Det er meget muligt, at John Deere klarer sig godt salgsmæssigt for tiden. Men denne misundelsesværdige stilling gør den ikke fri for de konstruktionsmæssige problemer, der fra tid til anden plager de fleste firmaer.

Lancering af et nyt produkt en meget stressende tid for enhver producent. Vil traktoren yde sit maksimale? Vil ændringerne fungere efter hensigten? Vil der være børnesygdomme, der ikke blev opdaget i afprøvningen før lanceringen? I nogle tilfælde lykkes det 100 procent for producenten, produktet er vel modtaget og der er smil hele vejen rundt. Det er dog mere typisk, at der er indkøringsproblemer, hvoraf nogle tager længere tid at rette op på end andre.

Tag for eksempel John Deere 20-serien. De blev introduceret i slutningen af 2001 og har haft sin andel kritikere. Det er ofte blevet sagt, at firmaet, på nogle områder af traktorens design, ligefrem gik et skridt baglæns sammenlignet med den forrige og populære 10-serie.

For det første, hvorfor købte ejeren i sin tid den valgte testtraktor – han var ikke på forhånd fanatisk tilhænger af John Deere. Det er en spændende historie: Som landmand og maskinstation var 6920S hans første nye traktor og den erstattede faktisk ingenting. Den blev købt, så han kunne udvide sit arbejdsområde fra lokale, husdyr-baserede opgaver med en ældre traktor fra 1980’erne til meget tungere planteavlsopgaver i et større geografisk område og i mange tilfælde koblet på kundernes udstyr og redskaber. Som sådan var der behov for mere kraft, højere kørehastighed og mere komfort til de lange dage i sædet.

Han endte med at købe en standard JD 6920S plus 50 km/t transmission, trailer luftbremser, TLS foraksel og kabineaffjedring, krybegear, ydelseskontrol og et ekstra klapsæde. Valget af dæk faldt på Michelin Agribib 16,9R28 for og 20,8R38 bag. Det sidste dilemma blandt valgmulighederne var at vælge 6920 transmission: AutoQuad II 20F/20R eller AutoPowr trinløs boks. I sidste ende faldt valget på den mere konventionelle semi-powershift transmission, hvor ejeren foretrak at spare pengene til en trinløse transmission. Endvidere har han ikke meget fidus til den trinløse transmission til andet end specialiseret dyrkning af rodfrugter.

Efter at have valgt fabrikat og model ankom traktoren i juni 2002, med de forventede tre måneders leveringstid. På bedriften har traktoren skullet arbejde med mange forskellige opgaver, såsom trailerkørsel, en tre meter tallerkenharve-tromle kombination, fem-furet Kverneland LB85 vendeplov med variabel arbejdsbredde. Dertil kommer en 3,5 meter Kuhn HR rotorharvepowerharve, en 6,5 kubikmeter Marshall gødningsspreder og kartoffeloptagning med en Grimme DL1500 optager.

Hvad angår motoren er svaret »ikke helt«. Motoren har endnu ikke været testet koblet op til et dynamometer, så alle ejerens indtryk er subjektive, men der er den fornemmelse, at den måske mangler kraft. Det er ikke noget alvorligt, men motoren kunne godt trænge til lidt mere »kraft«. Det er mere tydeligt nede i bunden af omdrejningskurven, hvor motoren klarer sig fint ned til omkring 1.400-1.500 rpm, men så føles det som om den har fået et slag i mellemgulvet. Bruger man for eksempel ploven, klarer motoren sig fint ved toppen af B-området og bunden af C-området ved omkring 1.800-1.900 rpm, indtil den rammer et vanskeligt område. Da kommer den ned på 1.600 rpm. Det er ikke noget problem, men får den lov til at falde yderligere, går det galt.

Kobler man en 14 ton trailer på er historien nogenlunde den samme. Ved almindelig hastighed trækker 6920S upåklageligt, men kommer man for langt ned kræver det seriøs arbejde med gearstangen at få den til at køre ordentligt igen.

