Bønder på Borgen

Landmændene i Nordjylland vil gerne producere bioethanol. Derfor tog en delegation fra LandboNord i tirsdags til Christiansborg for at gøde jorden for en nordjysk bioethanolfabrik.

Det er ikke første gang, nordjyderne forsøger at etablere et anlæg til produktion af biobrændstof. Allerede i 1993 var et halmbaseret anlæg på tegnebrættet. Det havnede dog i mølposen, fordi politikerne på det tidspunkt ikke ville lette afgiften på det alternative brændstof.

I tirsdags drog folkene fra LandboNord til Folketinget med større optimisme i bagagen, fordi et EU-direktiv af 17. maj 2003 pålægger medlemslandene at fremme brugen af biobrændstoffer. Fra 2005-2009 opfordrer EU således medlemslandene til at erstatte 2-5 procent af benzinen med ethanol. Og det falder i god jord hos de nordjyske landmænd.

- Vi er klar med et projekt. Men det handler om en investering på mellem 400-420 millioner kroner. Derfor kræver det et tilsagn fra politikerne om, at de vil bruge bioethanol i Danmark, siger Thomas Sejllund, der er landbrugets repræsentant i Rådet for Agroindustri, et ideforum med sæde i Brønderslev som arbejder for at få igangsat en produktion af bioethanol i Nordjylland.

Men tilbage til tirsdagens besøg i Folketinget. Delegationen fra LandboNord havde ønsket at møde økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendsen, men han sendte »bolden« videre til Energistyrelsen i Amaliegade, som tager sig af alle opgaver, der relaterer sig til produktion af energi, forsyning og forbrug af energi.

Her lyttede direktør Ib Larsen og fuldmægtig Finn Bertelsen til de nordjyske landmænds argumenter, skrev ned, takkede for besøget og bemærkede venligt, at det var rart for styrelsen med nogle input ude fra »det virkelige liv«.

- Vi tager jeres oplysninger og argumenter med til ministeren, lød Ib Larsens afskedsreplik.

Fra Energistyrelsen gik turen til Christiansborg, hvor folkene fra LandboNord havde sat repræsentanter fra de politiske partier valgt i Nordjylland stævne. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og SF stillede op, mens De Radikale og de Konservative ikke kunne afse tid.

De fremmødte politikere fik en række argumenter for at bruge bioethanol af Thomas Sejllund, som også slog fast, at der er »kød« på de nordjyske planer. Der er samlet en kreds af interessenter, som vil stå bag opstarten af en produktion af bioethanol baseret på korn, og der satses på et anlæg til 50.000 kubikmeter bioethanol, som bl.a. vil kunne hjælpe Danmark med at reducere CO2 udslippet.

- Det vil give en CO2-reduktion svarende til 2 tons CO2 per 1.000 liter bioethanol, oplyste Thomas Sejllund. Samlet svarer det til ikke mindre end 100.000 tons CO2 eller 1 procent af det samlede danske reduktionskrav.

Men der er også andre gevinster. Produktionen – hvis den kommer i stand – vil kaste en biproduktion på 42.500 tons proteinfoder af sig. Og det vil skabe 40 arbejdspladser på fabrikken - arbejdspladser som der er hårdt brug for i Nordjylland, hvor der i øjeblikket nedlægges arbejdspladser på samlebånd.

Det hører også med, at den miljøvenlige bioethanol kan erstatte det omstridte benzinstof MTBE, der udgør en stigende trussel mod grundvandet, som MBTE kan gøre udrikkeligt.

- Vil I bakke os op, spurgte Thomas Sejllund, som også pegede på det etiske aspekt. Danmark kan nemlig vælge at købe en »forureningskvote« i Rusland og hente billig bioethanol i Brasilien.

- Men det vil være en forkert måde at takle tingene på, påpegede Thomas Sejllund, som samtidig oplyste, at Sverige og Tyskland allerede er i gang med at producere og udnytte bioethanol og har valgt at friholde ethanolen for afgifter.

Partirepræsentanterne var stort set enige om at bakke en dansk produktion af bioethanol op.

- Når der ligger et EU-direktiv, er vi nødt til at være positive. Og det er vi også, lød det fra Erik Mortensen (S), der sammen med partifællerne Arne Toft og Bjarne Laustsen havde stor forståelse for ønsket om at skabe flere arbejdspladser i det nordjyske.

Også Venstre, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og SF var imødekommende. Venstre rådede LandboNord-folkene til at kontakte udviklingsrådet i Vendsyssel, og Mogens Nørgaard Pedersen, Kristendemokraterne, pegede på muligheden for at søge foretræde for Folketingets Miljøudvalg.

- Det kunne godt være med til at flytte noget, mente han.

Om politikerne vil friholde bioethanolen for afgifter, kunne politikerne ikke love. Det var heller ikke afgørende for LandboNord-folkene. En anden mulighed er nemlig, at et flertal i Folketinget ganske enkelt beslutter, at der skal bioethanol i benzinen fremover.

Men LandboNord havde også andre punkter på dagsordenen, bl.a. sikring af godt grundvand, fosforproblematikken, og en offensiv landdistriktspolitik.

- Vi vil gerne blive ved med at dyrke rent grundvand, sagde LandboNords formand Lars Møller, men advarede samtidig imod, at man strækker »forsigtighedsprincippet« for langt. Det vil nemlig fjerne fundamentet under de små vandværker og true den decentrale vandforsyning.

I Nordjylland har amtet således valgt at sænke den EU-fastsatte grænseværdi for nitrat på 50 mg per liter drikkevand til 25 mg. Lars Møller fastholder, at grænseværdien på de 50 mg er passende og mener hverken, at en ekstrem forsigtig indsats overfor dansk grundvand er nødvendig eller vil være til gavn for folkesundheden.

