God slagteridrift under lavkonjunkturen

(Effektivt Landbrug) Ingen knubbede ord til slagteriledelsen ved Danish Crowns ordinære repræsentantskabsmøde. – Det er en mørk tid, men det bliver forår igen, sagde formand Niels Mikkelsen.

De godt tre hundrede repræsentantskabsmedlemmer ved Danish Crowns ordinære repræsentantskabsmøde var godt hjulpet af vanens magt, da de torsdag i sidste uge rutineret entrede de kendte korridorer i Herning Kongresscenter.

Om det var en tilfældighed, at de denne dag - udover de kendte andelskoryfæers ansigter - også mødte Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen på gangene, kan vi ikke vide. Industrifolkene holdt deres eget møde i et andet lokale.

Ordet »industri« er ved at forlade sin position som et skældsord i det agrare sprogbrug og det kan svineandelshaverne sikkert ligeså godt vænne sig til. Sådan har stemningen været ved flere møder i dette efterår og Danish Crowns repræsentantskabsmøde havde såmænd også en rem af huden.

Danish Crowns bestyrelsesformand Niels Mikkelsen havde i sin beretning kun lovord tilovers for slagteriets nylige indtræden i Dansk Industri (DI) og dermed som fuldgyldigt medlem i industriens formelle organisering.

- Vi føles os godt tilpas i DI, sagde Niels Mikkelsen i sin beretning, mens den administrerende direktør Kjeld Johannesen tilskrev DI’s positioner og gode forhold til arbejdsmarkedets parter som en af grundene til et roligt år med kun få strejker på slagterierne.

- Jeg vil gerne rose Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet (NNF) og i særdeleshed formand Mogens Hjort for et positivt samarbejde, der har været præget af ansvarlighed og alvorlighed omkring de opgaver, vi har løst i det forgangne år, sagde Kjeld Johannesen.

- Vores udviklingsstrategi har båret frugt, og ikke mindst den høje satsning i form af stor efteruddannelsesaktivitet hos de ansatte viser, at strategien fungerer, nævnte direktøren.

Danish Crown har i det seneste regnskabsår i alt brugt 13.845,5 kursusdage på efteruddannelse af sine medarbejdere.

Mens formand Niels Mikkelsen aflagde sin beretning, var stemningen i salen præget af en respektfuld tavshed, der udtrykte anerkendelse af slagteridriften. En anerkendelse, der senere under afstemningen og uden stor diskussion blandt andet resulterede i forsamlingens fulde accept af bestyrelsens forslag til at udbetale 70 øre pr. kilo svinekød som restbetaling.

At noteringsniveauet aktuelt er for lavt, og at det næste halve år bliver en barsk periode, ville Niels Mikkelsen ikke undertrykke. Især beklagede han, at det ikke var lykkedes at matche prislejet i Tyskland i sensommeren.

- Også i international sammenhæng var den tyske notering ekstraordinært høj, og også højere end produktpriserne gav dækning for, tilføjede formanden, mens han lod forstå, at den fortsatte – om end på det seneste svage - vækst i dansk svineproduktion viser, at der stadig er økonomisk grundlag for at fastholde eller forøge produktionen af svinekød i Danmark.

Situationens alvor blev tydeliggjort under Kjeld Johannesens beretning, da han spagfærdigt inde i en indskudt sætning bemærkede, at noteringen nu ville falde 20 øre. Denne information var så nærværende for de mere end 300 repræsentantskabsmedlemmer, at direktørens næste plancher og tilhørende velforberedte kommentarer om slagteridriften forsvandt samme vej som landskabsdetaljer i novembertåge.

- Det er alvor, og politikerne skal passe på med at stramme produktionsvilkårene så meget, at eksistensgrundlaget trækkes væk under producenterne, manede formanden under henvisning til situationen omkring den kommende finanslov.

- Der er grund til at bekymre sig om den del af konkurrencedygtigheden, vi ikke selv kan styre. Vi er i direkte fortrængningskonkurrence med resten af verdens svineproducenter, og her er der ikke plads til samfundsgivne handicap, sagde han.

At eksporten er altafgørende for Danish Crown blev understreget af formandens oplysninger om, at mængdemæssigt lander kun 2,9 procent af slagteriets samlede volumen direkte på danske middagsborde.

Den verserende og stærkt belastende medieomtale af skuldersår hos slagtesøer blev især bragt på bane af repræsentantskabsmedlemmerne, der støttede kritikken af dyrlægernes rolle i sagen.

- Vi betaler for, at dyrlægerne kommer hos os hver måned. Vi burde kunne regne med, at de var med til at løse problemet og fortælle os om, hvor grænsen går, så vi undgår de forfærdelige billeder i fjernsynet, lød det fra flere.

Næstformand Bent Claudi Lassen var skarp i sin kritik af svinedyrlægerne:

- Det er fuldstændig utåleligt, når det af dyrlægeformanden lægges ud som om det alene er landmandens ansvar. Tag hjem og spørg om jeres egen dyrlæge står bag dyrlægeforeningens formand i disse udtalelser, opfordrede han.

Også den verserende debat om den store mælkeforarbejdende andelskollega blev berørt, selvom de fleste havde svært ved at nævne navnet.

- Vi udtaler os ikke om andre virksomheder, sagde formand Niels Mikkelsen og tilføjede, at situationen i slagterisektoren er anderledes:

- Fusionerne blandt slagterierne har medført, at der faktisk er kommet langt flere udenlandske pålægsvarer i danske dagligvarebutikker. Vores internationale orientering har vist, at det indre marked fungerer og har skabt en reel konkurrence, også på det danske hjemmemarked. Faktisk tror jeg, det har styrket konkurrencen, mente formanden.

Der var ikke stor lyst til at tale om bindingsregler og splitleverancer, ligesom andelsformen flere gange af ledelsen blev knæsat som den ideelle selskabsform for slagteribranchen. Men enkelte spørgsmål kom der dog fra salen.

- Bindingsreglerne er en del af Danish Crowns soliditet og giver os kreditværdighed og finansieringsmuligheder, som vi ellers ikke ville have haft, slog Kjeld Johannesen fast.

- Et slagteri, der sikrer en 40 milliarder stor omsætning - hovedsagelig på eksport - udgør en væsentlig del af vore bedrifters værdi. Det har betydning, hvis man på et tidspunkt skal sælge bedriften og er også et forhold, jeg mener man bør tage i betragtning, når man bedømmer andelsformen, tilføjede Niels Mikkelsen.

Måske var det alligevel fra salen, man hørte den klareste opbakning til en stabil og vedvarende relation til andelsformen.

- Så sender de store producenter bare deres grise sydpå i en periode for så at komme tilbage igen kort efter. Vi skal ikke skabe et system, hvor enkelte kan berige sig kortvarigt på de andres bekostning. Det kan vi ikke gå ind for, lød det med klar andelsrøst fra salen.

Læs også