Du har ikke investeret nok!

Sådan lød begrundelsen, da Jordbrugskommissionen for Fyns Amt i forrige uge sagde »nej« til at give frugtavler Thomas Nybro Jensen, Lille Salbyvej 54, Mesinge, fortrinsstilling til fem hektar suppleringsjord.

Afslaget skuffer den unge frugtavler, der købte ejendommen på Lille Salbyvej for tre år siden for tre millioner kroner. Umiddelbart før købet blev der investeret i bl.a. kølelager, specialsprøjte og i en smalsporet traktor til en samlet værdi af 1 million kroner. Desuden har han investeret en halv million i nye frugttræer.

Derfor forstår Thomas Nybro ikke afslaget.

- Jeg synes, begrundelsen er meget tynd. Hvis reglerne virkelig er sådan, synes jeg, man skal afskaffe fortrinsstillingen, for så fører den ikke til andet end spild af tid for alle parter, siger den fynske frugtavler, der også kritiserer kommissionen for mangel på engagement, da de besigtigede hans ejendom i forbindelse med sagen.

- Der var en enkelt eller to, der stillede et spørgsmål, resten virkede mere eller mindre ligeglade. Sådan opfattede jeg det i hvert fald, siger Thomas Nybro.

Ifølge frugtavlskonsulent Karen Linddal Pedersen, Frugt og Grønt Rådgivningen, Dansk Landbrugsrådgivning, er der ikke noget juridisk at komme efter i Jordbruskommissionens afgørelse.

- Argumentationen »Du har ikke investeret nok«, er korrekt i forhold til loven. Problemet er, at afvejningen af, om en ansøger har investeret nok til at opnå fortrin, er glidende. Så der er tale om en form for »gummiparagraf«, siger Karen Linddal Pedersen.

- Vi kunne godt have rådgivet Thomas til at bygge et større kølelager eller købe nogle større maskiner for at kunne dokumentere, at han har behov for jorden. Men det ville vi aldrig gøre. Det ville være rådgivning på et forkert grundlag. For vi ved jo ikke, hvornår der kommer jord til salg i et område, siger Karen Linddal Pedersen.

Frugtavlskonsulenten har i en skrivelse til Jordbrugskommissionen anbefalet, at Thomas Nybro fik tilladelse til at erhverve de 5 hektar med suppleringsjord. Argumentationen går bl.a. på, at ejendommen, der drives med specialproduktion af æbler, pærer, sødkirsebær og surkirsebær, er udnyttet til bristepunktet, og det giver problemer med etablering og tilvækst i genplantninger.

Det skyldes ikke mindst, at der har været kernefrugt på en stor del af arealet siden 1950’erne. Derfor er der begyndende jordtræthed på arealet, som hæmmer væksten ved genplantning af den samme eller en nært beslægtet plantearter. Den eneste måde, hvorpå problemet kan elimineres, er ved plantning på frisk jord.

Det hører også med, at de 5 hektar, som Thomas Nybro har søgt om fortrin til, ligger ideelt placeret. Arealet ligger i direkte forlængelse af den unge frugtavlers nuværende ejendom og vil kunne drives fra hans egen private vej uden ekstra trafikal belastning af de omkringliggende veje.

- Jeg vil ligeledes, noterer Karen Linddal Pedersen i sin skrivelse, anmode om, at Jordbrugskommissionen tager i betragtning, at Thomas Nybro Jensen er en ung og driftig frugtavler, der søger at opbygge et sikkert eksistensgrundlag for sin familie.

Men Jordbrugskommissionen har altså sagt »nej«. Ifølge kommissionens formand, cand. Jur. Niels Erik Hansen, kan man ikke sige, hvor meget Thomas Nybro Jensen skulle have investeret i sin bedrift for at få fortrinsstilling.

- Det er et skøn i hvert enkelt tilfælde, siger Niels Erik Hansen, som samtidig afviser, at der er tale om tilfældigheder. En af forudsætningerne for at kunne få fortrinsstilling i en sådan sag, hvor der også er en anden parts interesser at tage hensyn til, er, at der er foretaget væsentlige investeringer i driftsbygninger, anlæg mv. i forhold til bedriftens jordtilliggende og at suppleringsjord vil give en bedre udnyttelse af produktionsapparatet. Og det har kommissionen skønnet ikke var tilfældet i denne sag.

Thomas Nybro Jensen har besluttet at klage til Direktoratet for FødevareErhverv over Jordbrugskommissionens afgørelse.

Formanden for Fyns Familielandbrug, Ib Jensen, Glamsbjerg, mener ikke, at afgørelsen i Thomas Nybro Jensens sag er i tråd med intentionen i landbrugslovens regler om fortrinsstilling.

- Jeg synes, det er pokkers ærgerligt, hvis det er sådan, at loven ikke virker efter hensigten. Reglerne om fortrinsstilling er netop lavet, for at unge mennesker med heltidsarbejde indenfor bl.a. frugt og grønt skulle kunne udvikle deres bedrifter, siger Ib Jensen, som samtidig gør opmærksom på, at han selv sidder som suppleant i Jordbrugskommissionen, men her har »formandskasketten« på, når han udtaler sig.

Om kommissionens argumentation: »Du har ikke investeret nok«, siger han:

- Grunden til, at denne regel på et tidspunkt kom ind i loven, var, at det ikke skulle være muligt for hobbylandbrug at komme ind og få fortrinsstilling overfor et husdyrbrug med harmoniproblemer.

- Nu er det bare sådan, at en stor del af investeringerne indenfor frugtavl ligger i tilplantningen af plantagen. En hektar koster måske 125.000-130.000 kroner at plante til, så her ligger investeringen lige så meget som i investeringen i maskiner og bygninger. Men det tæller ikke med, selv om frugtavleren i den pågældende sag har investeret en halv million i tilplantning og allerede har de bygninger og maskiner, der skal til for at drive erhvervsmæssig frugtavl.

- Det er ikke med i vurderingen. Og der hopper kæden af, siger Ib Jensen, der mener, at investeringsreglen åbner for en flydende og vilkårlig bedømmelse.

- Det er bestemt ikke tilfredsstillende, mener han, og desværre ser det ikke ud til, at den nye landbrugslov, som ministeren vil fremsætte, ændrer på dette. Tværtimod ser det ud til, at det bliver endnu vanskeligere for mindre bedrifter at få suppleringsjord, og at man vil give de store industrilandbrug lov til at sætte sig på det hele.