Den væsentlige fireventilsforbedring siges at være en opstramning af omdrejningsmomentet i bundområdet og fremragende igangsætningsegenskaber som, kort sagt, skulle løse de fleste af de problemer, som testtraktorens ejer har peget på.

Blandt de andre aspekter af 6920S’erens motorydelse er det værd at bemærke, at motoren ikke lider af de afkølingsproblemer, som nogle John Deere ejere taler om. I modsætning til de gamle 6910’ere, hvor nålen bevægede sig bekymrende tæt på det røde område, flytter testtraktorens nål sig stort set ikke. Brændstofforbruget er også rimeligt sparsommeligt, medmindre traktoren udsættes for ekstrem hårdt arbejde. I så tilfælde mærker man manglerne ved en brændstoftank på blot 250 liter. John Deere har virkelig behov for at øge kapaciteten med omkring 100 liter på den størrelse/type traktor.

Deere er klar over problemet og arbejder på at opgradere software, der ændrer powershift opstart standardindstillingen fra trin 3 til trin 1, forbedrer modulering af kobling/vendegear og endvidere øges hastigheden af fjernbetjeningen af liften. Det er værd at bemærke, at for at få effekt af den forbedrede modulering, skal forhandleren omkalibrere koblingen efter installation af det opgraderede software.

Når først opgraderingsarbejdet er udført, skulle det forbedre ydelsen af testtraktorens 20F/20R AutoQuad II-boks markant. Det skal retfærdigvis siges, at den har klaret sig godt i forhold til de opgaver den skulle udføre. Der er masser af hastigheder i 4-12 km/t-området, og anskaffelse af 12F/12R krybehastighedstransmissionen har overvundet de tvivl vedrørende rodfrugtdyrkning, som ejeren måske havde ved ikke at købe AutoPowr.

Når vi er ved den sag, er det også værd at bemærke, at, i modsætning til de mindre 6020-modeller, blokerer 6820- og 6920-krybeboksene ikke for D- og E-områderne, hvilket er transmissionsområder, der ikke skal vælges i krybehastighedsområdet. Advarslen er begravet på side 45-34 i brugerhåndbogen og kan let overses.

Med 50 km/t er som standard TLS forakselaffjedring, der sammen med Deeres ekstraudstyr i form af kabineaffjedring giver kørsel, der roses af traktorens ejer. Han mener at kunne mærke fordelen ved alle typer af opgaver og at det kan opveje eventuelle ulemper ved at vælge smallere dæk. Vedrørende dæk var tankegangen den, at det ville være bedre at vælge en profil, der sidder godt i furen under pløjning, giver mere bid og er billigere at erstatte, hvis en skarp sten skulle flænse dækket. For så vidt angår styring, manøvredygtighed, differentialespærring og bremser på 6920S er der ingen klager.

Mindre imponerende er den begrænsede vandring på liftarmen, som betyder trættende sving med liftarmen, når der skiftes mellem redskaber, for at opnå maksimal vandring på liftarmen. Walterscheid stabilisatoren arbejder godt nok, selvom den kan komme på arbejde, når den skal løfte en plov på en bakkeskråning.

Hydraulikventilerne – tre i alt – giver masser af olieflow, og mere end nok til at betjene 14 ton vogne. Det eneste problem her er, at de ekstra koblinger, som sidder ekstra langt tilbage for at gøre plads til frontliftens Zuidberg-ventil, er modtagelige for slag fra topstangen, når liften er i sin allerhøjeste stilling. Den sidste kommentar vedrørende mekanikken er, at testtraktorens kraftudtag har en irriterende rasle-/summelyd når der er belastning på. Det er noget, som forhandleren mangler at ordne.

Bortset fra disse ting er der kun godt at sige. Et valgmulighed mellem 540, 540E og 1000 rpm-indstillinger klarer de fleste opgaver og pto-koblingen er godt moduleret. Akselskift – fjern klemmen (clip) og vend akslen – er hurtig og let.

