Sukkerproduktion med fremtid
(LANDBRUG FYN) Uanset rumlerierne om EU’s sukkerordning har Danisco ingen planer om at lukke sukkerfabrikker i Danmark. På Assens Sukkerfabrik har man netop investeret 18 millioner i kedelhuset. Man overvejer en udvidelse af produktionskapaciteten for HP-Pulp. Og et helt nyt projekt til videreforarbejdning af sukker er undervejs.
Årets roekampagne ved Danisco Sugar Assens Sukkerfabrik er i fuld gang. Kampagnen startede den 25. september og forventes at vare til mellem jul og nytår.
Roernes sukkerprocent er usædvanlig høj, så selv om roemængden i tons pr. ha efter nogle tørre måneder er mindre end sidste år, forventer Assens Sukkerfabrik at producere godt og vel 140.000 tons sukker i løbet af kampagnen - mod ca. 145.000 tons sidste år.
I fabrikkens egne siloer er der plads til ca. 90.000 tons sukker. Der ud over køres ca. 25.000 tons ud til kunder i løbet af kampagnen. De resterende ca. 25.000 tons bliver nedsækket i 50 kg sække, hvoraf en del eksporteres i løbet af kampagnen, mens resten lægges på forskellige lagre.
- Desuden, fortsætter Klaus Bøggild, har det været et problem, at vi ikke havde regnet med det høje sukkerindhold i roerne. Sidste år var den gennemsnitlige sukkerprocent 16,9. For øjeblikket er sukkerprocenten 18,6, og vi regner med et gennemsnit på over 18 procent for hele kampagnen. Saftkvaliteten er god, men det er svært at få så meget sukker igennem. Det kræver flere omstillinger i hver vagt i sukkerhuset.
- For øjeblikket producerer vi ca. 1.600 tons sukker i døgnet. Det er en smule over det normale. Oparbejdningen af tons rene roer er reduceret med syv-otte procent pr. uge i forhold til leveringsplanen. Vi er i år nede på at oparbejde 9.700-9.800 tons rene roer i døgnet mod normalt over 10.000 tons.
- Hvis jeg skal komme med en anbefaling til dyrkerne, skal det være, at de roer, som skal leveres efter 10. december, gerne skal være taget op og lagt i kule 20. november, siger roechefen. Derimod må de roer, der leveres direkte fra marken, godt blive siddende i jorden indtil begyndelsen af december.
- Frosten har ikke givet os problemer endnu. Vi har ikke fået nogen roer ind, som vi ikke kunne oparbejde. Men det var nok lige oppe over. Derfor vil jeg opfordre roedyrkerne til jævnligt at gå ind på hjemmesiden www.sukkerroer.nu og se, hvad der anbefales omkring frostsikring og opbevaring af roerne. Der er i øvrigt også mange, der går ind og følger deres egne leveringer.
- Den tørre periode har ligeledes været med til at give en højere sukkerprocent. Der er ganske enkelt et mindre vandindhold i roerne, fortsætter Erik Rysholt Poulsen. Det betyder, at man ikke leverer så mange tons roer i år, men lige så meget sukker. For øjeblikket ligger udbyttet over ni tons pr. ha i gennemsnitlig leveret mængde polsukker. (Det gennemsnitlige udbytte i kampagnen 2002 blev 9,18 tons polsukker pr. ha, red.).
Assens Sukkerfabrik modtager roer fra ca. 2.330 jyske, fynske og sjællandske dyrkere. Det samlede roeareal til Assens Sukkerfabrik er i år ca. 15.400 ha. Det er en reduktion på ca. 10 procent i forhold til tidligere, hvilket blandt andet skyldes de senere års høje leveringsprocenter samt reduktionen i sukkerkvoten, der sidste år androg 6,9 procent, men som i år er begrænset til 1,7 procent.
- Vi har øget produktionen af HP-Pulp i år, fortæller Erik Rysholt Poulsen. Vi laver næsten 1.000 tons i døgnet, og det er alt det, vi overhovedet kan. Det er et fint produkt, som både vi og vore kunder er glade for.
