Veterinær: Måske smitter BSE-dyr
(EFFEKTIVT LANDBRUG) Nye, og stadig foreløbige undersøgelser, peger i retning af en øget hyppighed af BSE hos dyr, der har stået tæt på et andet dyr med kogalskab.
Stik i mod de antagelser, der flere steder har været fremme om, at kogalskab ikke kan smitte, peger nye undersøgelser i retning af en øget hyppighed af BSE hos dyr, der har stået tæt på et andet dyr med kogalskab og dermed været i kontakt med et smittet dyr.
- Der er stadig tale om meget foreløbige undersøgelser, som det nu er muligt at lave på levende dyr, fastslår dyrlæge Henrik Kreiner fra Fødevaredirektoratets zoonosekontor.
- Metoden er derfor stadig meget ny og der er tale om en foreløbig undersøgelse, som har dannet udgangspunkt for statistiske beregninger. Så hvis man skal sige noget om ny viden på området, går det absolut ikke i retning af at slække på den måde, vi håndterer BSE-ramte besætninger i dag, siger dyrlægen.
- Her var der ingen slinger i valsen, og der blev ikke ændret ved den måde, hvorpå organisationerne og ministeriet håndterer BSE-situationen, oplyser Henrik Kreiner.
Foreholdt oplysningen fra Landsforeningen Danske Mælkeproducenter’s formand, Povl Thomsen, om, at Holland pr. 1. marts vil gå over til kohortemetoden, siger Henrik Kreiner:
- Det har jeg endnu ikke hørt om, men jeg ved, man tidligere har haft en frivillig aftale i Holland. Imidlertid valgte besætningsejerne oftest at slå hele besætningen ned. Dels fordi der var fuld økonomisk kompensation og fordi, den resterende del af besætningen alligevel ikke har nogen værdi til hverken slagtning eller videresalg.
- Der er ingen mening med galskaben, fastslog Danske Mælkeproducenter’s formand, Povl Thomsen, i sidste uge. Han vil have ændret reglerne, så det kun er den såkaldte fødselskohorte, der skal slås ned.
Han mener ikke, der er tilstrækkelig begrundelse for at slå de 100 dyr ned, fordi den pågældende besætning fra Skals-området i 1998 eksporterede en kælvekvie til Italien, hvor den blev slagtet i november 2002. Kvien er født i 1996. I mellemtiden er besætningen ophørt med mælkeproduktion og i dag består besætningen udelukkende af kødkvæg med en hel del indkøbte dyr fra andre besætninger.
Disse indkøbte dyr og deres afkom har på intet tidspunkt på nogen måde haft kontakt til den oprindelige malkekvægsbesætning, der var på ejendommen.
- Derfor kan det heller ikke være af hensyn til fødevaresikkerheden, at de blev slået ned og sendt til destruktion på DAKA, mener Povl Thomsen.
