Et år med stærk fokus på landbruget

I det snart forgangne år har landbruget været i fokus på mange områder.

Vandmiljøplan I og II har reduceret forbruget af gødning og nedbragt udvaskningen fra landbruget med 48 procent, mod forudsat 49 procent. Et flot resultat, som samtlige landmænd kan være stolte over at have del i. Men det har også været et dyrt bekendtskab for landbruget.

År 2003 har været præget af forhandlinger om en tilpasning af EU’s landbrugsordninger. Tilpasningerne skal ses i sammenhæng med optagelsen af de nye østlande i EU og bestræbelserne på harmonisering af verdenshandelen.

Vi har også fået nye aftaler, som desværre betyder en yderligere stramning af økonomien for både korn, mælk og oksekød. Noteringen for svinekød er for øjeblikket lav, men der forventes en mærkbar forbedring af prisen længere inde i 2004.

Man har for længst påbegyndt udarbejdelsen af en ny Vandmiljøplan III og bebudet nye skærpede krav. En væsentlig mangel udover de miljømæssige sammenhænge er manglen på konsekvensberegninger på bedriftsniveau.

På lokalt plan gennemfører Fyns Amt et EU pilotprojekt for vandrammedirektivet ved Odense Å og Fjord.

Der er lavet en foreløbig basisanalyse, som, når den er endelig udarbejdet, skal være værktøjet til indførelsen af EU’s vandrammedirektiv i blandt andet Danmark. Man udtaler sig allerede nu fra embedsmænd og politikere om, at der skal ske yderligere en halvering af udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget for at leve op til bestemte miljømål.

Begrebet »god tilstand«, som defineres »kun påvirket i let grad i forhold til uberørt tilstand«, bliver et nyt omdrejningspunkt i de kommende år og som - såfremt det realiseres - vil skrue produktionen ned på et niveau, som umiddelbart virker fuldkommen urealistisk.

Ud over at nedsætte landbrugsproduktionen både i mark og stald skal der også nødvendigvis ske aktivitetstilpasninger/reduktioner i det øvrige samfund for at nedsætte påvirkningen af næringsstoffer fra luften.

Lidt utopisk tænkt, men alligevel realistisk anskuet, kan det måske være slut med at køre i bil, og måske er der områder, der efterfølgende ikke kan bebos, hvis begrebet »god tilstand« skal realiseres, når det gælder beskyttelsen af overfladevand og grundvand.

Efter Folketingets vedtagelse af loven om miljømål stilles et miljøpolitisk ambitionsniveau, som truer vores og lokalsamfundets eksistensberettigelse.

Vi har i forbindelse med de sidste to regionplanrevisioner opfordret amtet til at udpege de områder, hvor landbruget kan udvikle sig fremover. Det har man ikke gjort. Man har derimod administreret yderst restriktivt, når der søges om renovering og nybyggeri i forbindelse med en modernisering og nødvendig effektivisering af husdyrproduktionen. Som om de nye målsætninger allerede var vedtaget.

I takt med, at der bliver færre landbrug og brugene bliver større, er det som forståelsen for naboens produktion bliver mindre, hvis det medfører gener af den ene eller den anden art. Det må vi forholde os til. Udvikling af lugtreducerende processer og gyllebehandlingsanlæg er en lang og dyr proces, men alle sejl er sat til. Det er problemer, der skal løses, og som vi vil løse. Men ting tager altså tid.

Til tider kan det føles generende at være i fokus, som landbruget ofte er. Alt i alt er jeg overbevist om, at det også er en fordel.

Vi har ansvaret for de dyr, der er i vores varetægt. Det er vores ansvar, at fødevareproduktionen foregår på en forsvarlig måde og under betryggende forhold. Det kan vi, det gør vi, og vi kan li’ det!

Ansøgninger om dyrehold er til tider meget præcise. I den sidste tid har vi hørt om den kontrol - eller mangel på samme - som udøves med husdyrproduktionen. Vi har i flere år betalt for miljøtilsyn, men det har åbenbart ikke været effektivt nok i forbindelse med kontrol af produktionsomfanget på den enkelte bedrift.

Selvfølgelig skal man dokumentere sin produktion, og selvfølgelig skal der være overensstemmelse mellem den tilladelse, man har - og så den faktiske produktion.

Her må vi imidlertid slå i bordet og forlange, at myndighederne samordner de oplysninger, man har liggende i deres eget eller anden myndigheds regi. Så vil man netop kunne kontrollere både den produktion, der er på den enkelte ejendom samt det forbrug, der er af næringsstoffer. Vi skal nemlig ikke have opbygget et nyt kontrolapparat og bureaukrati, som både vil give et unødigt spild af vores og det offentliges tid og penge.

Vi har fra De fynske Landboforeninger sammen med Fyns Familielandbrug en god dialog med Fyns Amt. Ikke kun for dialogens skyld, men for at finde fornuftige løsninger omkring for eksempel vandløbsvedligeholdelse og forudsætningerne for at opnå tilladelse til produktion.

Vi har et godt samarbejde de tre landboforeninger imellem, i De fynske Landboforeninger og med Fyns Familielandbrug. Vi vil fremdeles søge at udbygge dette samarbejde til fælles gavn.

En tilpasning af landbrugsloven er påkrævet, fordi virkeligheden har overhalet den nuværende lov. Det er vigtigt, at landbrugsloven løbende åbner mulighed for en dynamisk udvikling af erhvervet.

Lige hvor grænsen skal gå med hensyn til en liberalisering af loven, opfattes nok individuelt. At komme med et fælles forslag fra landbruget var en god »prøvesag« for den nye organisation Dansk Landbrug. Jeg mener, det er vigtigere, at vi blev enige om et fælles forslag, frem for at enkelte detaljer kunne være anderledes.

Det forslag, der ligger fra Dansk Landbrug, står vi sammen om.

I en tid, hvor vi bliver presset på indtjeningen både nationalt og internationalt, er det en uvurderlig styrke for os landmænd, at vi har vore store og stærke andelsvirksomheder. I mange år har opgaven været at samle selskaberne. Nu har vi fået dem etableret. Nu kommer de på prøve.

I den sidste tid har der været en del røre om Arla på to fronter. På den ene side har små mejerier og butiksejere beskyldt Arla for at misbruge sin dominerende stilling på markedet. På den anden side har Arlas ledelse ind i mellem haft en kedelig dialog med Arlas ejere – de menige mælkeproducenter.

Det må og skal vi have rettet op på i det nye år.

Vi har et dejligt erhverv. Vi har dygtige og flittige landmænd og kvinder.

Vi har et yndigt land med brede bøge i en smuk natur, og vi har rent vand under landbrugsjorden. Her er godt at leve og bo.

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!