Fordelingen mellem HP-Pulp og handelsaffald er - målt på tørstof - ca. 45 procent HP-Pulp og ca. 55 procent handelsaffald.
- Med hensyn til handelsaffaldet har vi lige i forrige uge haft tvangssalg - til fem kroner pr. tons (noteringen fra affaldsformidlingen er 30 kr. pr. tons). Og vi har haft et tilfælde, hvor vi måtte skrive ud til folk om at aftage affaldet.
- Ingen kan i dag forudse, hvad der vil ske, eller hvordan tingene skal løses. Hvad sker der for eksempel med EU og med de nye lande? Og hvordan vil det kommende valg til EU-parlamentet påvirke afgørelserne?
- Sukkerordningen har kunnet holde i mange år, fordi den i det store og hele har hvilet i sig selv. Det eneste, vi kan sige, er, at der over en årrække kommer til at ske noget. Det bliver en meget spændende tid, og vi vil se både udviklinger og omvæltninger.
- Vi skal i alle tilfælde blive endnu dygtigere til at se, hvor vi skal bruge vore penge. Og et HP-projekt er vel ikke urealistisk. Det kigger fremad.
- Man kan ikke se, hvor udviklingen bærer hen. Men det er godt med debat. Folk skal tage stilling til, hvad de vil. Hvad er det, forbrugerne vil have - er det kornblomster eller marker med en effektiv produktion?
- Jeg kan sige så meget, at der ligger ingen planer hos Danisco om at lukke sukkerfabrikker her i Danmark. Der er lavet en kraftig tilpasning, så vi nu har nogle fornuftige fabriksstørrelser.
- Med hensyn til debatten om den fremtidige sukkerproduktion i EU og/eller i ulandene vil jeg - uden at vove mig for langt ind i det politiske - blot pege på, at færdigt sukker er hvidt, uanset om det er lavet af roer eller sukkerrør.
- Og i stedet for at lukke EU’s sukkerproduktion til fordel for nogle ulandes produktion af formentlig noget svingende kvalitet, ville det måske være bedre at udnytte ulandenes sukker i de lande, hvor det produceres. Det ville nok give en større beskæftigelse.
- Vi har slagtet en kedel, vi har installeret helt nye oliebrændere på en kedel, og vi har bygget en kulkedel om til olie. Det betyder, at vi nu kun har én kedel, der fyres med kul. Så i stedet for at bruge 7,5 tons kul pr. time er vi nu nede på 5 tons kul pr. time.
- Det er lettere at opfylde miljøkravene med olie end med kul. Og den lidt højere virkningsgrad ved oliefyring opvejer lidt af den ekstra omkostning. På sigt vil det i øvrigt også betyde en mandskabsreduktion.
Sukkerfabrikken dækker stadig tre-fire procent af energiforbruget i kampagnen med biogas af egen produktion. For øjeblikket indfyres ca. 600 m³ gas i timen.
Projektet går ud på at etablere et anlæg til at smelte sukker og invertere (spalte) det til fruktose og glukose, som skal anvendes ved fremstilling af aminosyren lysin, som landbruget bruger i foder.
- Et dansk firma, AgroFerm A/S, har fundet ud af at fremstille lysin, og de skal bruge fruktose og glukose til at »fodre« de bakterier, som laver lysin, fortæller Klaus Bøggild. Planen er, at vi her på fabrikken skal lave et anlæg, som producerer disse sukkerstoffer, som så vil blive afhentet i tankvogn til videre produktion.
- Ellers vil de fremtidige investeringer primært være i automatik, jagt på udgifter og - ikke mindst - uddannelse af medarbejdere. Fremover skal alle være faglærte, for eksempel procesoperatører, smede m.v. Og der vil blive gjort mere ud af ansvarsgrænser i de forskellige afdelinger. Vi bruger mange penge på uddannelse, og uddannelse vil også næste år være i fokus, understreger Klaus Bøggild.