På det nordfynske gods Gyldensteen vil det kommende års fokusområde blive omkostningsjagt. Ikke mindst i broccoliproduktionen.

- Nu har vi dyrket broccoli i to år og har lært os at dyrke afgrøden med det udbytteniveau og i den størrelse og kvalitet, markedet efterspørger. Men før afgrøden også økonomisk lever op til vore forventninger, må vi skære noget af omkostningerne, siger godsforvalter Jeppe Ladefoged, der her op mod jul bruger en del tid på næste års budgetter.

- Vi skal have fat i en bedre skærevogn, som får det vigtige håndarbejde i marken til at glide nemmere. Indtil det tidspunkt, hvor broccolihovedet skæres, er omkostningerne under kontrol. Men der må være noget at hente på de 6.000 arbejdstimer i marken, de 30-35 hektar broccoli medfører, siger godsforvalteren.

- Vi vil kontakte andre i branchen og sammen gøre, hvad vi kan for at få fat i billigere arbejdskraft. Skal vi have en chance for at klare os i konkurrencen, må vi sikre os lige vilkår med for eksempel vore kolleger i Tyskland, der helt legalt kan have polske sæsonarbejdere til langt lavere lønninger end vi.

- Det skal naturligvis ske under ordnede forhold og i overensstemmelse med alle gældende regler. Om det så bliver i form af praktikanter eller andre ordninger, kan jeg ikke svare på, siger Jeppe Ladefoged og henviser til, at der må være en mening med fælles EU-regler på arbejdsmarkedet.

- Mængdeudbyttet i 2002 har været udmærket. 32 ton færdigvare pr. hektar, mens prisen ligger betydelig lavere end sidste år, fortæller Jeppe Ladefoged.

- Vi håber dog alligevel at kunne øge udbyttet med et ton pr. hektar ved at gennemføre et par fornyelser på maskinsiden. Vi skal have en ny 18 rækkers og seks meter bred såmaskine til løgene. Det bliver en Stanhay-maskine, der på et øjeblik ved hjælp af hydraulikken kan klappes sammen til transportstilling. Den nye maskine skulle gerne kunne placere frøene endnu mere præcist.

Til fornyelserne i forbindelse med afgrødeetableringen hører også en nyindkøbt otte meter bred Lemken Kompaktor såbedsharve. Udover at forberede de betydelige arealer til specialafgrøder, skal det nye redskab også bruges forud for roesåningen.

- Vi har opnået en ganske pæn gennemsnitspris. Til det pæne prisniveau skal dog tilføjes, at så er æblerne også sorteret og pakket i emballage, så de er salgsklare i butikkerne.

- Det har været en god sæson i æblerne. Vi har kun haft et lille problem med nogle mikroskopiske sorte pletter, der langsomt vokser. Priksyge kalder man det og en af de diagnoser, vi har fået på fænomenet, lyder på kalciummangel, siger Jeppe Ladefoged.

Mens flere andre primærproducenter dropper ISO-9000 kvalitetscertificeringen, vælger Gyldensteen Gods at opgradere sit kvalitetstyringssystem til det nyere og mindre bureaukratiske ISO 9001:2000 samt ISO 14001, der er systemets miljødel.

- Når vi kommer til maj måned 2003, skal vi have gennemgået alle vore kvalitetsrutiner og tilpasset dem den nye standard, siger godsforvalter Jeppe Ladefoged.

- Jeg kan da godt forstå, at nogle opgiver, hvis de kun har almindelige landbrugsafgrøder. Men vores tætte kontakt til grossistleddet gør det naturligvis mere påkrævet for os at kunne dokumentere hele produktionen.

- Alligevel kan jeg da godt føle, det er et stort arbejde at opdatere kvalitetssystemet bare for at kunne sige, at vi har et system.

- Kun en gang har vi direkte haft brug for systemet. Det var da Fødevareregion Fyn var på besøg, og vi kunne vise dem, at vi havde styr på tingene i kraft af de præcise procedurer. Det var de såmænd helt overraskede over, husker Jeppe Ladefoged.

