(Effektivt Landbrug) Vi skal vide, hvor meget svineproduktionen må lugte, og hvad lugten består af, lød det fra Dansk Landbrugs viceformænd på tirsdagens konference om gylle. Der er behov for et forskningsprogram på ikke under 50 millioner, og landbrugserhvervet er parat til at bidrage med medfinansiering.
- Trods et nogenlunde uændret husdyrhold gennem de seneste år er der stadig stigende fokus på gylle og lugtgener fra staldene. Det er problemer, som vi tager meget alvorligt. Og da det er problemer, der berører andre end landbruget selv, vil vi gerne diskutere det med andre.
Det sagde viceformand i Dansk Landbrug, Peder Thomsen, da han bød velkommen til konferencen »Gylle - gift eller guld?«, som Dansk Landbrug i tirsdags afholdt i København.
De cirka 60 deltagere i konferencen kom fra hele landet og repræsenterede et stort antal organisationer, brancher, virksomheder og myndigheder samt et bredt udsnit af presse og medier.
Eksperter fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, i Skejby samt Dansk JordbrugsForskning i Foulum belyste problemerne ud fra forskellige vinkler og omtalte forskellige igangværende tiltag - og muligheder - for at reducere lugten fra især svineproduktionen.
Viceformændene Gert Karkov og Henrik Høegh fra Dansk Landbrug gav en række bud på løsningsmuligheder og deltog senere i en paneldebat sammen med formanden for Landsudvalget for Svin, Lindhart Nielsen, formanden for Friluftsrådets gylleindsats, Mogens Nielsen, samt Kurt V. Pedersen, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Gylleramte.
Gert Karkov understregede vigtigheden af at få skabt et grundlag for godkendelse af husdyrproduktioner og for behandling af klagesager samt at få udarbejdet en central model for beregning af lugtgener. Han pegede på, at der ved lokalisering af stalde skal satses på minimale lugt- og andre gener for naboer og omgivelser, ligesom retstilstanden skal sikres for såvel landmænd som naboer.
- Ud fra en faglig redegørelse skal det fastlægges, hvor meget det må lugte de forskellige steder, sagde Gert Karkov. Vi skal sørge for at få vore produktioner fremtidssikret.
- I den forbindelse er det vigtigt at få en dialog med landbruget om eventuelle alternative placeringer. Det er nødvendigt, at myndighederne ser med velvilje på, at man kan placere produktionsanlæg, hvor de ikke generer - med andre ord en udflytning fra landsbyerne.
- Reglerne skal være, så de kan få opbakning fra alle sider. Derfor er det vigtigt, at der sættes yderligere gang i forskningen omkring lugt.
- Vi skal ikke foregøgle nogen, at der er løsninger lige om hjørnet. Men vi vil gøre en indsats og sætte mere fokus på dette område, fastslog Henrik Høegh.
- Jeg er overbevist om, at i vores fremtidige arbejde med accept af vores husdyrproduktion der vil lugt være en væsentlig ting. Det handler om en samlet løsning for både bestående og nye stalde.
- Her og nu kan vi ikke pege på nogle simple løsninger, fortsatte Henrik Høegh. Fra organisationernes side mener vi, at det største afkast, man for tiden kan få, er ved at investere i øget forskning og forsøgsvirksomhed.
- Der er bred enighed om, at vi skal have mere gang i en forskning på tværs af produktionsgrenene. Der er p.t. mest fokus på svinebruget, men der er behov for en bred indsats. Der er behov for et forskningsprogram for ikke under 50 millioner kroner. Der ud over er vi i erhvervet parat til at bidrage med medfinansiering med fondsmidler m.v.
- Ud over lugten vil en sådan forskning medføre en række sidegevinster. Hoved-indsatsområderne vil være lugt, emission, luftrensningsanlæg, staldindretning og gødningshåndtering. Forskningsprogrammet skal overordnet prioritere teknologiudvikling og teknologioverførsel, og vi vil gerne udnytte den eksisterende viden på området.
- Indtil videre har vi mødt stor politisk forståelse af dette. Nu håber vi, at det kan komme med på næste års finanslov, sluttede Henrik Høegh, der konkluderede, at det vigtigste her og nu er fokus på lugtproblemerne.
(2) 17-44-ef
SAGLIG DEBAT: - Jeg håber, at vi kan få løst problemerne omkring gylle og lugt fra staldene, så vi kan være her alle sammen. Og jeg håber, vi kan fortsætte en fornuftig og saglig debat, siger Peder Thomsen, viceformand i Dansk Landbrug.
(2) 19-44-ef
BEHOV FOR FORSKNING: - Der er behov for en bred indsats - et forskningsprogram for ikke under 50 millioner, påpeger Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug.
(2) 20-44-ef
REGLER FOR LUGT: - Ud fra en faglig redegørelse skal det fastlægges, hvor meget det må lugte de forskellige steder, understreger Gert Karkov, viceformand i Dansk Landbrug.
- Det er irrelevant, om man producerer 20 eller 30 millioner svin om året i Danmark. Spørgsmålet er at finde nogle forhold at producere under, så naboerne ikke bliver generet.
Det sagde formanden for Landsforeningen for Gylleramte, Kurt V. Pedersen, Næstved, på Dansk Landbrugs gylle-konference i København i sidste uge.
Formanden for den et år gamle forening, der også kalder sig »Foreningen for bedre naboskab«, lagde dermed - øjensynligt til overraskelse for mange af konferencedeltagerne - op til en positiv debat med landbruget med henblik på at få løst især lugtproblemerne i forbindelse med husdyrproduktionen.
- Med hensyn til lugten er det et problem, at myndighederne behandler landbruget ligesom for 50-100 år siden, fastslog Kurt V. Pedersen. Hverken myndigheder, politikere eller lovgivning er fulgt med udviklingen inden for den mere industrialiserede del af landbruget, men lever stadig i fortiden.
- Et problem er det også, at der blandt landbrugets egne rækker findes folk, som ikke forstår godt naboskab.
Kurt V. Pedersen viste en række eksempler på sager om etablering eller udvidelse af husdyrproduktion. Både sager som var endt i hårdknude, og sager som var blevet løst på bedste måde i samarbejde mellem landmand, myndigheder og naboer.
- Vi vil godt have landbruget til at hjælpe os med, hvordan vi får løst disse problemer. Det handler i sidste ende om tillid, understregede Kurt V. Pedersen. Er der tillid til dansk landbrug? Og hvis ikke, hvordan får vi så genskabt den?
Det positive udspil fra Landsforeningen for Gylleramte blev taget op af blandt andre Lindhart Nielsen, der er formand for Landsudvalget for Svin.
- Selvfølgelig er der landbrug, der har en uheldig placering, erkendte Lindhart Nielsen. Grise lugter nu engang, uanset hvordan de går. Men går de i huse, har vi muligheder for at løse problemerne, og vi har også gode velfærdssystemer. Vi skal fortsat køre videre med en positiv dialog.
- Der er behov for dialog - og for, at vi respekterer hinandens synspunkter, erklærede Gert Karkov, viceformand i Dansk Landbrug. Men hvis ingen må kunne lugte noget som helst, vil der aldrig kunne foregå en produktion.