Det kan være sundt at spise gift

99,99 procent af de pesticider, mennesker indtager, stammer ifølge den amerikanske forsker Bruce Ames fra planter. Ames, der er leder af instituttet for biokemi på Berkeley, har blandt andet analyseret en række stoffer i kaffe og fundet, at flere af dem er kræftfremkaldende.

- Planterne producerer giftstoffer for at forsvare sig mod sygdomme og skadedyr. Og i forhold til planter, så er mennesker også en slags skadedyr, som planterne må forsvare sig imod, siger Kirsten Brandt, der forsker i naturlige giftstoffer ved Danmarks JordbrugsForskning.

Kirsten Brandt har først og fremmest forsket i naturlige giftstoffer i grøntsager, og selv om mennesker sjældent bliver alvorligt syge af at spise grøntsager, tværtimod, så er enkelte af de naturlige giftstoffer så stærke, at de i visse tilfælde kan have meget alvorlige følger.

- Kartofler indeholder giftstoffer, som man i værste fald kan dø af, hvis man spiser store mængder af meget dårlig kvalitet. Det sker dog kun i et tilfælde om året på europæisk plan og oftest i sammenhæng med et ufrivilligt indtag, fortæller Kirsten Brandt, giftstofferne giver nemlig en meget ubehagelig smag.

Andre grøntsager, f.eks. gulerødder, selleri og persille, indeholder også giftstoffer, der i nogle tilfælde kan optræde i høje koncentrationer og give symptomer som f.eks. kvalme, opkast, mavekramper og diarre, hvis man spiser de dårlige eksemplarer.

Ifølge Kirsten Brandt er det imidlertid vigtigt at holde fast ved, at alvorlige forgiftninger ikke er noget sundhedsproblem hos mennesker i forbindelse med spisning af grøntsager og andre vegetabilske fødevarer.

- Normalt spiser vi kun grøntsager af god kvalitet, hvor man skulle spise i hundredvis af kilo for at blive forgiftet – og giftstofferne udskilles fra kroppen på få timer.

- Og i de mængder, vi normalt spiser dem i, ser det ud til, at de fleste naturlige giftstoffer er gavnlige for mennesker, siger forskeren, som peger på, at f.eks. indholdet af glucosinolater i kål tilsyneladende har en sygdoms- og kræftforebyggende virkning.

Ifølge tilgængelig forskning forsyner 200 gram grøntsager om dagen mennesker med alle nødvendige næringsstoffer. Øger man indtaget til 500 gram grøntsager om dagen, reducerer man stadigvæk yderligere risikoen for kræft og hjerte- karsygdomme væsentligt.

- Det er altså ikke et spørgsmål om næringsstoffer, som man bare kunne få med en vitaminpille. Det eneste, som er specielt for grøntsagerne i forhold til andre fødemidler, er de naturlige giftstoffer. Så enten er det de naturlige giftstoffer, der gør grøntsager så sunde, eller også er der noget helt andet i grøntsager, som vi ikke har fundet endnu, men som er endnu mere sundt end giftstofferne, siger Kirsten Brandt, som hælder til det første.

- De fleste naturlige giftstoffer ser ud til at være sunde, hvis man får dem i passende mængder. Og det optimale indtag er sandsynligvis langt større, end de fleste mennesker plejer at spise til daglig, siger Kirsten Brandt, som ikke vil afvise, at det samme kan gælde for de industrielt fremstillede pesticider.

- Der gælder sandsynligvis de samme mekanismer. Men i Europa arbejder man normalt udelukkende med de farlige sider af giftstoffer – uanset om de er industrielle eller naturlige. Og det kan forskningsmæssigt være uheldigt, at man kun kigger på de farlige sider, fordi man så får designet sine forsøg på en sådan måde, at man ikke nødvendigvis finder de positive sider, siger forskeren.

Kan man dementere, hvad andre har sagt og står ved? Selvfølgelig ikke. Men det er ikke desto mindre det, Forbrugerrådets blad Tænk+Test har bedt Effektivt Landbrug om at gøre.

I en artikel - »Strid om juletræsproduktion« - (bragt i Effektivt Landbrug nr. 50/2003) udtaler dyrkningskonsulent i Dansk Juletræsdyrkerforening, Bent C. Christensen, følgende om en artikel i Tænk+Test - »Juletræet med sin pynt« - (Tænk+Test nr. 39/2003):

- »Journalisten (fra Tænk+Test, red.), som har skrevet artiklen, har over for os indrømmet, at der er tale om en bestillingsopgave fra Danmarks Naturfredningsforening, og at vinklen i artiklen skulle være negativ overfor konventionel juletræsproduktion«.

Den udtalelse har pressechef i Forbrugerrådet, Anne Villemoes, bedt Effektivt Landbrug om at dementere med henvisning til, at der er tale om en grov fejl, og at Tænk+Test’s journalist ikke på noget tidspunkt har udtalt sig på den pågældende måde.

På Effektivt Landbrug undrer vi os over, at man vil have os til at dementere udtalelsen. Det naturlige ville være at gå til Bent C. Christensen og Dansk Juletræsdyrkerforening og bede dem om et dementi.

Vi har efterfølgende talt med Dansk Juletræsdyrkerforenings direktør, Kaj Østergård, som blev interviewet af Tænk+Test, og han holder fast ved, at Bent C. Christensens udtalelse er korrekt. Effektivt Landbrug har derfor afvist at dementere, da vi som nævnt ikke kan dementere andres udtalelser.

Ifølge det videnskabelige tidsskrift Science er det flere tusinde gange mere risikabelt at drikke et glas vin eller en øl til aftensmaden hver dag, end det er at blive udsat for de tilladte mængder pesticidrester i maden, hvis man antager, at alle fødevarer indeholdt pesticidrester op til den gældende danske grænseværdi. Bichel-udvalget skønnede, at befolkningens indtagelse af pesticider primært stammer fra bær, frugt og grønt (84 procent) og til dels korn og kornprodukter (14 procent). Den samlede belastning med pesticider skønnes til cirka 1 procent af ADI (Acceptabelt Dagligt Indtag).