Sjældent har der været så mange penge i at vente med at sælge maltbyggen som i år.

På Gyldensteen Gods er der nu truffet aftale om levering af maltbyggen, der i forhold til prisen i høst er steget 25-30 kroner pr. hektokilo på tre-fire måneder.

- Vi kan også komme af med al den brødhvede, vi kan producere, siger forvalter Morten Ravn Kjærgaard og tilføjer, at man knapt nåede at tilså helt så stort et areal med brødhvede til den kommende sæson.

- Selv om det er lidt hårdt for mejetærskerne at kæmpe sig igennem rugen, forbliver den i afgrødeplanen med samme mængde som sidste år. Med faste aftaler om leverancer af brødrug er det stadig en udmærket afgrøde for os og de jordtyper, vi har her.

- Den mindre hvede giver så plads til lidt mere maltbyg næste år, siger han.

- Vi havde jo kontrakt på partiet, før priserne faldt. Med et udbytte på godt fire ton pr. hektar har det været en udmærket afgrøde i år, siger forvalteren.

- Til gengæld ved vi, det bliver ringere næste år med den prisudvikling, økologisk korn har taget. Derfor må vi naturligvis nøje overveje situationen på Langø, når den første fem års periode med økologisk dyrkning er overstået.

- I frøet får vi ikke et supergodt dækningsbidrag i år, siger Morten Ravn Kjærgaard, der dog fastholder frøarealet på nogenlunde samme niveau til næste år.

- Sukkerroearealet bliver naturligvis reduceret til næste år, fordi kvoten blev reduceret med syv procent.

- Roerne er taget op, men vi har fået udsat leverancen 14 dage i forhold til den oprindelige leveringsplan. Så det er lidt surt at bruge kræfter på at dække så stor en andel C-roer, fordi vi nu også har fået frostvejr, ærgrer Morten Ravn Kjærgaard sig.

Kartoflerne vil derfor igen optage 16-18 hektar på de inddæmmede arealer.

- Den sort, vi producerer til »Kims«, bruger de i deres chipsproduktion i forårsmånederne, fordi den sårheler godt og derfor egner sig til en lang lagringsperiode.

- Det har vist sig, at de ønskede egenskaber hos denne sort kun fungerer, hvis den dyrkes de jordtyper, der findes på Lammefjorden, Schackenborg og Gyldensteen, forklarer Morten Ravn Kjærgaard.

- Det står jo i en skærende kontrast til i dag, hvor afregningsprisen for Gyldensteens leverance af 32.000 juletræer i år kommer ned omkring 30 kroner i gennemsnit. Med til at trykke prisniveauet er måske også, at supermarkederne nu bruger juletræer som slagtilbud for at lokke kunderne indenfor.

»Kvalitetsprodukter til kvalitetskunder« hedder det i målsætningen for leverancer fra Gyldensteen Gods. Denne målsætning vil fra næste år også blive indarbejdet i godsets 40 hektar store juletræsproduktion, hvor der er forventninger om en merpris på 10-12 kroner ved formtrimning af træerne.

- Det vil vi forsøge os med i de kommende år, siger Morten Ravn Kjærgaard.

Gyldensteen og de tilhørende gårde, Christianslund, Jerstrup, Harritslev, Sandagergård og Langø, drives som en økonomisk enhed og udgør et areal på i alt 1.981 hektar, hvoraf 1.280 hektar dyrkes. Specialproduktionerne, der udgør knapt 500 hektar, består af forskellige specialafgrøder, hvoraf løg dominerer med 285 hektar. Planteproduktionen omfatter desuden juletræer, frugtplantage, græsfrø og et mindre areal med fabriksroer. Der hører 365 hektar skov til godset, mens enge, strandarealer og veje udgør 336 hektar.

Gyldensteen ejes af hofjægermester, lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen, der overtog godset efter sin far i 1984. Der er i alt 40 ansatte på godset, heraf er cirka to tredjedel beskæftiget i løgsortering og løgpakkeri. For den daglige drift af godset står godsforvalter Jeppe Ladefoged og forvalter Morten Ravn Kjærgaard (billedet).