Dansk Landbrugsrådgivning er navnet på et nyt samarbejde mellem størstedelen af de danske landbrugscentre og Landbrugets Rådgivningscenter. Det nye samarbejde er en realitet 1. april.

Samtidig skifter Landbrugets Rådgivningscenter navn til Landscentret og vil fremover profilere sig som en del af det nye partnerskab under navnet, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

- Det ville blive for svært at håndtere betegnelser som »Landbrugets Rådgivningscenter og Dansk Landbrugsrådgivning« i en dobbelt profilering. Nu fortæller vort navn, at vi er en del af partnerskabet, og hvilken rolle vi spiller i rådgivningen, forklarer administrerende direktør Frank Bennetzen.