DLG sælger to fabrikker
(LANDBRUG SYD) I forbindelse med Konkurrencemyndighedernes godkendelse af DLGs fusion med dele af KFK indgik DLG nogle tilsagn. To af tilsagnene var, at DLG forpligtigede sig til at sælge foderfabrikkerne i Høng og Horsens. DLG har derfor pr. 30. juni 2003 solgt begge fabrikker.
SAG Dalmose køber Fabrik Høng pr. 30. juni 2003. DLG har samtidig indgået en lønproduktionsaftale omkring produktion af kvægfoder. Denne produktion skal dække det sjællandske kvægfodermarked.
Hornsyld Købmandsgård køber pr. samme dato Fabrik Horsens. DLG har ligeledes her indgået en lønproduktionsaftale omkring fjerkræfoder, som betyder, at DLGs viden og management omkring produktion af fjerkræfoder videreføres i Horsens til gavn for fjerkræfoderkunder i området.
Med ovennævnte løsninger har man fået optimeret DLGs produktionskapacitet kombineret med en fornuftig logistik. Det har været vigtigt for DLG at fastholde styringen og kontrollen af de lønproducerede foderblandinger, så kunderne kan være sikre på, at kvaliteten fortsat er på DLG-niveau. Salget skal endelige godkendes af konkurrencemyndighederne.