Der er brug for et stort, sammenhængende signaturprojekt, der kan styrke biodiversiteten og reducere udledningen af kvælstof på Bornholm. Det var tanken bag, da den bornholmske trepart tidligere på efteråret vedtog projektplanen for Det Bornholmske Højland, der skal strække sig over et projektområde på hele 12.000 hektar.

Tjek jorden før du køber – grøn trepart kan ændre spillereglerne:

Siden er planen gået igennem lovmøllen hos Bornholms Regionskommune, og nu er man gået i gang med at søge projektmidler til finansieringen af en forundersøgelse af projektet, da det er baseret på frivillig deltagelse af øens landmænd. Formand for øens landboforening, Lennart Westh, satte sin lid til det, da planen blev vedtaget.

- I Bornholms Landbrug og Fødevarer har vi et stort fokus på at skabe mere og bedre natur, samtidig med at vores betingelser i landbrugserhvervet ikke bliver forringet. Vi er rigtig glade for det samarbejde, vi har i den lokale grønne trepart, hvor alle har bidraget konstruktivt og med respekt for hinanden, sagde formanden i en pressemeddelelse, da planen blev vedtaget.

- Det er mundet ud i et meget ambitiøst projekt, som samtidig er med til at bane vejen for de krav, som formentlig kommer på Bornholm i 2027. Vi håber, der bliver taget godt imod vores forslag til et signaturprojekt på Bornholm, tilføjede Lennart Westh ved den lejlighed.

Simon er skeptisk

Forundersøgelsen skal blandt andet kortlægge lodsejernes interesser, de geografiske forhold og pege på de første konkrete naturgenopretningsprojekter. Samtidig er arbejdet med at skaffe økonomi til de nødvendige landopkøb sat i gang.

»Man skal kunne bøje sig selv, for at kunne bøje verden«

Mælkeproducent Simon Skov Holm, der har jord i projektområdet, er imidlertid skeptisk:

- Jeg hælder mest til ikke at sælge. Jeg er jo landmand, og jeg driver noget jord, som i min verden ligger ude i naturen. Og når vi snakker om, hvor meget jord jeg har, og hvor meget jord jeg driver, så tænker jeg jo kun på det, der er ude på selve marken, siger han i et interview med TV2 Bornholm.

Han peger på, at arealerne efter hans opfattelse allerede rummer meget natur, som han mener bliver passet gennem den daglige drift:

- Der er jo helt vildt meget af det areal, som er træer og hegn og vandhuller, som vi driver rundt om. Så jeg hælder mest til at passe naturen og mine marker, som vi har gjort i rigtig mange år, siger Simon Skov Holm.

Det er en betydelig del af Bornholm, der efter planen skal indgå i naturprojektet Det Bornholmske Højland fra nordspidsen ned mod Almindingen. Kort: Bornholms Regionskommune (KortInfo/Niras)

Det er en betydelig del af Bornholm, der efter planen skal indgå i naturprojektet Det Bornholmske Højland fra nordspidsen ned mod Almindingen. Kort: Bornholms Regionskommune (KortInfo/Niras)

Lagt op til lodsejerdialog

For ham vil projektet være et stort indgreb i bedriften. Han driver i alt cirka 500 hektar jord, og over 100 hektar ligger i den udpegede højlandszone. Det svarer til omkring en femtedel af hans areal.

- Det synes jeg ikke er rigtigt

Jorden bruger han i dag til at dyrke foder – blandt andet græs, majs og roer – til sine cirka 600 malkekøer, og projektområdet går helt op til staldbygningerne ved slægtsgården Borndal.

Den daværende borgmester og formand for den lokale grønne trepart, Jacob Trøst, sagde i forbindelse med vedtagelsen, at man vil sikre tæt dialog med lodsejerne.

- Det her handler om samarbejde. Vi ønsker at skabe løsninger, der både gavner naturen, havmiljøet og landbrugets rammevilkår. Det kræver, at vi står sammen og finder de rigtige virkemidler i fællesskab, sagde Jacob Trøst ved den lejlighed.

Grøn Trepart Bornholm sætter gang i forundersøgelserne i 2026.

Politik