Hvis nogen havde vejret »ondt blod« og verbale hug til landbruget i mandags, hvor 600-700 mennesker var samlet i Odense Congress Center for at diskutere erhvervets fremtid på Fyn, blev de skuffede. Stormødet – med Fyns Amt som vært - blev holdt i »kammertonen«.

Måske betød det noget, at landbruget kunne møde op med en god ballast i ryggen: Slutevalueringen af Vandmiljøplan II blev samme dag offentliggjort, og den konstaterede, at landbruget stort set har opfyldt sin del af planen - nemlig en halvering af kvælstofudledningen.

- Det er jo fint. Så ros til landbruget for det, lød det fra formanden for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Poul Henrik Harritz. Men pæne tal på papiret i en evalueringsrapport er ikke nok, mener han. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i naturens tilstand.

- Når vi taler naturens sag, så taler vi om de faktiske forhold ude i naturen. Og selv om landbruget når halveringsmålet, så har fiskene det stadig ikke godt. Og når fiskene ikke har det godt, så har fiskerne det heller ikke godt. Og når dele af vores havområder på størrelse med Sjælland ligger fuldstændig dødt og øde hen på grund af iltsvind, som det skete sidste år, så har naturen det ikke godt nok, sagde Poul Henrik Harritz, der havde en række konkrete bud på, hvordan amtets administrationspraksis, ifølge DN, bør være fremover.

- Jeg vil godt bede amtet om at skrive sig bag øret, at man fremover skal arbejde i retning af, at vi omkring Fyn og det øvrige Danmark ikke får unaturlige store iltsvind i årtier fremover. Og her spiller landbruget en hovedrolle, når det gælder de kystnære områder.

- Vi vil heller ikke se, at grænseværdierne for vores grundvand og drikkevand overskrides. Vi vil heller ikke have ødelagt sjældne naturtyper, fordi de bukker under for ammoniakregn. I det hele taget skal vi have meget mere natur, end vi har i øjeblikket. Vi bliver nødt til at gendanne noget af den natur, der er forsvundet, sagde Poul Henrik Harritz, som heller ikke mener, at landbrugets stalde skal flyttes ud i det åbne land:

- De fynske landskaber er utrolig smukke, og der er ikke plads til, at man bygger store svinestalde på bakketoppene. Næh, landbruget skal have styr på udslippet af ammoniak og næringsstoffer. Og da det er landbruget, som forurener naturen, må det også være landbruget, der skal betale, hvad det koster for at få afkoblet naturpåvirkninger fra svineproduktionen.

Formanden for De Fynske Vandværker, Elo Nellemann, er også bekymret for den udvikling, der er i gang på den fynske landbrugsfront.

- Går det ikke for stærkt? Løber det ikke løbsk? Vi ser jo hver eneste dag i dagspressen, at der sker udvidelser af svinebesætninger. Det er i og for sig godt nok. Landmanden skal jo også leve. Men det er tankevækkende, at hver eneste gang, der bliver søgt om en udvidelse, så er det på 249,9 dyreenheder, sagde Elo Nellemann, som mener, at amtet fremover bør VVM-behandle alle landbrugets byggesager.

- Landbruget bliver mere og mere industriagtigt, og jo mere man koncentrerer produktionen, jo flere lugtgener kommer der. Derfor burde der forskes mere i alternative gylleløsninger og reduktion af lugten fra staldene.

- Hvis ikke vi i fællesskab finder ud af at håndtere de her problemer på en fornuftig måde, så går det galt. Vi skal alle sammen være med til at passe på vores grundvand. Det tilhører os alle sammen. Og vi er jo alle interesserede i at kunne drikke et godt glas rent vand, sagde vandværksformanden.

- Vi har rent grundvand, fastslog formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Hansen, som tilføjede, at regelret brug af gødning og planteværnsmidler ikke udgør nogen trussel mod drikkevandet.

Niels Hansen pegede på to forhold, som bliver afgørende for de fremtidige forhold for de fynske husdyrbrug: Den internationale konkurrencesituation og miljøkravene til landbruget.

- Konkurrencen er benhård. Indkomstsituationen betyder, at mange husdyrproducenter vælger at stoppe produktionen, mens andre forsøger at overleve ved at gennemføre rationaliseringer, sagde Niels Hansen. Det betyder større landbrug med flere dyr på den enkelte ejendom. Alligevel har landbruget kunnet opfylde de fastsatte mål i Vandmiljøplan II.

Han undrede sig samtidig over, at det altid er landbruget, der er i centrum, når miljødebatten raser. Der er også andre spillere på banen, bemærkede landboforeningsformanden.