- Det er som om, man tager for givet, at hvis 50 mg er godt, så må 25 mg være dobbelt så godt. Men det har nogle konsekvenser. Det kan gå hen og trække tæppet væk under de lokale vandværker til fordel for de store centralværker som gerne vil have de små værker nedlagt, så de selv kan sælge mere vand til forbrugerne, sagde Lars Møller.

Den »bold« sendte Venstre dog tilbage.

- De 25 mg er ikke politisk fastsat på landsplan. Så det må I tage fat på lokalt, lød det fra Gudrun Laub.

Erik Mortensen (S) var enig i, at de store vandværker trækker voldsomt på vandressourcerne, og Kristendemokraternes Mogens Nørgaard Pedersen erkendte, at visse landbrug risikerer at blive låst fast og gå i stå udviklingsmæssigt, hvis de ligger i et vandindvindingsområde.

Når det gælder fosforproblematikken ønsker landmændene i Nordjylland »lidt længere snor«, så de kan indrette sig efter, at det tidligere fosforunderskud er vendt til et fosforoverskud. Det kræver tid at finde balancepunktet, påpegede LandboNords 2. næstformand, Lars H. Pedersen overfor politikerne.

- Vi har brug for lidt goodwill. Vi er på vej med separeringsanlæg, som kan løse fosforproblemet, men de er ikke helt klar endnu, sagde han og tilbageviste samtidig myten om, at der sker en voldsom udvidelse af landbrugsproduktionen. Selv om bedrifterne bliver større er der samtidig mange landbrug, som lukker.

Gudrun Laub, Venstre, kunne dog ikke love tålmodighed.

- Tålmodighed er en mangelvare i det politiske liv, konstaterede hun, og pegede samtidig på, at der er brug for et gedigent stykke arbejde med at forklare landbrugserhvervets forhold overfor den øvrige del af befolkningen.

Det overordnede tema for LandboNords besøg på Christiansborg var beskæftigelsen i Nordjylland. Derfor var landdistriktspolitikken også en vigtig sag på dagsordenen.

- Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at Nordjylland går i sort og ender som et marginaliseret udkantsområde, sagde Leo Thomsen, der sidder i LandboNords bestyrelse.

Han appellerede derfor til Christiansborg-politikerne om at føre en mere offensiv landdistriktspolitik, og pegede bl.a. på, at et land som Østrig får 10 procent af EU’s landdistriktsmidler, mens Danmark kun får 1 procent af midlerne.

- Det er nok den nationale medfinansiering, der er problemet. Men vi vil gerne have jer til at få fat i nogle flere midler til landdistrikterne fra EU, sagde Leo Thomsen med henvisning til, at hver gang, et land får f.eks. 100.000 kroner i landdistriktsstøtte, så skal staten bidrage med et tilsvarende beløb.

Det mente Anita Knakkegaard, Dansk Folkeparti, nu ikke var det egentlige problem.

- Handler det ikke mere om, at I selv skal være bedre til at komme med nogle projekter, der kan få støtte, spurgte hun, mens Socialdemokraterne pegede på, at landdistriktsmidlerne først og fremmest skal bruges til at bygge noget nyt op. Det skal ikke kun handle om landbrug.

Klokken 16.30 var seancen færdig. LandboNord-folkene kunne tage flyveren tilbage til Nordjylland, og det gjorde de med en god fornemmelse i baghovedet.

- Vi fik en god dialog med politikerne. Og næste gang, de emner, vi diskuterede, kommer op i Folketinget, så vil de have billedet af nogle landmænd fra det virkelige liv med i deres overvejelser. Det tror jeg fuldt og fast på, lød det fra formand Lars Møller, før han sammen med de andre satte kursen mod Kastrup Lufthavn.

De to store i dansk andelsbevægelse, Arla Foods og Danish Crown, har i den seneste tid været ude i et hårdt stormvejr i medierne. Folkene fra LandboNord benyttede derfor besøget på Christiansborg til at tegne et andet billede af landbrugets store virksomheder overfor politikerne.

- Vi er utrolig stolte af Arla og Danish Crown. De er afgørende for, at dansk landbrug kan afsætte 85 procent af den danske landbrugsproduktion til gode priser i udlandet. Og størrelsen er helt nødvendig for at matche konkurrenterne i udlandet, sagde formand Lars Møller.

Han finder det derfor helt forkert, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen nu vil blande sig i andelshavernes tilknytningsforhold til deres egne virksomheder og have Arla til at lave nogle etiske spilleregler.

- Vores holdning er: Bland dig udenom Bendt Bendtsen. Det skal vi nok selv finde ud af, lød det fra Lars Møller.

De nordjyske folketingspolitikere fra Venstre var enige om, at politikerne ikke skal blande sig i, hvordan landmændene indretter deres virksomheder.

- Men, tilføjede Gudrun Laub med adresse til Arla, det er udansk ikke at give plads til de mindre virksomheder. Arla vil stå sig bedst ved at handle anderledes overfor de små. Ellers vil det falde tilbage på dem selv.

Mogens Nørgaard Pedersen, Kristendemokraterne, pegede også på de konkurrencemæssige momenter i sagen, men støttede samtidig Lars Møllers melding.

- Jeg er træt af, at Bendt Bendsen har båret ved til fokuseringen på Arla. Han kunne lige så godt have peget på Carlsberg. For hvis man går på bar, er der efterhånden kun én hane – og det er Carlsbergs, sagde Mogens Nørgaard Pedersen, som samtidig pegede på, at detailhandelens benhårde indkøbere også spiller en rolle i hele sagen om, hvem der køber hvad hos hvilke mejeriselskaber.