Med afholdelse af årets økonomimøde på Egeskov Slots territorium var der storslåede rammer for aktiviteten. De økonomiske resultater, som blev forelagt for medlemmerne i Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne, var mindre storslåede.

Tema-aftenen blev indledt med spisning i Café Jomfru Rigborg inden forelæggelsen af de økonomiske resultater fra økonomi- og fagkonsulenterne, og tendensen i tallene var også mere til fordøjelse end til fornøjelse.

Som en konsekvens af de store variationer for de økonomiske resultater blev der fokuseret en del på behovet for målsætninger. Der blev slået meget på at få formuleret en skriftlig målsætning og herefter en virksomhedsplan. Og måltavlen må gerne være ophængt et tilpas synligt sted!

For svinebedrifter er resultatet faldet med 423.000 kroner fra 452.000 kroner i 2001 til 29.000 kroner i 2002. Resultatet kan sammenlignes med en lønindtægt, så dette er et voldsomt fald for svinebrugerne.

Set over en toårig periode har svinebrugerne alligevel tjent 240.000 kroner. Det er mere end kvægbrugerne, som over de to år har tjent 172.000 kroner i gennemsnit.

Kvægbrugernes indtjening er mere konstant, men på et lavere niveau. I år 2002 blev der på kvægbrugene tjent 166.000 kroner mod 179.000 kroner i 2001.

Planteavlernes løn eller resultat fra landbruget er negativt med minus 50.000 kroner i 2002. Et fald på 104.000 kroner fra året i forvejen. Det skal her bemærkes, at disse bedrifters gennemsnitlige arbejdstimer med 1486 timer knapt når fuldtidskriteriet.

Konsolideringen for svineproducenterne er i gennemsnit faldet med over en kvart million i forhold til 2001. Konsolideringen i 2002 er i gennemsnit minus 110.000 kroner, som er det beløb, der ganske enkelt er brugt mere end der er tjent.

Godt nok er renten lille i øjeblikket, men sikkerheden for produktion med jordkøb er dyr for konsolideringen. Samtidig viser de specificerede tal, at svineproducenterne har de største privatudgifter i forhold til kvægbrugerne og planteavlerne

Kvægbruget virker igen mere konstant, men med en lille negativ konsolidering på minus 31.000 kroner i 2002 mod minus 21.000 kroner i 2001.

Når tal for indtjening til investering og afdrag tillægges de faktiske investeringer, så fremkommer nettobehovet for lån. Som den eneste produktionsgren har svineproducenterne haft en negativ pengestrøm i 2002, men har alligevel stor investering med lån til følge.

Svineproducenternes lånebehov var i 2002 på 657.000 kroner mod kvægbrugernes på 471.000 kroner, hvorimod planteavlerne kun lånte 45.000 kroner i gennemsnit.

Ved en opgørelse af formueforholdene konstateres, at gældsprocenterne i 2002 endte på 65 procent for svinebrugene, 70 procent for kvægbrugene og 47 procent for planteavlerne. Forskellen fra året i forvejen var for svinebrugene plus 4 procent, for kvægbrugene plus 3, og planteavlerne kunne notere minus 3 procent.

Der blev også fremsat forskellige muligheder for at ændre på situationen. Blandt eksemplerne kan nævnes:

Kvægbrugerne kunne med fordel systematisere deres arbejdsgang. Detaljerede arbejdsbeskrivelser for medarbejdere ved for eksempel pasning af kalve, goldning af køer, læsning af foder m.m. viser sig gunstige. Dels i hverdagen, men ikke mindst, hvis det i perioder er nødvendigt at anvende vikar.

Arbejdet med grovfoderproduktion og produktionen af kvier kan ved udlicitering friholde kræfter til andre nøgleområder.

Det ømtålelige forhold om privatøkonomi blev ikke undladt. Såfremt svineproducenterne havde samme privatforbrug som kvægbrugerne, ville der være en årlig besparelse på 29.000 kroner.

Hvis den i stedet medgik til at afdrage virksomhedsgæld på 7 procent rente i gennemsnit, svarende til en efterskat rente på 4 procent, så har det virkning. Over 30 år giver det 1,6 million kroner mere i egenkapital.