Teknologipris til kvægbrugsrådgiver

(LANDBRUG SYD) Det blev lederen af kvægbrugsrådgivningen i Sydvestjysk Landboforening Varde, Peter Hegelund, der fik Tekniker/Teknologiprisen 2003.

I begrundelsen fra JIDs formand, Troels Østergaard, hedder det blandt andet, at valget faldt på Peter Hegelund, fordi han som chef for en landøkonomisk forening har bragt sig i en position, som mange af JIDs medlemmer stræber efter, og som Peter Hegelund har vist vejen til.

- Der gik mindre end 10 år, fra Peter Hegelund var færdiguddannet, og til han blev placeret i sin nuværende stilling, og det skete i god tid, inden han fyldte 40. Sådan skal det være, sagde Troels Østergaard i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Samtidig tilføjede han, at det også spiller en rolle for JIDs ønske om at give prisen til netop Peter Hegelund, at han er leder af en kvægbrugsrådgivning. Når JID hæfter sig ved det, er det fordi, det desværre netop er det rådgivningsområde, hvor JIDs medlemmer er mest trængt ganske enkelt på grund af den aktuelle strukturudvikling blandt landets kvægbrugere.

Læs også