Trusler om udmelding af ydelseskontrollen

(Effektivt Landbrug) - Et skrækscenarium, hvis mælkeproducenterne svigter ydelseskontrollen, advarer formand.

- Hvornår begynder I at betale os for ydelseskontrollen?

Så kontant spurgte mælkeproducent og SDM-avler Christian Lund, Skodborg i Sønderjylland fra salen lige efter, der blev åbnet for debatten på Kvægavlsforeningen Dansires første årsmøde, der torsdag i sidste uge blev afholdt i Brædstrup.

Med det spørgsmål ville han understrege, at der for de større besætninger på for eksempel 250 køer er betragtelige beløb at spare ved at skære ydelseskontrollen væk, og at fristelsen til at gøre alvor af overvejelserne bliver større, hvis prisen stiger.

- Det er et skrækscenarium, hvis der sker udmeldinger af ydelseskontrollen. Vi er ved at se på. om vi kan lave flere forskellige tilbud i forbindelse med ydelseskontrollen, svarede Dansires formand, gårdejer Chr. Ladefoged, Ravnkilde i Himmerland.

Peder V. Laustsen, formand for SDM Dansk Holstein, tog tråden op under sin beretning en god times tid senere, efter Jersey-, RDM- og DRH-folkene var trukket ud i andre mindre lokaler til de øvrige avlsfora, og SDM-avlerne var blevet tilbage i Pejsegårdens revysal.

- Det er et stykke arbejde landmanden skal gøre. Det. han får ud af det, er, at han selv får bedre køer, fastslog SDM-formanden.

Også under SDM’s avlsfora havde Christian Lund spørgsmål:

Hvad skal der ske med (eksportselskabet, red.) BoviDenmark, hvis økonomien heller ikke bliver rettet op i 2004, skal det så lukkes?

- Vi har en ny handlekraftig direktør, som skal have chancen, og han har bestyrelsens fulde opbakning, men på et eller andet tidspunkt, ja, så skal det lukkes, hvis vi ikke kan frembringe et overskud, sagde Peder V. Laustsen, der forinden under sin beretning havde understreget, at eksportmarkederne i Rusland og på lidt længere sigt i Mellemøsten ser ud til at åbne sig.

Udviklingsleder Søren Borchersen holdt under årsmødet et kort foredrag om teknikken og mulighederne i kønssorteret sæd, men gjorde også opmærksom på, at færre bliver køer bliver drægtige, når de insemineres med kønssorteret sæd.

Flere medlemmer bed mærke i, at der af de 3.000 indkøbte portioner kønssorteret sæd fra England kun er brugt 2.000 doser på trods af, at både pris og tyrenes egenskaber er i orden.

- Tyder det ikke på, at interessen for kønssorteret sæd er for lille til, at det er noget Dansire skal arbejde videre med, spurgte Sven Hestbæk fra salen.

- Det er noget nyt, og mange er ikke opmærksom på det. Man må også se på etikken i, at færre uønskede tyrekalve får boltpistolen. Peter Larson har lige hvisket mig i øret, at for Jerseys vedkommende er det 2/3 af tyrekalvene, svarede Søren Borchersen.

Stemningen i salen var ved at være lidt mat, da tidligere formand for Dansk Kvægavlforening fra 1993 til 2002, Tage Christensen gik på talerstolen på Kvægavlsforeningen Dansires første årsmøde.

Forud var gået formand Chr. Ladefogeds korte beretning, et par faglige indlæg og en debat med en række kritiske spørgsmål fra salen, der alt sammen berørte praktiske, organisationsmæssige og økonomiske spørgsmål og til tider problemer. Alt sammen i en saglig og faglig tone, hvor der nok blev talt for optimisme og fremsyn, men begejstringen var til at overse.

Lige før deltagerne i den helt fyldte revysal på Pejsegården i Brædstrup brød op for at fordele sig ud på racernes avlsfora, var der et enkelt positivt programpunkt, nemlig overrækkelsen af Gylling Holms mindelegat. Legatet gik til Tage Christensen og Anker Lund, der begge har årtiers organisationsarbejde bag sig, dels på regionalt plan i Himmerland og Sønderjylland, dels på landsplan. Hustruerne Lisbeth Christensen og Ingrid Lund blev også bedt om at komme på podiet for at tage del i æren og blomsterne.

Det gav legatmodtagere lejlighed til at komme med en takketale som begge havde noteret sig et par stikord til på forhånd. Begge rettede en tydeligvis dybtfølt tak til Chr. Ladefoged for hans motivation for valget af de to modtagere, og til samarbejdspartnere, andre organisationsfolk og ansatte, som de havde mødt igennem årene.

Specielt Tage Christensens ord udviklede sig dog fra en takketale til også at være en blanding af en indfølt pep-talk til både medarbejdere og medlemmer og en lille opsang til de røster fra salen, der under debatten havde lydt mest mistrøstige. Specielt på baggrund af det sidste, sluttede Tage Christensen af med et råd til sine efterfølgere:

- Det er vigtigt, at kvægavlsledelsen træder i karakter. Det må ikke gå for os, som det gjorde for vore kolleger i en anden dyregruppe, der var så selvtilfredse for år tilbage. I dag ligger al deres avl hos multinationale selskaber. Vi må og skal bevare vores avlsarbejde, advarede Tage Christensen.

Læs også