at en kælveko koster 160 kr., og en slagtegris falder i løbet af året fra 67 via 50 og 44 til 36 kr. Ikke så sært, at det kneb gevaldigt for mange, som havde købt gård umiddelbart før krisen.

Men bunden var ikke nået endnu. I 1933 - landbrugskrisens værste år - kunne en slagteko kun indbringe 30-90 kr. En tønde korn kostede 13 kr. og en slagtegris 49-65 kr.

Så blev der indført »svinekort«, hvilket bevirkede, at prisen for en slagtegris i 1934 kunne komme op på 112 kr., hvis den var fulgt af et svinekort, mens prisen uden kort var 87 kr.

1938 bød på rekordhøst, og under og efter 2. verdenskrig steg priserne på de fleste landbrugsvarer en hel del. For eksempel kostede en tønde korn i 1951 70 kroner. (Hvem sagde »sidste sommer«?, red.)

Efter sin fars død i 1953 fortsatte Ingemann Nielsen med at skrive i bogen. Her kan man blandt andet læse, at årslønnen til en forkarl i 1953 var ca. 3500 kr. og til en fodermester 3800 kr. En daglejer fik 18 kr. om dagen plus kost - og 25 kr. i høst. Men en tønde byg var faldet til 49 kr.

Fra 1960 til 1989 havde Ingemann Nielsen sit landbrug forpagtet ud, mens han selv solgte maskiner, de første 17-18 år hos Jucan i Stegsted og derefter en tilsvarende periode hos Heden Maskinforretning. Han fortsatte dog med at skrive i bogen, og nogle af priserne fik han hos forpagteren.

I 1964 var årslønnen til en forkarl nået op på 10.000 kr. og til en fodermester 11.000 kr. Samtidig var afregningen for et slagtesvin steget til 320 kr.

10 år senere - i 1974 - fik en forkarl 30-35.000 kr. for et år, slagtesvin indbragte 450-550 kr., og en tønde byg kostede 80 kroner. Med andre ord ca. 400 tønder korn til en årsløn.

De dagsaktuelle forhold mellem produktpriser, lønninger og andre omkostninger kender læserne alt til, så vi slutter historien her.