Fire årsmøder på tre timer

(LANDBRUG SYD)Det var både et eksperiment og måske endda en ny rekord, da LandboSyd i sidste uge på tre timer afviklede fire årsmøder i udvalgene for planteavl, kvægbrug, svineproduktion og økonomi.

Eksperimentet lykkedes imidlertid, om end Jens Peter Kaad ved slutningen af det sidste årsmøde lovede, at forsøget med de fire årsmøder i rap ville blive taget op til evaluering senere.

Og i forbindelse med Planteavlsudvalgets årsmøde var det især det seneste års forskellige besværligheder, som formanden Thorkild Nissen, Augustenborg, kom ind på.

Ikke mindst sidste års høst, hvor forsommerens regn betød stor udvaskning af store mængder kvælstof i åer og vandløb. Men også den efter hans mening mangelfulde oprensning af de mange vandløb, der har betydet store lavtliggende arealer har stået under vand i kortere eller længere perioder.

- Vi kan ikke acceptere, at lavtliggende områder ikke kan dyrkes på grund af manglende oprensning, slog Thorkild Nissen fast med direkte adresse til amtets indsats på området.

Og den megen regn og de oversvømmede marker betød også et andet problem for landbruget sidste sommer og efterår, nemlig det omfattende iltsvind i de indre danske farvande. Et iltsvind, Thorkild Nissen dog ikke mener landbruget er den skyldige i:

- Iltsvindet i sommer blev igen en debat om landbruget i medierne. Jeg glæder mig imidlertid over, at bladet »Ingeniøren« som de eneste gik ind og så på landbrugets andel i problemet. Her kom man frem til, at blot 20 procent af udledningen af kvælstof faktisk kommer fra landbruget, sagde Thorkild Nissen, der også tilbageviste den seneste tids massive mediedækning af det stadigt stigende antal drikkevandsboringer, hvor der bliver konstateret rester af pesticider i drikkevandet.

- Jeg mener, der bør rejses tvivl om de udregningsmetoder, der benyttes. De nuværende grænseværdier svarer til, at man putter en liter pesticider i et bassin på 500 hektar i to meters dybde, selv om risikoen først opstår ved mellem 5000 og 10.000 gange højere koncentrationer, påpegede Thorkild Nissen, der frygter planer om, at hele 28 hektar areal skal lægges frit omkring hver drikkevandsboring.

Og som om de store mængder vand ikke var nok konstaterede Thorkild Nissen, at især kornpriserne er presset voldsomt på grund af stigende import af billigt korn fra Sortehavsområdet.

Thorkild Nissen var i øvrigt sammen med bestyrelsesmedlemmerne Johs. Nielsen, Rinkenæs, og Erik Iversen, Sønderborg, på valg. Alle tre blev genvalgt.

- Når det er en politisk beslutning, at BSE er en sygdom, som vi ikke vil have i Danmark, kan jeg ikke se, at kvægbruget overhovedet skal belastes økonomisk af den beslutning, sagde Peter Hell i forbindelse med sin beretning.

Han efterlyste samtidig en mere aktiv rolle fra dyrlægernes side i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme sygdomme samt i forbindelse med vanrøgt af dyr.

På indtjeningssiden kunne Peter Hell konstatere, at mens mælkeprisen er svagt faldende, stiger foderpriserne svagt, og det påvirker balancen i økonomien.

I sin beretning kom formand for svineproduktionsudvalget, Hans P. Steffensen, Tørsbøl, tillige ind på de skærpede regler for dyretransporter, der for tiden diskuteres. Regler, som han finder urimelige på baggrund af tv-afsløringer af kritisable hestetransporter.

- Det betyder jo ikke, at vores transporter af smågrise ikke er i orden, for det er de. Vi lægger stor vægt på at behandle vores dyr på en forsvarlig måde, da dyrene skal have det godt og nå sikkert frem til modtageren, sagde Hans P. Steffensen.

Han konstaterede samtidig, at problemstillingen bliver forstærket for svinesektoren af den stærkt stigende eksport af danske smågrise, der er fordoblet fra 850.000 stk. i 1998 til 1,6 mio. i 2002.

Her forsvarede formanden, Michael Sangild, Rødekro, dog den planlagte imagekampagne for landbruget på landsplan, som han mener kan være landbrugets chance for at forbedre et image, der ifølge flere undersøgelser i befolkningen slet ikke er så dårligt, som man skulle tro.

Det var i hvert fald, hvad Michael Sangild kunne konstatere i sin beretning, hvor han samtidig langede ud efter mediernes generelle dækning af landbruget, ikke mindst den seneste tids fokusering på dyrevelfærd.

- Det betyder, at alle har en mening om landbruget, og det er noget, landmanden især mærker i lokalsamfundet, hvor han ofte møder massiv modstand, hvis han f.eks. ønsker at udvide, sagde Michael Sangild, der i øvrigt blev genvalgt som formand.

Han kom også i sin beretning ind på, at landbrugsloven burde liberaliseres samtidig med, at blandt andet økologien og økonomien i landbruget bør styrkes - ikke mindst med udsigten til en afvikling af landbrugsstøtten, som han mener bør være global.

Læs også