Driftsleder Esben Graff Jensen regner med at kunne fastholde et niveau på godt 28 grise pr. årsso, når året er omme.

Og det pæne resultat i den 1.100 søer store bedrift skal ikke nås ved hjælp af mirakler. Den slags tror den unge driftsleder nemlig ikke på.

- Når det gælder fodring, bruger vi ikke mirakelprodukter, men søger i stedet hele tiden at gå efter gode rene og ensartede råvarer af høj kvalitet, som vi selv blander, siger han.

- Fodernormerne er udarbejdet og gennemprøvet til niveauer på omkring 23 grise pr. årsso. Men reelt kan vi ikke hente særlig meget viden om fodring, når vi som os ligger cirka fem grise højere pr. årsso.

- Et gennemsnitstal for daglig tilvækst for flere hundrede smågrise, siger jo ikke så meget om, hvordan den enkelte so malker. Og det tror jeg, vi skal til at interessere os for. Faktisk bør vi tænke ligesom mælkeproducenterne, der fodrer malkekøerne efter ydelsesklasser, påpeger driftslederen.

- Når vi ser flere dødfødte, kan det måske hænge sammen med at mineralforsyningen til de højtydende søer ikke passer rigtigt, fordi vore normer er udarbejdet til en lavere ydelsesklasse, spørger han.

- Man kunne naturligvis veje smågrisenes tilvækst, kuld for kuld, og derved få viden om soens mælkeproduktion. Netop fordi det ville blive et omstændeligt ekstraarbejde ude i produktionen, kunne jeg ønske mig mere forsøgsarbejde på dette felt.

- Danavls »Supersoprojekt« peger naturligvis i samme retning, men ude i praksis går vi jo altid med en mistanke om, at søerne malker for lidt. Her kunne det være rart at komme på mere sikker grund og for eksempel også vide mere om fravænningsvægtens betydning. Altså mere nuancerede parametre til vurderingen af fodringen efter forskellig fravænningsvægt, kuldstørrelse og så naturligvis også i de relevante effektivitetsklasser, der ligger højere end de gennemsnitlige 23 grise pr. årsso, ønsker Esben Graff Jensen.

Selv om der ved fodring i farestalden sendes 2.500 til 3.000 kilo foder af sted, vil foderet altid få en vis opholdstid i foderrørene. Esben Graff Jensen har regnet ud, at der til stadighed vil være cirka 4.500 kilo foder i rørene.

- Vi har jo godt styr på for eksempel lysinindholdet, når komponenterne sendes ind i vådfoderanlæggets blandetank. Men vi ved faktisk ikke, hvor meget lysinindholdet svinder under opholdstiden i foderrørene, hvor der jo sker en fermenteringsproces. Vi ved, at lysin er afgørende for søernes mælkeydelse, men burde nok have mere viden om indholdet, når det ligger ude i fodertruget.

- Foreløbigt ser det ud til at gå godt, men vi følger det naturligvis tæt, fortæller Esben Graff Jensen.

- Der er masser af energi i fedtet, og faktisk kan vi godt få søerne til at tage på, mens de er i farestalden. Men som nævnt ved vi ikke så meget om, hvordan det mere præcist påvirker mælkeydelsen.

- Det er et godt skridt på vejen og giver os adgang til nemt og lige så hyppigt, som det er nødvendigt, at kunne optimere fodringen.

- Blot kunne jeg godt ønske mig, at de leverandører, der leverer elektronikken, kunne følge lidt bedre med. Vi mangler endnu opdateringer til fodercomputeren, så vi straks kan få udtrykt værdierne efter det nye fodervurderingssystem. Lige nu må vi selv omregne tallene fra gamle svinefoderenheder til de nye.