GMO-roer kan reducere behandlingshyppigheden drastisk

(Effektivt Landbrug) Et behandlingsindeks på 0,38 har vist sig tilstrækkeligt til at klare ukrudtet i GMO-roer. Traditionel ukrudtsbehandling i roerne kræver et behandlingsindeks på 3,22.



I forrige uge blev de sidste danske GMO-roer fræset ned. Dermed er der sat punktum for det 6-årige projekt, som Landscentret, Monsanto og DLF-Trifolium søsatte i 1999 for at skabe grundlag for en kvalificeret debat om anvendelsen af gensplejsede afgrøder i dansk landbrug.

En af erfaringerne fra projektet viser, at behandlingsindekset (BI) kan reduceres væsentligt ved at dyrke GMO-roer. For eksempel har et BI på 0,38 i 2003 været tilstrækkeligt til at klare ukrudtet i GMO-roerne på forsøgsgården Koldkærgård ved Århus. Til sammenligning er behandlingsindekset 3,22 for den traditionelle ukrudtsbehandling.

At forskellen er så stor, kommer bag på viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh.

- Jeg er overrasket over, at vi kan komme så langt ned i behandlingsindeks. Og da roer er en af de afgrøder, der ligger højt i behandlingshyppighed, ville det betyde utroligt meget for vores generelle behandlingshyppighed, hvis vi kunne få lov til at dyrke GMO-roer, siger Henrik Høegh.

Hvor langt ned i BI man kunne komme ved at indføre GMO-roer i Danmark, er der endnu ikke gennemført forsøg med. Men perspektiverne er store, og ifølge Landscentret, Planteavl ville det kunne rokke ved såvel miljøet som økonomien i grovfoderproduktionen, hvis det blev tilladt at dyrke GMO-roer i Danmark.

En af indvendingerne mod GMO-afgrøder er blandt andet, at biodiversiteten, specielt hvad angår insekter, falder. Det kan ikke bekræftes af de danske undersøgelser gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, i GMO-roer. Her viser det sig, at man i GMO-roer har fundet en større mangfoldighed af insekter. Årsagen er, at ukrudtsbekæmpelsen bliver gennemført langt senere end ved den konventionelle ukrudtsbekæmpelse i roer. Ukrudtet får lov at blive større til gavn for insekterne, inden bekæmpelsen med Roundup.

- Nu er det konstateret, at der er nogle store naturmæssige værdier, når vi kan vente med at sprøjte. Det giver flere insekter og dermed også flere fugle på de marker, hvor der dyrkes GMO-roer. Så både miljømæssigt og naturmæssigt er der nogle væsentlige landvindinger ved at dyrke gensplejsede roer, mener Henrik Høegh.

Han peger dog samtidig på et andet moment i sagen.

- Der er også noget, der hedder afsætning. Og den er ikke på plads endnu. Danisco er ikke parate til at acceptere, at vi dyrker genmodificerede sukkerroer. Men personligt ville jeg ikke være betænkelig ved det. GMO-roer er en af de afgrøder, hvor der er en meget lille risiko for pollenspredning, hvis ellers vi holder frøstanden i skak. Og det gør vi jo også på de roer, vi dyrker i dag, siger Henrik Høegh.

I dag er der godt 65.000 hektar med sukkerroer og foderroer i Danmark ud af det samlede landbrugsareal på cirka 2,7 millioner hektar. Hvis man forestiller sig, at de 65.000 hektar blev erstattet med GMO-roer, der tåler Roundup, ville det reducere den nuværende behandlingshyppighed for herbicider for alle afgrøder med 3,4 procent, det vil sige fra et BI på 1,30 til 1,26.

- Mange bække små hjælper. Så de gensplejsede roer ville også kunne hjælpe os med at sikre, at vi når reduktionsmålene i pesticidhandlingsplanen, siger Henrik Høegh.



I tilknytning til det danske forsøg med GMO-roer har Danmarks JordbrugsForskning gennemført fodringsforsøg, hvor køer blev fodret med den genmodificerede foderroe Simplex. Formålet var at undersøge, om GMO-roen påvirkede køernes produktion og fysiologi anderledes end almindelige foderroer.

Forsøgene kunne ikke påvise forskel mellem de genmodificerede roer og kontrolroerne. Hverken når det gælder foderoptagelse, produktion af mælk, eller i omfattende fysiologiske test af mælk og blod.

Forsøgene er dog blevet kritiseret, blandt andet af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, der har peget på, at forsøgsperioden, der var planlagt til at vare 12 uger, blev afbrudt efter fem uger, fordi en del af de gensplejsede foderroer rådnede, så der ikke var friske roer nok at fodre med.

Det rejser ifølge Foreningen for Biodynamisk Jordbrug en række spørgsmål: Hvordan var roernes livskraft? Bliver de svagere af at være gensplejset? Hvilke effekter hos køerne ville man have set efter 12 uger? Efter 12 måneder? Efter 12 år? Efter 12 generationer? Det er jo langtidseffekten, påpeger biodynamikerne, ikke et par uger eller måneder på delvis gensplejset kost, der er vigtig.





På verdensplan blev der i 2001 dyrket næsten 53 millioner hektar med gensplejsede afgrøder. De genmodificerede afgrøder fordeler sig på et relativt lille antal afgrøder. Sojabønner, majs, bomuld og raps er de mest dyrkede GMO-afgrøder. Derudover dyrkes der en række andre genmodificerede afgrøder, der dog udgør mindre en 1 procent af det samlede GMO-areal. Sojabønner er den afgrøde, hvor dyrkning af GMO-planter er mest udbredt. 46 procent af verdens sojabønner er således GMO-planter.

Læs også