Formand ser lys i mørket for landbruget

- Vi kan enten vælge at se sort på tallene eller at se lyspunkterne. Jeg vælger det sidste, fordi landmænd i Danmark altid har vist kampvilje og tilpasningsevne i lignende situationer, hvis de får de rette rammevilkår for at drive et dynamisk landbrug, sagde Gert Karkov som kommentar til prognoserne.

Forventningerne til 2003 bygger på en fremskrivning af resultaterne i 2002 ud fra tal, som landbruget har i sin landsdækkende regnskabsdatabase.

De gennemsnitlige tal viser, at svineproducenterne kan se frem et gennemsnitligt driftsresultat tæt på 0, kvægbrugerne må regne med et fald i resultatet på 5 procent, mens planteavlerne, i prognosen, står til et minus på knap 10 %.

Tiden efter 1998, hvor kvotebørsen blev indført, har imidlertid vist et kvægbrug, der er i fuld gang med en gennemgribende omstilling af mælkeproduktionen. Vi kan tale om et byggeboom i løsdriftsstalde, en investering i perioden 1999-2001 på knap 14 milliarder kroner i dyrevelfærd og i et produktionsapparat, som først nu er klar til at blive udnyttet fuldt ud. Det vidner om en tro på fremtiden, som jeg har respekt for, sagde Gert Karkov og uddybede:

På kvotebørsen kan en kvægbruger kun købe 150 tons af gangen, så en del mælkeproducenter har stået med en hel stald, men kun en halv kvote. Læg dertil indkøringsproblematikken, nye forhold, mere personale osv. 2003 må blive det år, hvor kvægbrugerne henter gevinsten. Vi må stræbe efter en vækst på 4-5 %, sagde formanden.

Rådgivningen er i gear til at støtte kvægbrugerne, så de kommer godt igennem både indkøring af en ny stald og omstillingen af produktionen. Det kan lade sig gøre. I statistikkerne kan vi se, at en stor gruppe kvægbrugere allerede har pæne driftsresultater. Forhåbentlig slår den fremgang endnu mere igennem i 2003, lød det i beretningen fra Gert Karkov til årsmødets deltagere på Comwell i Kolding.