For trang plads i malkestalden gav celletalsproblemer

(Effektivt Landbrug) 10 centimeter ekstra til hver ko i malkestalden fik celletallet til at falde fra katastrofe-niveau. På samme bedrift var krybestrøm i malkestaldsinventaret med til at forværre følgerne af pladsmangelen, mener ejeren.

At noget skal være skidt, inden det kan blive godt, har mælkeproducent Erik Rømer, Sindal i Vendsyssel, til fulde måttet sande.

Han har cirka 220 jersey-køer, og sidste år i august/september var celletallet oppe og vende omkring 575.000. Samtidig var ydelsen faldet en snes procent over en periode på to til tre år.

Nu er celletallet faldet til under 200.000, og ydelsen er jævnt stigende.

Forhistorien er, at Erik Rømer i 2000 udvidede sin isolerede sengebåsestald med naturlig ventilation til det nuværende antal køer, og i den forbindelse blev den 60 graders sildebens-malkestald udvidet til en 2x14’er med mål tilpasset jersey-køer.

- Da vi tog den udvidede malkestald i brug, var køerne underligt urolige, når de var i malkestalden - uvist af hvilke årsager. Men det var tydeligvis værst i fugtigt vejr, og derfor gik vores mistanke i retning af såkaldt krybestrøm i inventaret. Så fik vi de elektriske installationer checket, men uden afsløring af fejl, fortæller den vendsysselske mælkeproducent.

I et forsøg på at mindske problemerne blev de forskellige komponenter i malkestalden jordforbundet. Samtidig blev der lagt aluminiumsplader ud til at lede strømmen væk der, hvor køerne står i malkestalden, men uden at det for alvor hjalp.

Så blev stalden undersøgt af en jordstråle-ekspert. Han fandt ud af, at noget var galt med nogle printplader ved malkepladserne. De blev derfor skiftet ud, og det hjalp en del på problemet. Næste skridt var montering af vakuum-pulsatorer i stedet for elektroniske pulsatorer, hvilket forbedrede situationen yderligere. Også styrekassen, der styrer pulsatorerne, blev skiftet ud, hvilket også trak i den rigtige retning.

- Men på trods af disse ændringer steg celletallet konstant. Henover sommeren sidste år lå det på 300.000-400.000, og da vi nåede hen i den varme eftersommer i august og september, eksploderede det og var en enkelt gang oppe på 575.000, dog uden at vi egentlig havde specielt mange tilfælde af yverbetændelse, fortæller Erik Rømer.

Den lokale kvalitetsrådgiver fandt ingen fejl i forbindelse med selve malkearbejdet, men syntes også, at køerne var noget urolige. Han kiggede lidt på målene i malkestalden, og konklusionen blev, at køerne stod for tæt under malkningen.

Inventar og malkeudstyr blev nu rykket, så hver ko fik 70 i stedet for 60 centimeter, altså den plads, man normalt regner med til køer af stor race.

- Siden er vores celletal raslet ned, og den sidste opgørelse viste 190.000. Men med til at rykke i den rigtige retning har også været, at vi har sendt en snes »million-køer« til slagtning, og om kort tid ryger der yderligere 37 af de værste celletals-køer. De bliver erstattet af yngre køer fra en besætning, der stopper, og hvor jeg derfor har kunnet pille de bedste ud, beretter Erik Rømer.

For at holde styr på situationen bliver alle køer i besætningen nu CMT-testet 3-5 dage efter kælvning, og de, der har behov for det og er værd at beholde, bliver behandlet.

Det har vist sig, at det i nogle tilfælde er en enkelt kirtel, der ødelægger det hele. Hvis det kan lade sig gøre, bliver den behandlet. Ellers bliver koen bare gjort 3-pattet, hvis den er værd at beholde.

Erik Rømers egen vurdering er, at de bedre pladsforhold i malkestalden har mindsket stress-belastningen på køerne så meget, at dette på afgørende vis har bidraget til det store fald i celletallet, som i øvrigt nu ledsages af en jævn stigning i ydelsen.

- Krybestrømmen forværrede nok følgerne af de trange pladsforhold, konkluderer han.

Læs også