Vester Nebel Maskinforretning solgt til Bjørslev & Mortensen
MASKINHANDEL HANDEL: Bjørslev & Mortensen A/S har med overtagelse 1. februar købt A/S Vester Nebel Maskinforretning.
- Efter længere tids forhandlinger er alle brikker faldet på plads, og nu forestår der en travl tid med renovering og ombygning af de bestående bygninger i Vester Nebel, oplyser parterne.
Et nyt selskab skal forestå alle aktiviteter i den nye forretning i Vester Nebel. A/S Vester Nebel Maskinforretning vil komme til at fungere som en afdeling under Bjørslev & Mortensen A/S, når det gælder forhandlinger af maskiner og redskaber.
Hovedforhandlingen er traktorer og høstmaskiner fra New Holland. Dertil kommer forhandling af redskaber og småmaskiner fra andre førende fabrikker.
Samtlige ni ansatte i service- og reservedelsafdelingen i det nuværende Vester Nebel Maskinforretning vil fortsætte i det nye selskab. Alt i alt kommer de to forretninger op på næsten 40 medarbejdere.
A/S Vester Nebel Maskinforretning vil også få tilknyttet en fast sælgerstab, der skal forestå salget af såvel nye som brugte maskiner.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































