Alt for høje maskinomkostninger til grovfoderproduktion

(Effektivt Landbrug) Over halvdelen af kvægbrugerne kunne spare over 1.000 kroner pr. hektar ved at lade maskinstationen udføre alt arbejdet.

Ifølge opgørelser fra studielandbrugene for året 2001, er mange kvægbedrifters maskinomkostninger til grovfoderproduktion så høje, at kun 20 procent af bedrifterne tjener penge ved at anvende egne maskiner i stedet for at lade maskinstationen klare arbejdet.

Ifølge landskonsulent Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, kunne mange kvægbedrifter derfor drage stor nytte af en nærmere analyse af deres omkostninger til grovfoderproduktion.

Produktionsøkonomigruppen Kvæg på Landscentret har i den forbindelse - stadig for året 2001 - beregnet nettoomkostningerne i øre pr. foderenhed på lager for forskellige typer grovfoder med EU-tilskud og under forudsætning af anvendelse af egne maskiner og en foderenhedspris på 90 øre: Græs i omdrift benyttet til både afgræsning og slæt: 124 øre, majsensilage 93 øre, vårhelsæd uden efterafgrøde: 133 øre, vårbyg til modenhed: 145 øre og endelig vinterhvede til modenhed: 103 øre.

- På trods af, at dyrkningsomkostningerne pr. hektar for græs i omdrift er lavere end for majs på grund af lavere stykomkostninger og lavere kontante kapacitetsomkostninger, er en foderenhed græsensilage på lager alligevel dyrere end majsensilage. Forklaringen er, at hektarudbyttet i græs er omkring 2.300 foderenheder lavere end for majs. Og hertil kommer, at majsen er begunstiget ved at hektartilskud på lidt over 2.400 kroner pr. hektar, kommenterer landskonsulenten.

- Hvis man i stedet ser på foderenhedspriserne på lager uden EU-tilskud, hvilket svarer til den situation, at EU-tilskuddet er afkoblet fra afgrøden, opnås et resultat i græs, som er cirka 500 kroner bedre pr. hektar end i majs. Men majsensilagen vil stadig være lidt billigere pr. foderenhed som følge af et højere hektarudbytte, forklarer Martin Mikkelsen.

Den generelt dårlige økonomi i selv at udføre markarbejdet illustreres klart af den kendsgerning, at der på over halvdelen af bedrifterne kunne spares over 1.000 kroner pr. hektar ved at lade maskinstationen udføre alt markarbejdet.

En forudsætning for at hente denne besparelse hjem er dog, at alle markmaskinerne sælges til den pris, de er vurderet til, samt at der findes alternativ aflønning til den frigjorte arbejdskraft - 120 kroner i timen for ejeren og den aktuelle timesats for ansatte.

- Endelig er det naturligvis en forudsætning, at kvaliteten og rettidigheden af maskinstationens arbejde er lige så god som bedriftens eget arbejde, pointerer Martin Mikkelsen.

Han peger også på andre alternativer, som er en overvejelse værd i bestræbelserne på at reducere omkostningerne pr. produceret foderenhed. En af disse er maskinfællesskaber, hvor flere landmænd går sammen og indkøber maskiner i fællesskab, så der kan investeres i større og mere rationelle maskiner til de større arealer.

En anden mulighed for maskinsamarbejde består i, at en landmand for eksempel har en plov og pløjer både sine egne og naboens arealer, mens naboen har et rotorsæt, som han kører med på begge bedrifter. Martin Mikkelsen understreger, at alle former for maskinsamarbejde kræver vilje til samarbejde.

Læs også