Vigtigt at landbruget viser flaget
(LANDBRUG FYN) Dansk Landbrugs planlagte imagekampagne blev livligt debatteret, da Agrogården Landboforeningen af 1992 afholdt sin sidste generalforsamling.
- På tirsdag (i morgen, red.) skal man i Landbrugsraadet tage stilling til igangsætning af en imagekampagne. Jeg håber, vi har så meget mod, at vi iværksætter dette. Det understøtter det arbejde, der bliver udført i samfundsarbejdet med TV-spots og lignende. Og det viser, hvilket er utroligt vigtigt, hvordan vi har vores husdyr under moderne forhold.
- Pengene - 78 millioner over tre år - har været et stort emne i debatten. Men jeg mener, at set i lyset af, hvad der bliver brugt på at sælge ost og kød, er dette her småpenge. Tag det som en investering i, at vi også må drive landbrug om 10-15 år.
Det sagde formanden, Kurt Nissen, Frankfri, i sin beretning på den sidste generalforsamling i Agrogården, Landboforeningen af 1992, som fandt sted i tirsdags på Agrogården i Ringe. Landboforeningen er pr. 1. januar sammenlagt med de fire andre foreninger bag Agrogården, Fynsk Landbrugsrådgivning I/S, til den nye forening, Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne, som afholder stiftende generalforsamling tirsdag den 25. marts.
- De 78 millioner er helt ved siden af, erklærede Arne Gerstrøm, Gestelevlunde. Vi får ikke noget ud af det. Man kunne måske bruge 10-15 millioner over tre år. Tag hellere pressen ud i mark og stald - og kommentér i pressen. Det giver meget mere. Det andet hjælper ikke.
- Det største problem ved imagekampagnen er nok, at man begyndte at diskutere økonomi - og ikke indhold, svarede Kurt Nissen. Når det gælder om at komme ud til en bredere befolkning, er TV nok den eneste mulighed. Det er vigtigt, at vi viser omverdenen, at det ikke kun er Morten Korch. Der er mange moderne og rationelle bedrifter, som vi gerne vil vise frem.
- Det er vigtigere, at vi på vejene holder ind til siden, så lastbilerne kan komme forbi, replicerede Arne Gerstrøm. Og at vi adviserer naboerne, når vi skal køre gylle. Kig i bakspejlet, det får vi meget mere ud af.
- Image kan ikke købes, understregede Frede Iversen, Trunderup. Jeg frygter, at nogle journalister vil finde den halve procent, der er negative. Og så får vi ikke noget for vore penge. Vi kan også godt stille krav til det øvrige samfund. Vi har altid været meget åbne. Men interesse fra det øvrige samfund bør der også være.
- Vi skal overveje nøje, hvordan pengene skal gives ud. Det skal være noget, folk kan lide - uanset om
Et synspunkt, som blev bakket op af flere andre deltagere i generalforsamlingen.
- Det var nødvendigt med en fusion blandt andet for at spare omkostninger, påpegede han. Men også for at få samlet kræfterne for at gøre en forskel erhvervspolitisk og fagligt. Hver for sig kunne vi ikke løfte denne opgave i et omfang, som der stilles krav om i dag. En samling af den faglige rådgivning i et hus var påkrævet for at yde en optimal rådgivning kvalitets- og prismæssigt.
Formanden oplyste med tilfredshed, at Agrogården, Landboforeningen af 1992, i sit sidste regnskabsår har haft et driftsresultat på 394.733 kroner.
- Vi er i bestyrelsen glade for, at vi kan lukke og slukke foreningen med så flot resultat. Årets overskud er overført til egenkapitalen, som herefter pr. 31. december 2002 var på 10.611.000 kroner.
- Også rådgivningsselskabet, Agrogården Fynsk Landbrugsrådgivning I/S kom ud med et tilfredsstillende resultat på 1.193.321 kroner, hvilket er væsentligt mere end forventet.
- Vi må forlange, fastslog Kurt Nissen, at reglerne om fortrin og antal ejendomme forsvinder fra en ny landbrugslov. Så hellere en fornuftig arealgrænse samt større mulighed for forpagtning og samdrift.
Kurt Nissen håbede, at forslagene i EU om at afkoble landbrugsstøtten fra produktionen ikke kan vedtages. Skal der forhandles afkobling af støtten, må kravet være, at støtten følger hektarerne og ikke personen, understregede han.
- Nu er støtte jo i grunden ikke det rigtige ord, påpegede Kurt Nissen, for da vi i 1992 med McSharry-reformen skulle tilnærme os priserne på verdensplan, enedes man om at udbetale en kompensation for det prisfald, der ville komme. Senere blev det til Agenda 2000.





