- Fynsværket, der ligger lige i kanten af Odense Fjord, er en kæmpe forurener, som ingen vel drømmer om at lukke. Stige Ø lossepladsen, der er den største samlede stak affald på Fyn, ligger også ud til Odense Fjord. Den er der vel heller ingen planer om at flytte. Og så er der Odense by, som vel bliver liggende, hvor den ligger, selv om den også påvirker omgivelserne. Hvordan harmonerer disse ting med idealet om det uberørte paradis, ironiserede Niels Hansen, der bad om realistiske miljømål i fremtiden, som både kan sikre miljøet og landmændenes overlevelse.

Formanden for amtets Trafik- og Miljøudvalg, Poul Weber, slog med adresse til Elo Nellemann og vandværkerne fast, at amtet opererer med nogle forholdsvis ambitiøse linier for den fremtidige grundvandsbeskyttelse.

- Det har vi gjort, fordi vi faktisk har noget godt grundvand med meget lidt nitrat, og det ønsker vi at fastholde. Men på nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvilket regionalt råderum, der bliver i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet, hvor Odense Fjord jo er udpeget som testområde, sagde Poul Weber.

Netop Odense Fjord som testområde har sat mange tanker i gang hos fynske landmænd, bl.a. formanden for Fyns Familielandbrug, Ib Jensen, der frygter for konsekvenserne. Han pegede på, at målene er så stramme, at der ikke vil kunne drives landbrug på Fyn efter 2012, hvis de skal overholdes. Blandt andet er niveauet for fosfor sat til et niveau, der svarer til niveauet i bronzealderen.

Derfor efterlyste familiebrugsformanden nogle økonomiske konsekvensberegninger.

- På mig virker det, som om man bygger en Storebæltsbro uden at tænke på, hvad det koster, og så sender man regningen bagefter, sagde Ib Jensen.

Også formanden for LandboFyn, Torben Bang, kom ind på de urealistiske mål i vandrammedirektivet.

- Måltallet er lavere end for udyrket land. Hvordan skal det kunne lade sig gøre, spurgte Torben Bang og efterlyste samtidig en form for »mindretalsbeskyttelse« af landmændene, når amtet har landbruget på dagsordenen. Tonen er undertiden for skarp og nedgørende, mener han.

Formanden for Danmarks Landboungdom, Lars Hansen, pegede på, at det som landmand også kan være svært at vise sig i landsbyerne med den hån, erhvervet er udsat for.

Først og fremmest ville han dog gerne vide, hvordan amtet har udpeget de nitratfølsomme områder på Fyn.

- I mit tilfælde er det det rene gule ler, der er blevet udpeget som nitratfølsomt område. Det undrer mig meget. Hvor nøjagtigt har i foretaget de udmålinger, spurgte Lars Hansen.

Poul Weber svarede: - Der råmateriale, vi arbejder med i øjeblikket, omhandler cirka 25 procent af det samlede fynske areal. Det, der nu sker, er, at vi over de kommende ti år skal have kortlagt grundvandsområderne og lavet indsatplaner over alle arealer. I den forbindelse forventer vi, at komme ned på 6-8 procent af arealet, som så vil være de nitratfølsomme områder.

Det var først og fremmest landmænd, der blandede sig i debatten på stormødet. Men også folk udenfor erhvervet ville have indflydelse på amtets fremtidige landbrugspolitik. En efterlyste et kontrolsystem, som kunne sikre, at de byggesager, som gik igennem i amtet, også udmøntede sig i det, der var søgt om. En anden efterlyste samarbejde med borgere og grønne organisationer.

- Vi har ikke et kontrolsystem i dag, men vi vil se på, om det kan indarbejdes i et af de øvrige kontrolsystemer, som vi har, lovede Poul Weber, som pegede på, at der foregår et godt samarbejde med berørte parter i Det Grønne Råd.

Det radikale amtsrådsmedlem Christian Grønbæk Andersen pegede på nødvendigheden af at få udviklingen af gylleteknologi, der kan reducere lugtgenerne og forureningen fra landbruget, speedet op.

- Det er ikke antallet af grise, der betyder noget. Det er udledningen, det handler om. Vi kan både udvikle landbruget og samtidig få et bedre miljø, sagde Kristian Grønbæk Andersen.

Hvordan amtets fremtidige administrationspraksis bliver fremover, gav mødet ikke et entydigt svar på. Men det blev nogenlunde klart, at det bliver vandrammedirektivet, habitatdirektivet og Vandmiljøplan III, der kommer til at trække de afgørende streger i sandet.