Det er ikke mere end tre uger siden, Dansk Kvægs formand Peder Philipp på organisationens årsmøde endnu engang slog fast, at man med den eksisterende viden vil fastholde nedslagning af hele besætninger, når der konstateres kogalskab (BSE) hos et dyr i en kvægbesætning.

Sagen har fornyet aktualitet, fordi det seneste danske tilfælde af den frygtede kvægsygdom torsdag i sidste uge kostede livet for en hel fynsk kvægbesætning på 91 malkekøer og yderligere 103 dyr på gården. Yderligere 33 dyr, som fra den ramte kvægbedrift i Kelleby ved Søndersø var solgt til to andre besætninger, er ligeledes blevet aflivet.

Når diskussionen om BSE-bekæmpelsen igen er kommet op, skyldes det ikke mindst professor Lars Gjøl Christensen fra Landbohøjskolen. Han plæderer vedholdende for, at man ændrer strategi i den danske BSE-bekæmpelse og nøjes med at aflive dyr indenfor den såkaldte fødselskohorte. Derved ville man kunne følge og senere undersøge de øvrige dyr i besætningen og derved skaffe sig ny viden om sygdommen, når disse på et tidspunkt blev slagtet.

- Der er jo ingen grund til at opfinde de dybe tallerkner endnu en gang. Hvorfor skulle vi sætte et stort forskningsprogram op for at finde ud af noget, man i udlandet ved en masse om. Ikke mindst fra England har man utrolig megen viden om sygdommen og i den nutid, vi lever i, er det også tilgængelig for os, siger Lars Iversen og tilføjer:

- Derfor synes jeg Lars Gjøl Christensen udtaler sig på et for tyndt grundlag. Der skal ikke være tvivl om, at jeg bakker 100 procent op om den vedtagne strategi.

- Men vi må jo også erkende, at det ikke er noget stort antal dyr og besætninger, der på grund af BSE er blevet slået ned i Danmark. Indtil vi får afgørende ny viden, der sikkert kan frikende de øvrige dyr, mener jeg vi skal holde fast.

- Heldigvis viste det sig jo, i det seneste fynske tilfælde, at det var et ældre dyr, der var smittet, siger Lars Iversen.

Så længe det er ældre dyr, der i Danmark konstateres BSE-smittede, understøtter det teorien om, at dyret har fået smitten gennem foderet på et tidspunkt, hvor det stadig var tilladt at anvende kød- og benmel.