4,6 mia. udbetalt i hektarstøtte
Direktoratet for FødevareErhverv har udbetalt 4,6 mia. kr. i hektarstøtte til 46.000 landmænd.
Udbetaling af hektarstøtte for høsten 2003 skal finde sted i tiden fra 24. november 2003 til den 31. januar 2004, dog senest den 31. marts 2004, hvis ansøgningen omfatter afgrøder til non-food.
De sidste udbetalinger vil finde sted i takt med at behandlingen af ansøgningerne færdiggøres.
Der udbetales årligt omkring 5 mia. kr. i hektarstøtte her i landet.
Landmænd kan søge hektarstøtte til marker med korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør, spindhør, hamp og til arealer, der tages ud af produktionen og braklægges eller dyrkes med afgrøder til non-food anvendelse.
Støtten udgør 2.378 kr. pr. ha i 2003. For marker med bælgsæd er støtten dog på 2.736 kr. pr. ha. Det samlede areal, der kan opnå fuld støtte i Danmark (basisarealet), er på 2.018.600 ha. Søges der om støtte til et større samlet areal nedsættes støtten pr. hektar.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