Ventilation og aircondition er langt bedre end på den gamle 10-serie. Det største fremskridt er valget om at adskille den før kombinerede blæser (evaporator) og varmer. Nu er dug på ruderne et mindre problem fordi varmeenheden har mindre sandsynlighed for at optage fugtig luft fra blæseren. Ulemperne ved Deere kabinen er koncentreret i det forreste område, hvor afstande mellem bagenden af motorhjelmen og forrudeglasset koncentrerer varmen og larmen i kabinen. Testtraktorens forrude havde også en irriterende knirkelyd, som vel kunne henføres til dårlig limning eller clips der passer dårligt. Det vedvarende indtryk er, at kabinen larmer mere end hos 10-serien, men det er sikkert uretfærdigt at drage konklusionen før den nævnte pto-raslen og forrude-knirken er ordnet.

Adgang til vedligeholdelse er for det meste ret godt, lige bortset fra adgang til det store transmissionsfilter. Blandt serviceforbedringer i 20-serien, har ændringen fra en motorhjelm i flere dele til en i et stykke gjort en kæmpe forskel. Luftfiltreringssystemet fortjener også ros. Traktorens primære element viser ingen tegn på behov for rengøring efter 830 timer, herunder en del støvede arbejde med kartofler.

Summa summarum ville vores 6920S-ejer, på trods af et lejlighedsvis frustrerende første år, sikkert købe den samme traktor igen. Mekanisk har traktoren aldrig skuffet ham og han mener, de fleste andre fejl med tiden bliver rettet. Hans eneste vedvarende bekymring er motoren. Vil køberne af en brugt traktor om fem år kun købe den nye fireventilsmodel og lade hans toventilsmodel stå tilbage? Det er et godt spørgsmål uden noget umiddelbar svar.

830 timer: Transmission/kobling modulering (F)

830 timer: Pto rasler/summer (F)

830 timer: Blinkende ydelseskontrollys (F)

830 timer: Knirkende glas i forruden (F)

Motorolie (rummer 11,4 liter) 500 timer

Brændstoffilter 500 timer

Brændstoffilter – in-line 500 timer

Transmissionsoliefilter 750 timer

Hydraulikoliefilter 750 timer

Hydraulik-/transmissionsolie

(rummer 60,6 liter) 1500 timer

Luftfilter (primær element) 1500 timer

Luftfilter (indre element) 1500 timer

Kabineluftfilter (udvendig) x 2 1500 timer

Kabineluftfilter (indvendig) x 2 1500 timer

Når en ny modellinie sendes på markedet, har fabrikken brugt mange timer på at teste og afprøve enheden i marken. Og også efter, de er gået i produktion, følges traktorerne tæt fra fabrikken.

John Deere motorerne har ry for at være »seje« og, hvis de bliver afprøvet på dynamometer, viser det sig mange gange at det med manglende kraft mere er en fornemmelse end fakta. De nye 6020 serie traktorer fra Mannheim er nu udstyret med den nye 4-V-CR motor som giver et konstant højt drejningsmoment i mellemområdet og ved lave omdrejninger. Kort sagt, så skulle de problemer, som der peges på i testen, være løst fremover.

Ejeren har valgt at udstyre traktoren med TLS sammen med affjedret førerhus, hvilket giver den optimale arbejdsplads for piloten.

Det nævnte udstyr vælges af stadig flere og flere landmænd, da det giver mere stabil kørsel ved høj hastighed og komfort i topklasse, specielt når der tales om 50 km transmissioner. Denne udgave er det dog ikke tilladt at sælge i Danmark, da vi stadig som et af de få lande har maksimal hastighed på 30 kilometer i timen.

Ifølge traktortesten synes ejeren alt i alt at være meget godt tilfreds med sit køb, og de ting, der har været hen af vejen, er blevet løst.