- Vandrammedirektiv er et nyt ord, som vi skal forholde os til og vænne os til. Hvis Fyns Amt får magt, som de har agt, vil det betyde noget, der ligner enden på dansk landbrug - i hvert fald med husdyrproduktionen. Embedsværket har valgt at indsætte nogle tal i målsætningerne, der er så stramme, at man vil have kvælstofindholdet ned på 10-15 procent af kravet til rent drikkevand.

- Det betyder for eksempel, at kvælstofindholdet skal sænkes med yderligere ca. 60 procent i Odense Å. Om det betyder, at udvaskningen fra landbrugsjordens rodzone så skal sænkes med yderligere 50. 60 eller 70 procent for at opnå dette, skal jeg ikke kunne svare på. Men vil man opnå det, er der kun at fjerne husdyrene.

- På fosforsiden vil man have værdierne ned på niveauer, der svarer til det, man havde i bronzealderen. Om man så har tænkt sig, at vi skal have eksporteret nogle af alle de mennesker, der måske så bor for mange på Fyn, melder historien ikke noget om. Det er nok også de færreste, der kan tænke sig at leve, som man gjorde i bronzealderen.

Det sagde Fyns Familielandbrugs formand, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, da han i egenskab af formand for Fyns Familielandbrugs planteavlsudvalg aflagde beretning på det årlige planteavlsmøde fredag den 6. februar på Landbogården i Odense.

- For at forstå, hvor vanvittigt amtets forslag er, ville vi gerne have lavet nogle konsekvensberegninger, der kunne vise omkostningerne for det danske samfund - og hvor mange af alle de tusinder af arbejdspladser, der på en eller anden måde er afhængige af landbruget, men som følge af Fyns Amts målsætninger nu må nedlægges.

- Vi har i godt samarbejde med De fynske Landboforeninger presset på både i amtet og i regeringen for at få lavet disse beregninger. Endnu er der desværre ingen, der vil betale sådan en undersøgelse, og amtet kører ufortrødent videre. Men, understregede Ib Jensen, der står jo ingen steder, at kravene skal gøre det umuligt at dyrke landbrug. Så tåbelige er der ikke andre EU-lande, der er.

- Danmark har som landbrugsland verdens strengeste krav på alle områder. Det er imidlertid ikke nok for de realitetsfjerne miljøflippere. Og sådan vil det nok blive ved at være uanset, hvor langt det lykkes at komme.

- Det - at dyrke jorden - er ikke mere den største møje. Det er alle de politiske tiltag, der hele tiden vælter ned over os, påpegede Ib Jensen. For nylig har Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser meldt ud, at vi efter mange restriktioner, regler og omkostninger har opfyldt Vandmiljøplan II. Og jeg mener, at vi har god grund til at være stolte af landbrugets indsats.

- I Fyns Amt mener man jo, at man er meget klogere end resten af landets vise mænd udi miljø, så de gik straks på TV og sagde, at vi kun havde nået godt det halve - det havde de selv målt i Odense Å. Det blev fremstillet sådan, at DJF og DMU’s udmelding var teoretiske beregninger, hvorimod man i Fyns Amt havde fakta.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at Fyns Amt i den grad forsøger at dreje fakta. Resultatet kan let blive, at man får vendt den politiske stemning for yderligere ensidige indgreb mod dansk landbrug.

- Forskningen mener, at faldet i udvaskningen er en robust og pålidelig vurdering. I tal er forbruget af handelsgødning faldet med 200.000 tons, og kvælstoftabet fra rodzonen er reduceret med 184.000 tons, oplyste Ib Jensen, der slog til lyd for, at det, at landbruget nu faktisk mere end har opfyldt vandmiljøplanerne, burde gøre det muligt at få lidt mere kvælstof til afgrøderne.

- Fødevareøkonomisk Institut har ikke taget med i beregningerne, at jorden bliver mere og mere udpint. Blandt andet grundet nye og bedre kornsorter er undergødskningen ikke mere 10 procent, men 13-15 procent. Ud over det er mange landmænd tilsyneladende også bange for at få »klippet ørerne« med deres gødningsregnskab, og derfor undergødsker man for en sikkerheds skyld yderligere med fem-seks procent i gennemsnit.

- Dermed ligger man så ikke 10 men 20 procent under den optimale gødningsnorm som gennemsnit. Det giver sig udslag i lavere proteinprocenter og dårligere afgrødekvalitet.

Ib Jensen, der ud over sine fynske hverv tillige er medlem af Dansk Landbrugs bestyrelse og næstformand i Landsudvalget for Planteavl, nævnte til sidst i sin beretning, at bortfaldet af konsulenttilskuddet har gjort det sværere at skaffe finansiering til forsøgsarbejdet. Det har betydet, at man på landsplan har måttet skære ned i antallet af forsøg - for at få lidt bedre betaling til det enkelte forsøg.

- På Fyn er vi ved at lave samarbejdsaftaler omkring forsøgsarbejdet med landboforeningerne, og i øjeblikket ser det ud til, at alle vil være med, sagde Ib Jensen. På landsplan ser det ud til, at vi kommer helt ned i nærheden af 1000 forsøg om året. Det er mere end en halvering på ganske få år. Vi er dermed nede på et kritisk minimum, hvis vi stadig skal være på forkant med udviklingen inden for planteavlen.