Landbruget jubler over evalueringen af Vandmiljøplan II

(Effektivt Landbrug) Dansk Landbrug vil have lov til at øge kvælstoftilførslen på markerne i takt med de stigende udbytter. Det er et af kravene til den kommende vandmiljøplan. Svineproducentforeningen ønsker balanceregnskaber på staldniveau, mens Naturfredningsforeningen vurderer, at belastningen af naturen fortsat er for stor.

En høj, slank mand skulle ifølge pålidelige kilder være set på Holebyegnen på Lolland med et bredt smil om munden og armene i vejret omkring middagstid sidste mandag. Og det kunne såmænd udmærket være viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, der er blevet observeret i en mindre glædesdans over slutevalueringen af Vandmiljøplan II.

I evalueringen, som de to forskningsinstitutioner, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning offentliggjorde ved middagstid i mandags, konkluderes det nemlig at: »Udvaskningen af kvælstof fra de dyrkede arealer næsten er halveret i løbet af de seneste to årtier. Dermed er målet med den seneste vandmiljøplan stort set nået.«

- Det er et utroligt glædeligt resultat, vi nu ser. For mig at se, er der ingen tvivl om, at det modsatte resultat havde være skidt for os forud for forhandlingerne om Vandmiljøplan III, siger Henrik Høegh til Effektivt Landbrug.

Viceformanden pointerer samtidig, at Danmarks landmænd, når det drejer sig om de områder, som landbruget har haft det direkte ansvar for - nemlig håndtering af husdyrgødningen og effektiv udnyttelse af husdyrenes foder – har opfyldt planen og mere til.

- På de gødningsrelaterede tiltag var kravet 22.800 ton, men slutevalueringen viser en reduktion på 26.100 ton kvælstof. Det har med andre ord haft en større virkning, end man troede, siger Henrik Høegh, som stiller krav om, at der i den kommende Vandmiljøplan III åbnes op for, at landbruget kan få lov til at gødske i takt med de stigende udbytter, der hentes hjem fra markerne.

- Kvælstofreduktionerne har betydet, at proteinindholdet er faldet 1-2 procent i vore afgrøder set over de seneste fem år. Det går ikke, vi har simpelthen behov for at få normerne i vejret, fordi udbytterne fra den selv samme jord jo hele tiden øges, mens den tilladte kvælstofmængde ikke er fulgt med, pointerer Henrik Høegh.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) anerkender man, at landbruget har nedsat sit kvælstofindhold på markerne, som foreskrevet i de to første vandmiljøplaner.

- Men det har kun haft en begrænset effekt på en mindre del af vores vandområder. Det hænger dels sammen med, at fosforudvaskningen fra de dyrkede arealer ikke er blevet reduceret, dels at miljøet først får det bedre flere år efter, at man har sat ind, siger DN-præsident Poul Henrik Harritz i en kommentar til de nye tal.

Han understreger, at den kommende Vandmiljøplan III ikke vil blive en succes, hvis ikke de implicerede parter og politiske partier tager udgangspunkt i naturens tilstand. - Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i naturens tilstand, hvis vi skal vende den negative udvikling i den danske natur. Pæne tal på papiret er ikke nok. Det har resultatet af de to første vandmiljøplaner vist, siger Poul Henrik Harritz, der konkluderer:

- Som det ser ud i øjeblikket, er der en rimelig grund til at antage, at naturen faktisk kan tåle meget mindre, end den bliver belastet med i øjeblikket.

Det sker med henvisning til, at målet, som landbruget i dag jubler over, er beregnet og snart tyve år gammelt. - Skal vi tage hensyn til de sårbare områder, rent drikkevand, til børnebørnene og færre iltsvindsområder og samtidig have mere natur, bør landbruget reducere deres kvælstof- og fosforforurening meget mere end tilfældet er i dag, slutter Poul Henrik Harritz.

Svineproducenternes organisation, Danske Svineproducenter, mener imidlertid ikke, landbruget har noget at skamme sig over. Organisationen glæder sig i stedet over, at de danske landmænd har kunnet reducere udledningen så meget, som tallene viser, mens erhvervet samtidig har formået at producere flere dyr.

- Landbruget har et stort ansvar for forvaltningen af vores natur, og vi havde ikke forventet andet end det, som evalueringen nu viser. Vi er stolte af vores indsats, og vi er også klar til at løfte opgaverne i vandmiljøplan III, blandt andet på fosforområdet, når de faglige og realistiske mål er fastlagt, siger svineproducenternes formand Torben Poulsen.

Producentforeningen har i de sidste tre år været fortalere for balanceregnskaber, og individuelle miljøgodkendelser, og det er emner, som, foreningen mener, skal ind i den kommende miljøregulering af landbruget.

- Ved at indføre balanceregnskaber på staldniveau, belønner man den effektive producent, der formår at producere flere dyr med en lavere miljøbelastning end den mindre effektive. Det nuværende system med dyreenheder belønner ikke den effektive producent. Danske Svineproducenter vil derfor hellere tale om styringsværktøjer for næringsstoffer. Det er trods alt mængden af næringsstoffer og ikke antallet af dyr, der kan påvirke miljøet, understreges det fra foreningen.

Eksperternes beregninger viser, at udvaskningen i midten af 1980’erne var cirka 311.000 ton N pr. år. I 2002 var udvaskningen fra de dyrkede arealer faldet til cirka 168.000 ton N pr. år.

DJF og DMU har lavet en prognose for 2003 vedrørende effekten af en fuld gennemførelse af VMP II på udvaskningen af kvælstof. På baggrund af prognosen vurderer DJF og DMU, at udvaskningen af kvælstof vil falde yderligere cirka 6.000 ton pr. år, når VMP II er fuldt gennemført. Reduktionen vil dermed i alt være på cirka 149.000 ton N pr. år.

Beregningen af den samlede effekt af vandmiljøplanerne viser dermed et fald i udvaskningen på cirka 48 procent. Dette resultat er meget tæt på den oprindelige målsætning. Målsætningen ligger indenfor den usikkerhed, som beregningerne er forbundet med.

Effekten af de gødningsrelaterede tiltag og den forbedrede foderudnyttelse har overordnet været som forudsat. Derimod har effekten af de arealrelaterede tiltag været mindre. Især er vådområderne ikke blevet oprettet så hurtigt som forventet ved de to institutioners midtvejsevaluering af VMP II i 2000.

Samtidig med slutevalueringen har DJF og DMU lavet en opgørelse af udviklingen i landbrugets samlede kvælstofhusholdning. Den viser et fald i overskuddet på cirka 184.000 ton N i perioden fra midt i 1980’erne til 2002. Endvidere er der i samme periode sket et fald i forbruget af handelsgødning på cirka 200.000 ton N, mens produktionen af husdyrgødning har været næsten konstant. Overordnet er der en god sammenhæng mellem landbrugets forbedrede kvælstofudnyttelse og det beregnede fald i udvaskningen.

Rapporten »Vandmiljøplan II – slutevaluering« kan ses på institutionernes hjemmesider

og

Læs også