På det internationale kornmarked har 2003 været det mest usædvanlige år i nyere tid. Året blev indledt med kornpriser i omegnen af 75 kroner pr. 100 kg ab gård og afsluttet med priser på 110 kroner pr. 100 kg, hvilket svarer til en stigning på godt 40 procent.

Fra årets start var priserne sat under voldsomt pres af en massiv kornimport til EU fra landene i Østeuropa, Rusland og Ukraine. En import der var så stor, at den overskyggede det faktum, at tørke i sommeren 2002 over USA, Canada og Australien havde skabt en global kornavl, der var cirka 67 millioner tons mindre end forbruget. Samtidig rådede førnævnte lande over store lagre, som til dels kunne opveje deres mindre kornavl.

Allerede tidligt i 2003 fik vi det første forvarsel på, at der kunne være prisstigninger på vej. I både Rusland og Ukraine havde man haft vejmæssige problemer med årets tilsåning af vintersæd, hvilket havde den konsekvens, at vintersædarealerne var blevet reduceret med cirka 2,5 millioner hektar, og at den vintersæd, der var kommet i jorden, blev etableret dårligt.

Oveni alt dette kom, at man i Ukraine oplevede en vinter, der var særdeles hård ved afgrøderne. I EU medførte vinteren også unormalt store udvintringer i vintersæden især i Frankrig og Tyskland.

Det næste forvarsel fik vi i foråret, hvor vi havde udbredt tørke i EU, Østeuropa og Ukraine. Men det endelige signal kom, da det sidst i juni satte ind med hedebølge i Sydeuropa, Østeuropa og Ukraine. En hedebølge der var så kraftig, at avlen i EU blev reduceret med 27 millioner tons, i Østeuropa med cirka 5 millioner tons og i Ukraine med mere end 10 millioner tons.

Dertil kom, at russeren atter var tilbage med mere normale udbytter efter to år med rekordudbytter. Samlet set har dette års globale kornavl været cirka 73 millioner tons mindre end forbruget, hvilket igen har reduceret verdens kornlagre til det laveste niveau siden høståret 1975/76.

Vi så da også de første prisstigninger på det europæiske kornmarked sidst i juni, og priserne er siden gået meget markant op.

I den danske grovvarebranche ignorerede man fuldstændig udviklingen på det internationale kornmarked og fastsatte høstpriserne på korn med udgangspunkt i sidste høstårs lave priser. Samtidig gik man i markedet med priser på svinefoder, hvor man ikke havde taget højde for udviklingen uden for Danmark. En fejl der har kostet branchen mange penge.

De nuværende meget lave lagre vil få stor betydning for prisdannelsen i de kommende år. Vi er ikke længere i en situation, hvor en manglende mængde i avlen, kan dækkes med et træk på lagrene. En evt. underforsyning kan udelukkende klares, med en rationering af de mængder der er til rådighed.

Markedets måde at rationerer på er via prisen, på bekostning af de fattigste lande og på bekostning af de kornforbrugende produktioner med den dårligste økonomi. Det betyder, at priserne kommer til at svinge meget fra år til år og hen over året i takt med, at de forskellige nyheder, som har indflydelse på den avlede mængde i den globale kornproduktion, tikker ind (nyheder om tilsåede arealer, vejrlig m.m.).

Evnen til at »læse« markedet og vælge det rigtige handelstidspunkt vil få afgørende betydning for økonomien i kornproduktionen i de kommende år.

2003 var også året, hvor de landmænd, som havde hvede på kontrakt til brød (koncepthvede), fremavl osv. måtte erkende, at der er forskel på de priser, grovvarefirmaerne køber hvede til i landbruget i almindelighed, og det som man vil afregne en kontrakt med, hvor der står, at landmanden skal have firmaets opkøbspris på foderhvede.

Et forhold der er en afledt effekt af det faktum, at grovvarefirmaerne dels sælger såsæden i august/september til fast pris og dels ikke har sikkerhed for de præmier, man lover landmanden på en koncepthvedekontrakt, i form af tilsvarende præmiegarantier fra melindustrien.

Den nuværende situation er ikke holdbar hverken for landbruget eller for grovvarebranchen. Et samarbejde om avl og afsætning af en given kvalitet bør bygge på en gensidig tillid parterne imellem, hvis samarbejdet skal bestå i længden.

Grovvarebranchen bør derfor overveje, om man vil fortsætte med at lade landmanden afgøre, hvornår fremavlshvede skal afregnes. Beslutter man sig for at fortsætte den nuværende praksis, ja så må man også tage konsekvensen et år, hvor konjunkturerne går en imod.

På koncepthvede bør branchen indlede forhandlinger med melindustrien for at opnå sikkerhed for de præmier, man lover landbruget i koncepthvedekontrakterne og for at undgå, at man igen kommer i en situation, hvor grovvarefirmaerne kan vælge imellem enten at afregne hveden i henhold til kontraktens ordlyd, velvidende at det koster firmaet penge, eller, som flere firmaer har valgt i år, at indføre en alternativ prisfastsættelse på koncepthvedekontrakterne for at undgå tab.

Endelig var 2003 år et uden KFK som en naturlig del af grovvarebranchen. Mange landmænd havde frygtet, at det ville være ensbetydende med, at den resterende grovvarebranche ville benytte lejligheden til at skrue avancerne i vejret. Det skete imidlertid ikke.

For det første har der i år været en intens kamp om KFK’s kunder. Dertil kom, at de nye aktører i branchen (Overgård Agro, Agro Bizz, B2B Agro og det tyske ATR Landhandel) har været en konstant udfordring for den etablerede grovvarebranche.

Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at ønske læserne af mine markedskommentarer i Effektivt Landbrug et godt nytår.